Johannes Åbenbaring side 1

Det er jo egentlig slet ikke navnet for denne bog, for det første vers giver jo selv navnet, nemlig Jesu Kristi Åbenbaring, men som instrument for meddelelsen af disse Åbenbaringer, bruger Han apostelen Johannes. Ved at kalde bogen for Johannes' Åbenbaring får den ingen autoritet, men at det er Jesu Kristi Åbenbaring, giver den autoritet til det efterfølgende. Johannes henviser til sig selv i vers 9 som: Jeres fælles broder i trængselen, Kongedømmet og udholdenheden i Jesus. Under Kejser Doxitian var der en stor forfølgelse af de kristne, og det er under denne forfølgelse, at Johannes, i lænker, er bragt til øen Patmos, hvor han en søndag får denne Åbenbaring, som da det nye testamente samles, får den sidste plads i bogen, og det med rette for den danner en naturlig afslutning, da det som kommer fra kapitel 4, endnu er profetisk tale, som ikke er opfyldt. Her må jeg vel indskyde, at teologerne har tre forskellige synspunkter eller skoler, som de kalder det.
De som mener, at det er alt sammen passeret og forbi. De kan ikke se, at den har noget som helst at gøre med Jesu genkomst.
Så er der dem der tror, at noget af opfyldelsen er sket og sker hen ad vejen. For eksempel fremkomsten af de to dyr i kapitel 13 har ingen speciel profetisk forventning for ham der kaldes presentristen. Han ser i det kapitel modstanden af de verdslige magter i modsætning til den sande kirke, hvor som helst og hvornår som helst den magt rejser sig.
Den tredje skole er den der ser denne bog som profetisk, den skole som med andre ord siger, at bogen skal forstås som den er skrevet. Det er det syn, som vi vil se som udgangspunkt for vor gennemgang. Ved vor læsning af bibelen ser vi, at sammensætningen af bibelen er ikke tilfældig. Mosebog er begyndelsen af himmel og jord. Åbenbaringen er afslutningen af himmel og jord.
1. Mosebog er begyndelsen af synd og forbandelse. 3:1:19. Åbenbaringen er enden på synd og forbandelse. 21:27 - 22:3.
1. Mosebog : morgenen for satan og hans aktiviteter.3:1:7. Åbenbaringen : dommen over satan og hans aktiviteter. 20:10.
1. Mosebog : Livets træ gemmes bort. 2:9, 3:24. Åbenbaringen : Livets træ tilgængeligt igen. 22:2.
1. Mosebog : Døden kommer på scenen. 2:17, 5:5. Åbenbaringen : døden må trække sig tilbage. 21:4.
1. Mosebog : Sorgen holder sit indtog. 3:16. Åbenbaringen : Sorgen bliver bandlyst. 21:4.
Ordet ÅBENBÅRING betyder noget som viser sig, en manifestation, et komme, en afdækning. Es.25:6-8 men især vers 7 : han borttager sløret. Det er, hvad der sker i denne bog, sløret borttages. Her har vi også årsagen til at satan er så ivrig efter at fortælle mennesker, at det er en vanskelig bog at forstå. Det er bogen, som viser os, at Jesus kommer igen akkurat som han forlod denne jord og som englen også sagde til apostlene ude på Oliebjerget ApG. 1:11. Samt, at når han kommer igen så skal alle se ham. Åb. 1:7.
HENSIGTEN MED BOGEN! Ja, det ser vi jo tydeligt i vers 1. Det er for at vise sine tjenere, hvad der skal ske i en hast. Først og fremmest, hvem er Jesu tjenere. Ja det er naturligvis dem, som har givet deres liv i hans stærke hånd. Det er dem, som har åbne ører. Otte gange finder vi udtrykket: DEN SOM HAR ØRE, HAN HØRE
Åb. 2:7,11,17,29 og 3:6,13,22 og 13:9. Tjeneren eller rettere slaven og hans forhold til ejeren ser vi i 2. Mos.21:1-6. Et godt billede af de mennesker, som ikke vil forstå bogens budskab i Jer. 5:21 og 6:10. Det var aldrig Herrens mening, at vi ikke skulle kunne forstå Hans budskab til os. Hvis det var således, hvorfor så bede apostelen skrive til de syv menigheder? Da Jesus taler til Johannes siger han : "hvad der skal ske i hast". Det betyder, at når det begynder at ske, så sker det hurtigt, for nådens tid er ved at udløbe, men indtil da gælder ordet hos Peter 2. Pet. 3:3, men vi må være forberedt på hurtigheden. Når tidens fylde er inde.
Det, som kendetegner denne bog, er, at det er en bog fyldt med saligprisninger. I vers 3 har vi den første : salig er den, der læser og de, som hører
Den sidste saligprisning har vi i 22:14, men lad os lige se på alle syv saligprisninger:
Den velsignede udfordring 1:3!
Den velsignede trøst 14:13!
Den velsignede varsomhed! 16:15;
Den velsignede kaldelse! 19:9
Den velsignede sejr! 20:6
Den velsignede kærlighed til ordet! 22:7
Den velsignede rensning! 22:14!

I vers 3 har vi ydermere saligprisningen eller velsignelsen til den, der hører, her er naturligvis nødvendigheden af det åbne øre.

ÅBENBÅRINGEN side 2

Ansvaret ved at høre ser vi i 22:18. Den tredje velsignelse i dette vers er til dem, der holder fast ved det som er skrevet i dette profetiske ord. Dette ”holden fast ved” betyder, at "gøre dem til part af vort daglige liv" på en sådan måde, at det bliver en del af vort daglige liv, en ledesnor for vor hele færden. En engelsk oversættelse siger: "tager dem til hjerte". Tallet 7 forekommer adskillige gange i Åbenbaringen. Se for øvrigt ”Guds Syvtalsmønster” (indsat af Ib Mohn ) Vi har lige set de 7 saligprisninger. Ordet profeti eller profetere forekommer også 7 gange, så vi kan ikke være i tvivl om, at det er en profetisk bog. I Åb. 1:3, 11:6, 19:10, 22:7,10,18,19. 1 22:10 har vi ord for, at Åbenbaringen ikke er en lukket bog for der står: DU SKAL IKKE GEMME DENNE BOGS PROFETISKE ORD UNDER SEGL, Hvorfor? fordi tiden er nær. Imidlertid skal disse ord ikke bruges som en sovepude. I lignelsen om de betroede pund i Lukas 19:11-27 siger den fornemme herre, som naturligvis er et billede på Jesus, til sine tjenere, at de skal virke til han kommer tilbage. I den engelske oversættelse står der: I ER TRAVLT BESKÆFTIGT TIL JEG KOMMER TILBAGE. Det gælder også os, at vi ikke ligger os til at sove åndeligt talt, men at vi gør vor daglige gerning, som om det ville tage tusinder af år inden Herren kommer igen. Her har vi igen 7 tallet i benævnelsen af Jesu genkomst: 1:7, 2:25, 3:3, 22:7,12.20. Johannes har skrevet om Jesu genkomst, først i Johs.14:1-3, hvor han trøster disciplene i 21:21-23 er det som ligger under svaret til Peter: INDVIG DIT LIV TIL MIG og endeligt i 1.Johs.2:28 og at vi må stå rene for HAM.
Det er også opfordringen fra både Paulus og Peter. Ef.5,25:21 og 2.Pet.3:14. Bogen er adresseret til de 7 menigheder i Lilleasien. Her har vi 7 tallet igen. At disse forhold, som omtales i brevene, eksisterede i pågældende menigheder, er der ingen tvivl om, men også på længere sigt gælder disse forhold. Vi må vel sige, at der har været sådanne forhold ned gennem tiderne, og alligevel er de også tidsprægede perioder i kirkens historie, med andre ord, vi har her en profetisk kirkehistorie. Så kan vi spørge, hvorfor valgte Jesus syv menigheder? Syv står jo altid for det fuldkomne, det komplette, det fuldførte, og med dette har vi så den fuldførte kirkehistorie. En eller anden har talt syvtallerne op i Åbenbaringen og kom til det resultat, at det forekommer 49 gange, eller med andre ord, syv gange syv. Johannes sender hilsen til de syv menigheder både fra ham selv og fra Jesus. Vi har vel ingen steder i bibelen, hvor Jesus er beskrevet så herlig og skøn, som netop i dette kapitel. Hilsnen kommer også fra den fuldkomne Helligånd. Ja denne hilsen er jo fra treenigheden.
Jesus beskrives her som den første af de døde, det er en henvisning til opstandelsen. Herren taler gennem David om dette i Salme 2:1-9 Her i Åbenbaringen nævnes Jesus som den, der hersker over jordens konger. Der er sikkert dem, som siger, at det ser ikke meget ud til at HAN hersker over jordens konger, sådant som det ser ud i dag. Lad os imidlertid huske på. at Gud har en plan. I Es.30:28 Ez.29:4 og 38:4 har vi eksempler på, at uden, at vide det, må Åndens ledere gøre Herrens vilje. I hilsnen ser vi også hans kærlighed til os, idet han har både genløst os og renset os i sit blod, og så har han gjort os til konger og præster og vers 6 ender med en lovsang. Selv om magter og myndigheder prøver på at forestille sig, at de ejer riger og lande, så enten glemmer de eller også ved de ikke, at de kun er bestyrere. Salme 24 beskriver dette for os. Når Jesus er kommet igen og har overtaget styret, da er det for evigt og altid, Åb.11:15. Det loves os, at vi skal se ham, både de frelste og de ufrelste. De sidste med megen klagen og rædsel, fordi de foragtede ham. Men ikke vi, som har modtaget ham og er løskøbte Rom.6:6-11.Satan har mistet sin magt over os Rom.6:14. Da Jesus græd ved Lazarus’s grav bruges et ord som er et udtryk for guddommelig kærlighed. Det var Jesu forhold til den lille familie i Bethania. Det er den samme kærlighed, vi har udtryk for i Hebr.4:14-16 og 7:25 og hans uophørlige kærlighed er det som kommer til udtryk i kap. 2:18 for kap. 13:8 har stadigt gyldighed. I vers 8 slutter Jesus sin præsentation af sig selv til Johannes med ordene: JEG ER ALFA OG OMEGA, han som er og var og som kommer, DEN ALMIEGTIGE. Ordet "almægtige" er det ord, som han brugte om sig selv i samtalen med Abraham "El-Shaddai" "den tilstrækkelige", da han oprettede sin pagt med ham og gav ham navnet Abraham. 1. mos.17:1-2. Omtalen af Johannes begyndte vi med. Da han overvældes af Ånden, hører han en røst bag sig, en meget stærk røst, der lød, som var det en basun, og den taler til ham. Som Johannes nu vender sig om er det første, han ser, 7 guldlysestager og imellem stagerne en som ligner en menneskesøn. Det er egentligt ikke så mærkeligt, for i det allerførste kapitel i Bibelen siger Herren jo, "lad os gøre mennesker i vort billede, så de ligner os". Alligevel er der noget meget forskelligt over denne skikkelse. Først er hans påklædning bemærkelsesværdig. Han er iført et kongeligt skrud. Han har rejst sig fra sin trone og nu ser vi ham stå her som dommeren. Johannes havde set ham med tårer i øjnene, da han græd ude ved Lazarus’s grav, men disse øjne er dommerens, som gennem skuer alt Hebr.4:13.

Hans fødder ligner skinnende malm. Den pragtfulde statue, som Kong Nebukadnezar så, havde fødder af dels jern og dels ler og de var ikke i stand til at bære statuen, da den ramtes af stenen Dan.2:31-35. Disse fødder taler om retfærdighed, for disse fødder havde båret ham, da han kom med budskabet fra Es.52:7 og Rom.10:5. Når HAN kommer igen da træder han al vederstyggelighed under fode og knuser dem, der hader ham. Hans stemme var som mange vandes brusen, det vil sige, at den var fyldt med autoritet. Den er så stærk, at alle de der er i gravene skal høre den, men for dem eller os som hører ham til vil denne stemme vare trøstende og glædelig 1.Tess.4:16-18. I højre hånden holder han 7 stjerner. I vers 20 Læser vi, at det er de syv menighedsforstandere. Hvilken glæde og trøst og tryghed det må være for Hyrden for menigheden at vide, at han er i Herrens hånd, og også kunne vide, at herfra fortrøstningsfuldt få al den hjælp, han trænger til. Johs.16:13 giver jo løfte om dette, idet Helligånden, Sandhedens Ånd, skal vejlede ham til hele sandheden. Det bærer også det Løfte i sig for HYRDEN, at han kan tage løftet fra Dan.12:3 til sig som en opmuntring fra menighedens Herre. Der tales naturligvis om den rigtige hyrde og ikke om lejesvenden. Den rigtige hyrde, den trofaste budbringer, hviler sikkert i sin Herres hånd. Ud af hans mund udgår et tveægget sværd Hebr. 4:12.

ÅBENBÅRINGEN side 3

Sværdet er Guds ord, og det har en af to virkninger enten til frelse eller til dom Johs.12:44-50, Og hans ansigt var som når solen stråler fra en klar og skyfri himmel. Johannes havde jo set det engang før oppe på forklarelsens bjerg. Glansen er så stærk, at Johannes falder som død ned for hans fødder. I sit jordeliv tror jeg ikke, at Jesus havde en nærmere ven end Johannes, men se her hvorledes han er besejret af Jesu Kongepragt og autoriteten, som strømmer ud fra ham. Vi er en afglans af Jesus. Det er også grunden til, at vi er det lykkeligste folk på jorden. Til Johannes lyder det "FRYGT IKKE!". Ikke alene er jeg den, som var død, men jeg lever i evigheders evigheder og ikke alene det, men jeg har nøglerne til både døden og dødsriget. Her er hvad jeg ønsker, du skal gøre. Du skal skrive det som du har set. Det som er og det som skal ske. Så får han forklaringen på Lysestagerne og stjernerne. Det som han har set her i kapitel 1, er nådens tidsalder, som vi endnu lever i, tiden fra den første Pinse til menighedens borttykkelse. Og det, som skal ske herefter følger så fra kapitel 4 til kapitel 22. Det kan også stilles op på denne måde:
Kapitel 1....HANS HERLIGHED Kapitel 2:3..HANS NADE Kapitel 4:22.HANS HERREDØMME

Åbenbaringen side 4 BREVET TIL EFESUS! Kap.2:1-7.

Der er mange bibelfortolkere som opfatter disse 7 menighedsbreve som mere end breve om de daværende tilstande i menighederne, nemlig, at de også har en profetisk betydning, f.eks. at de hver repræsenterer en tidsperiode i kirkens historie. Når vi ser på indholdet af brevene og så Sammenligner det med, hvad vi kender til kirkehistorien, synes det at være rimeligt. I nogle tilfælde er periodernes grænser flydende, men i andre tilfælde er de skarpt afgrænset. Brevet til Efesus dækker perioden til ca. år 160 men Smyrnaperioden som går til ca. år 312 i virkeligheden går tilbage til ca. år 64 med de store forfølgelser under kejser Nero. Disse forfølgelser standsede, da kejser Konstantin gjorde Kristendommen til en statsreligion og den derefter følgende periode Pergamom perioden går til ca. år 6oo, da pavedømmet tager overherredømmet. Denne periode går til år 1517, som er året, hvor Martin Luther sommer sine 95 sætninger på domkirkens dør i Wittenberg. Denne periode er Tyatiraperioden. Efter den følger Sardisperioden som varer til omkring år 1750. Den følges af Filadelfiaperioden, som mange sætter til ca. år 1950. Personlig føler jeg, at denne periode endnu ikke er forbi, men grænsen her og mellem Laodikeaperioden er efter min mening udflydende. Verdenskirkerådet blev organiseret i 1948, men allerede i 1901 afholdtes der en verdensmissionskonference i Edinburgh, som efterfulgtes af andre verdenskonferenser som kaldtes Liv og arbejdskonferenser og Tro og Ordenskonferenser. Disse to konferenser valgte hver en komite i 1937 som. skulle organisere en fælles konference i 1938. Komitéerne mødtes imidlertid i Utrecht i 1938, men på grund af Ånden verdenskrig fandt konferensen ikke sted for i 1948. De nærmere enkeltheder vedrørende verdenskirkerådet, dets virke og mål gemmer vi til vi kommer til brevet til Laodikea, som profetisk dækker menighedens sidste periode til Antikrist sætter sig selv op som gud i templet i Jerusalem.
Her begynder vi så på de ting som er, det er tidsinddelingen fra 1:19. For at have en baggrund for dette brev, lad os læse ApG.19, som handler om den tid Paulus tilbragte i Efesus. Det var også i denne menighed, at Johannes tilbragte sine sidste år. Det er muligt, at det var her han skrev sit evangelium, som er skrevet lidt før end Åbenbaringen. Ved siden af at tilkendegive budskabet til den enkelte menighed, så er det også en indledning til selve bogen, for det er ikke alene brevet, som er stilet til menigheden, men hele bogen, så den må være skrevet i 7 eksemplarer. I hver af brevene introducerer Jesus sig forskelligt. Her siger Han: I Dette siger han, som holder de syv stjerner i sin højre hånd, og som vandrer imellem de syv lysestager". Først lad os lægge mærke til at navnet Efesus betyder ØNSKVÆRDIG og denne menighed var i sandhed ønskværdig. Et af de mest læste og elskede breve er brevet af Paulus til Efesus, så rigt på åndelig føde, så rig på Guds kærlighed til sine børn. Det kunne være fristende allerede her at gennemgå Efeserbrevet, men det må vente til en anden gang. Vi mindes om, at Jesus vandrer mellem lysestagerne og også, at han holder stjernerne dvs. menighedsforstanderne i sin hånd. De modtager deres lys og autoritet fra ham. Hebræerbrevet har en befaling til det enkelte menighedsmedlem Hebr.13:7 & 17. Også Paulus formaner os i 1.Tess.5:12:13. Sommetider synes vi vist nok, at de kunne gøre og handle anderledes, men Paulus siger, at vi skal skønne på deres gerning. Lad os også tage det til hjerte. Her ser vi, at Jesus kendte menigheden og det vil sige, at han kendte hver enkelt medlem, og han kendte dem ud og ind. Deres moral var høj, og det til trods for, at de levede i en by med megen og intens afgudsdyrkelse. Ikke alene det, men de havde også haft besøg af falske apostle. Bedømmelsens gave var virksom i deres midte. Hvor jeg ønsker, at det var tilfældet i vore dage og i vor midte. Ikke alene var de plaget med indre vanskeligheder, men også udefra kom der modstand. De kom i konflikt med fagforeningerne, og kender vi ikke det i vore dage? Men lad os ikke blive trætte af striden, selv om man ofte fristes til at give op og sige, at de kan bare gå deres egne veje. Efeserne får imidlertid den ros, at de ikke blev trætte. Men så ser vi faren som lurer på os i kampen. Den slider på kærligheden. Derfor siger Jesus til den, at den har mistet den første kærlighed. Hvad vil det så sige? Jer.2:2 beskriver det så klart ”Jeg mindes din kærlighed som ung, din elskov som brud, at du fulgte mig i ørkenen, et land, der Ikke sås”. Paulus beskriver det i Kol.1:24:28 . Og naturligvis ser vi jo kærligheden bedst beskrevet i 1.kor.kap.13. Da Paulus tager afsked med de Ældste på sin sidste rejse til Jerusalem, advarer han dem, som vi kan læse det i Ap. G. 20:28 :32. Ikke blot ville angrebene komme udefra, men også indefra. Hvis der er noget, som ødelægger en menighed, er det det, som kommer indefra. Resultatet er, at LYSESTAGEN flyttes, og i dag er Efesus kun en ruinhob. Lad det tjene os som en advarsel. Det er en advarsel, som ikke alene gælder en menighed, men også den enkelte. Nu er det jo ikke alene det negative, som Jesus ser i menigheden, men han ser også det positive og bemærker det. Som sagt før, bedømmelsens gave virkede. En af de ting, som var åbenbåret gennem berømmelsen var Nikolaiternes gerninger. Hvem var så Nikolaiterne? Man er ikke ganske sikker på det, men grundlæggeren af et meget kendt præsteseminarium i Los Angeles, Talbot Theologish Seminary, som er en afdeling af den store bibelskole BIOLA Biblen Institute of Los Angeles.

Åbenbaringen side 5

Og som så vidt som jeg ved, er Louis Talbot jøde af fødsel, han skriver, at de to ord ”nikao” betyder at besejre og ”laos” betyder folket eller lægfolket, danner roden i navnet Nikolaiterne til dem som dannede det system, som delte Jesu Kristi kirke i to fraktioner lægfolket og præstestanden. Her i Efesus er det endnu kun en gruppe, men når vi kommer til brevene til Pergamum og Tyatira, så vil vi se denne adskillelse i fuld funktion, med biskopper, ærkebiskopper og hvad dertil hører, som dominerer folket. Hvad eller hvem de så end var, Jesus hadede dem ligesom menigheden i Efesus. Når Jesus påpeger de negative sider i menigheden, så slutter han ikke uden også at give den rådet, som kan bringe den ud af disse tilstande. Rådet er omvendelse, efter at menigheden har tænkt tilbage og er blevet klar over, hvor fra den er falden. Nu må vi huske på at menigheden består af individer, så det gælder hver enkel person. Somme tider kan det være godt nok at kaste blikket tilbage, også for at se, om de tegn som Jesus siger, skal følge dem som tror også følger.
Kan det være rigtigt, at en kristen også må omvende sig? I Kol.2:6 siger Paulus ”Da I har modtaget Kristus Jesus som Herren, så lev jeres liv i ham” dvs. at som vi begyndte vor vandring med ham, således skal vi fortsætte at vandre i den simple fortrolighed med ham, som vi havde i begyndelsen. I vers 7 beder Jesus os om at give Helligånden, hans fuldt ud berettigede plads i vore liv. Vi taler om Åndens gaver, men tit tror jeg, at vi glemmer Peters ord på Pinsedagen, da mængden spørger: I mænd, hvad skal vi gøre? "Omvend jer og lad jer døbe, hver især i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, SÅ SKAL I FÅ HELLIGÅNDEN SOM GAVE, ApG.2:38. Hvad er det Peter her siger, jo han siger, at vi skal søge gavens giver ikke gaven, den kommer giveren med. Her opmuntres vi til at lytte til Åndens stemme, men hvorledes kan vi det, hvis vi ikke vil give plads til ham? Jesus er jo ikke her mere personlig, kun gennem Helligånden, det er jo ganske klart i Johannes kap.14, 15 og 16. Frelsen og fornyelsen er gennem Helligånden Titus 3:4:5. Det er Helligånden, som vælger at tage bopæl i vore legemer, 1.Kor.3:16 og 6:19.Det var til menigheden i Efesus at Paulus skrev: ”Bedrøv ikke Guds Helligånd, som I blev beseglet med til forløsningens dag.” og igen ”lad jer fylde af Ånden.” Ef.4:30 og 5:18. Ingen enkeltperson og ingen menighed kan isolere Helligånden og undgå katastrofen. (Se Matt. 7:15:23). Jesus siger: ” : ellers kommer jeg og flytter lysestagen.” Alt, hvad vi har af Efesus i dag er minderne, advarslerne og brevene, men ikke vore trossøskende. Der er dag en opmuntring til de, som levede på den tid og tog advarslerne til hjerte og lyttede til Åndens tale:" Den, som sejrer, vil jeg give at spise af livets træ, som er i Guds paradis.” Dette løfte behøver jo ingen kommentar. Der er en eller anden, som har sagt, at 95% af aktiviteterne i en gennemsnitlig kirke vil fortsætte som sædvanligt uden Helligåndens nærværelse eller eksistens. Måske det er grunden til den gennemsnitlige menigheds mangel på Åndelig kraft.

BREVET TIL SMYRNA!

Som lokal menighed betragtet led den menighed meget gennem hele den tid som er kendetegnet ved perioden til år 312. Bølger af forfølgelser rullede ind over den. Det er bemærkelsesværdigt, at Jesus har ikke et bebrejdende ord til denne menighed. Det samme er tilfældet med menigheden i Filadelfia. Selve navnet betyder BITTER og på den tid, da Johannes levede og også tidligere var byen kendt for sin eksport af myrra, som er en slags harpiks fra visse tro piske og subtropiske træer og buske. Myrra bruges til mange ting, især i kosmetik. I den hellige salvelsesolie, som brugtes til at salve Ypperstepræsten og Kongen med var der megen myrra. Blandingen af denne salveolie har vi i 2.Mos.30:23. Allerede tidligere møder vi dette produkt nemlig først i 1.Mos.37:25, hvor Josefs brødre sælger ham til en karavane af købmænd, som i deres last til Egypten bl.a. har myrra eller balsam, som er det samme. Senere i Kap. 43:10, hvor Jakob sender sine sønner for Ånden gang ned til Egypten for at hente korn og blandt gaverne, som de bringer med er balsam. Foruden i salvelsesolien brugtes det også som en rensecreme til kvinderne Ester 2:12. Endvidere ser vi det brugt ved balsameringen Johs.19:39. Malurten, som omtales i Matt.27:34 og som myrra er af en bitter smag, kommer også fra Smyrna endnu den dag i dag. I modsætning til Efeus, som kun er en ruinhob, er Smyrna en by på størrelse af Aarhus og Aalborg lagt sammen. Det er Lille Asiens største by, og en meget betydelig handelsby i den del af verden. Myrra har også en helbredende egenskab. Bare for at tage et enkelt eksempel, Jer.8:18:9:1. Den balsam, som her tales om er myrra. For vi forlader dette emne vil vi lige se på salvelsen med glædens olie, for i den finder vi også myrra. Salme 45:8, og Hebr.1:9,.og Es.61:3. Denne salvelse synes at have forbindelse med sorg og modgang. Er det en salvelse, som vi har overset i vort kristen liv? 2. kor. 2:14-16 Denne menighed erfarede allerede på Johannes's tid forfølgelserne og den ene forfølgelse efter den Ånden rullede ind over den. Det er sikkert, at mange af dens medlemmer led martyrdøden. Det er jo også karakteristisk, at i Jesu præsesentation af sig selv siger han: ”Dette siger den første og den sidste han som var død og blev levende.” Det var en menighed, som levede med døden for øje. Den kendteste var vel biskoppen over Smyrna Ignatius som var en discipel af apostelen Johannes. Det var ham, som sagde, da han blev tilbudt livet i stedet for martyrdøden: ”I 86 år har jeg tjent Kristus, og han har kun gjort mig godt, hvorledes kunne jeg forbande Ham min Frelser og Herre.” Han blev brændt på bålet. I et brev til menigheden, da han er på vej til Rom, og brevet er skrevet i Troas, skriver han i indledningen, til menigheden som tilhører Gud Fader og den elskede Jesus Kristus, den som Gud i nåde har velsignet med alle gode gaver og som fyldt med tro og kærlighed i så høj en grad, at der er ingen mangel på nogen som helst gave. Sådan ærer og ophøjer han Faderen og Sønnen for den tro og udholdenhed, som menigheden udviser. Han advarer dem også mod mennesker, som kommer udefra således:” Jeg bevæbner jer på forhånd imod visse vilde dyr i form af mænd, som du ikke alene IKKE må modtage, men hvis det er muligt heller ikke mødes med. Kun må du bede for dem, for, hvis det er Guds vi1je!, at de må omvende sig, hvilket vil blive meget svært.” Advarselen er den samme, som vi har her i brevet fra Mesteren selv. Men vi har forretten til at træde frem for Nådens Trone med frimodighed for at få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid. Jesus siger, at han kender menighedens trængsel og fattigdom. Den må alligevel have haft en stor indflydelse, for ellers ville der sikkert ikke have været stor interesse i at prøve på at udrydde den. Den onde ved jo altid, hvad han gør. Jesus siger imidlertid, at trods fattigdommen er menigheden rig. Det må sikkert forstås således, at dens medlemmer var vel kendte med skrifterne og således var i stand til at gøre rede for deres tro, således som Peter formaner os. 1 . Peter 3:15:16. Når man læser brevet, som Ignatius skrev får man også det indtryk, at han har undervist dem godt og selv i det brev, som blev skrevet med martyrdøden for øje bliver man klar over, at han er ivrig efter, at de må vide og kende frelsens vej, men først og fremmest Frelseren selv. Igen at menigheden må have haft stor indflydelse, ser vi, også af Jesu ord om spotterne som kommer udefra, nemlig jøderne. Det er sikkert dem, som Ignatius omtaler i det citat, jeg citerede. Han siger jo der, at det vil blive svært for dem at omvende sig, men til menigheden i Filadelfia siger Jesus, at han vil skænke den nogle af dem, der kalder sig selv jøder, men tilhører satans synagoge. Frelsen er ikke umulig for andre end dem, der har forhærdet deres hjerter i den grad, at de bespotter Helligånden. Et billede her er Farao på Moses' tid. Der er jo mange jøder, som i dag modtager Jesus, som deres Messias. Jeg tror, at Filadelfiamenigheden er hos os i dag. Nu kommer der trøstens ord til menigheden. Jesus ser profetisk de trængsler, som ligger forude, men igen har vi ordet FRYGT IKKE. Det er et ord, som udtales til os alle, når vi står overfor det ukendte. Da moses velsignede Aser stamme, sagde han: ”I dine portslåer er jern og kobber, som dine dage skal din styrke være.” 5.Mos.33:25.og 1.Johs.4:4 :”Børnlille, I er af Gud, og I har sejret over dem (Ånderne, som ikke bekender Jesus) , fordi han, der er i jer, er større end han der er i verden.” Nogle vil blive kastet i fængsel, det er djævelens værk. Han bruger mennesker som sine redskaber. Men igen kan vi klynge os til ordet, når det gennem Paulus siger Rom8:28 at alle ting tjener dem til gode, som elsker Gud, dem, som efter hans beslutning er kaldede. Jesus forsikrer menigheden, at prøvens tid er begrænset, dens tid er ti dage. Hvad det egentligt betyder er fortolkerne ikke enige om, men der nævnes noget om, at den sidste forfølgelse varede i 10 år. Så kommer formaningen til at være tro til døden. Jeg tror, at her vil det være godt for os at læse Matt.10:16:33 , hvor vi især ligger mærke til vers 28 om dem, der kan dræbe legemet, men ikke sjælen. Belønningen er LIVETS KRONE : Stefanos : denne krone er en ærens krone. Den kongelige krone eller den krone, som bæres som magtsymbol hedder : diadem : se Åb.12:3. Der er fem kroner nævnet i vort nye testamente, og vi vil lige nævne og placere dem.

Åbenbaringen side 6

den uvisnelige krone (den ufordærvelige krone) 1 Kor.9:25 sjælevindernes krone Fil.4:.1 og 1.Tess.2:19 retfærdighedens krone 2. Tim.4:8 herlighedens krone 1.Pet.5:4 livets krone. Jakob 1:12 og Åb.2:10
I 2.Kor.5:10 læser vi, at vi skal alle træde frem for Kristi domstol. Denne domstol er ikke som domstolen i en retssal, men som dommersædet på en sportsplads, hvor vi vil modtage en belønning alt efter vor vandring med Herren her og nu. Johs.5:24 forsikrer os jo, at vi er gæt over fra døden til livet og kommer ikke for dommen. Der er brugt to forskellige ord for døm. Det som er brugt i 2.Kor. betyder belønning, men det ord, som er brugt i Johannes evangelium betyder fordømmelse. Hvad skal vi så bruge disse kroner til? Det ser vi i Åb:4:10 de skal bruges i tilbedelsen. Igen hører vi ordene, at den som har Øren at høre med, han høre, hvad Ånden siger til menigheden. Jeg undres, om vi hører budskabet i den profeti, som kom fra Finland. Jeg har en stærk fornemmelse af, at det er Ånden, som taler til os om den allernærmeste fremtid for vort land? Den, som sejrer, skal ingenlunde skades af den Ånden død. Hvad er så den Ånden død? I Åb.20:6 finder vi, hvad de skal være optaget af tusindårsriget. I vers14 har vi forklaringen på den anden død. I kap.21:8 får vi at vide, hvem der berøres af den Ånden død. Igen jeg understrege, at ordet død betyder ikke udslettelse, det betyder adskillelse. I profetien er det, som vi læser mellem linierne, at når dommen går over landet, søger mennesker døden fordi man der tror at finde udslettelse, men der er ingen udslettelse, men adskillelse fra Gud.

BREVET TIL PERGAMUM!Åbenbaringen side 7

I modsætning til Efeus og Smyrna er Pergamum ikke en handelsby, den er derimod en universitetsby. Det havde datidens næststørste bibliotek med over 200.000 bogruller som var skrevet på pergament, som for resten har sit navn fra denne by. Det største af datidens biblioteker lå i Alexandria.
Pergamum havde meget tilfældes med Athen, der var en masse templer for alle slags guder og det var i forbindelse med disse templer, at universiteterne var lokaliserede. Således var den medicinske afdeling i forbindelse med templet for ÆSCULAPIUS. Billedet af ham var en slange akkurat som vi stadigt i dag ser det i forbindelse med læger og apoteker. Hvor den hippokratiske ed aflægges i sin helhed, aflægges den stadigt til den medicinske gud. I den engelske forkortede udgave, som vistnok er den mest brugte, derovre er gudens navn dog udeladt. Jesus siger, at han ved, at denne menighed bor, hvor satans trone er. Satans trone stod oprindeligt i Babylon, hvor man ligefrem havde skoler eller universiteter for alskens astrologi, spiritisme osv. Men da byen blev ødelagt, blev han nødt til at flytte og han stillede så tronen i Pergamum. Babelstårnet, som man begyndte at bygge, og som blev årsagen til sprogforvirringen, blev bygget for at kunne studere stjernehimlen. Meningen er, at det skal gøre det muligt at kunne se ind i himlen. Herfra var det meningen, at man skulle kunne studere stjernerne og af deres vandring kunne aflæse menneskers skæbne. Denne skole for astrologi flyttede til Pergamum tillige med skolerne for åndemaning, spiritisme og al slags trolddomskunst. 1.Mos.11:1:9. Læg mærke til, at Herren er klar over, at hvis menneskene har et sprog, så kan de finde sammen og så er der intet, som de sætter sig for, der er umuligt for dem. Er det, hvad der er ved at ske i dag? Næsten overalt, hvor videnskabsmænd, opfindere, forretningsmænd osv. samles til konferencer, da er det engelsk, som er samlingssproget. Korrespondancen foregår på engelsk. Tidsskrifter og fagbøger skrives på engelsk. Selv luftens sprog er engelsk, jeg tanker her på retningslinierne, som luftfarten bruger. Herren siger, at hvis mennesket fortsætter på den måde, er der intet, som skal være umuligt for det. Vi er dog endnu ikke færdige med at høre fra og om Babylon, mere om det senere. Religions forskningen vil gerne fortælle os, at det var i Babylon, at menneskene begyndte at vende bort fra flerguderiet og samle dem sammen i en gud. Ikke desto mindre ser vi ingen antydning af, at man på dette tidspunkt havde mere end en gud, men efter sprogforvirringen er det at hvert sprog lavede sine egne guder. Ved siden af disse skoler havde byen PERGAMUM også kunstakademier især for billedhuggere og skulpturkunstnere, hvilket naturligt kom af, at man skulle have de mange billedstøtter.! Es. 44:9-20 har en herlig beskrivelse af dem, der laver gudebilleder, men er der ikke noget af den samme dyrkelse af kunsten i dag? Jer.2:19:37 har ligeledes en beskrivelse af dårskaben i at tilbede disse døde ting. Når mennesket kommer til ulykkens dag, hvor er så den gud, som er lavet af et stykke affaldstræ? Dette er stillingen i Pergamum. Og satan hoverer rigtigt her. I dag har han sine skoler og universiteter overalt på jorden også her i Danmark, ja også i Silkeborg. Som vi lever med disse omgivelser, således levede de kristne omgivet af al denne hedenskab i al sin gru om modbydelighed. Hvordan budskabet om Jesus kom til denne by, ved vi ikke noget om, men det er muligt, at det på en eller anden måde kan føres tilbage til Paulus. Jesus siger til menigheden, at han ved, hvor de bor. Således ved han også, hvor vi bor. Han ved, at endnu er satan herskeren over denne verden, det siger han selv flere steder som Johs.12:31; 14:30; 16:11 og også Paulus og Johannes i sine breve understreger dette 2.Kor.4:4; Ef.2:2; 1.Johs.4:3:4; 5:19. Satan arbejder og regerer i mange skikkelser som vi f.eks. ser det i 2.Kor.11:13:15. Alt dette, synes jeg fører os ned til vor egen tid og er en alvorlig advarsel til os og også en opfordring til os til at hellige os og indvi os til tjenesten for Ham, som er ikke alene vor Herre og Mester, men også har givet os en evig himmelsk FADER. Ikke alene bor menigheden omgivet af alle disse djævelske ting, men den er også genstand for forfølgelse, hvor det også har kostet livet. Alligevel har menigheden holdt fast ved Jesu navn. Lad os også huske, at navnet Jesus blegner aldrig, tæres ej af tidens tand, Han er den samme, som Han altid har været og gennem Helligånden, ”større er Han som bor i jer, end han som bor i verden”. I dette ligger der også en forsikring, at selv om vi er i verden, så er vi ikke af verden. Menigheden i Pergamum levede lige i hedenskabets centrum, og ligeledes lever vi i centrum af alskens hedenskab. Men som Jesus præsenterer sig til den menighed, som den der har det tveæggede sværd i sin mund, således har vi hans tveæggede sværd, nemlig Guds Ord i vor mund, og igen ser vi vigtigheden af, at kende skrifterne ikke alene i hjertet, men også i munden. Det er Herren selv, som forbereder os og gør os brugbare. Es. 49:1:6. Som profeten, således er vi dødelige våben i Herrens hånd. Hvor kraftigt dette sværd er skriver Hebr.4:12 Trods alle vanskeligheder holdt menigheden fast ved Herren og hans ord, men der var dog nogle ting, som kræver omvendelse. Der er falsk lære i menigheden. Den falske lære i vore dage kan også være, at man kun forkynder, hvad der lyder godt i menneskers øren. Først var det Bileams lære. Det var seksuelt 4.Mos.25:1. Læg mærke til, at så at sige al afgudsdyrkelse har et mere eller mindre islæt af dette i sig, og vel navnlig mere. Mange templer var og er ikke andet end bordeller. Det er på det område, at djævelen elsker at operere. Som Jesus her siger, at de spiste afgudsofferkød og bedrev utugt. Måske havde nogen fundet ud af, at slagterne i nærheden af templerne havde billigt kød. Ligesom i Efeus havde man her nikolaiter, som det fremgår af læsning mellem linierne, så er de mere fremtrædende nu end de var i Efesus. Deres gerninger er blevet åbenbåre. Præsteskabet har efterhånden fået mere magt og som vi skal se i menigheden i Tyatira, så udvikler det sig til en korrupt magt, som forhindrer et virksomt åndeligt liv. Det som Herren ellers påpeger her til omvendelse, er, at man tolererer disse ting. Hvis vi ser på dagen i dag. Er det så ikke dette. at vi i virkelig heden tolererer. hvad der foregår omkring os. Vi tolererer en valen forkyndelse. Ikke desto mindre har vi advarselen skåret ud i pap. 1.Pet.4:17 er meget klar og eksemplet fra 1.Såm.3:11 er ligeledes ganske klar i sit budskab. Vi får ørerne tudet fulde af, at Gud er kærlighed, og det kan ikke understreges kraftigt nok, men netop derfor må vi også af nødvendighed forvente, at Herren er retfærdig, og sin retfærdighed kan Han ikke fornægte. Der må absolut være en balance også i vort forhold til Faderen. Vi som forældre straffer jo ikke vore børn af hævnbegær, men vor kærlighed til dem får os jo til gennem straffen at retlede dem, fordi de ikke ville høre formaningerne, som havde gæt forud. Den lignelse, som hos Mattæus passer sammen med dette brev, er lignelsen om Sennepsfrøet (Matt.13:31:32). Menigheden begyndte som et lille frø, der blev Sæt, groede og voksede op til at blive så stor en plante, at fuglene kunne bygge deres reder i den. Menigheden er i dag vokset op til at være dette træ og alle slags Åndelige fugle kommer og søger ly. Nu er det ikke alene folkekirken, som er rummelig, det forkyndes jo ellers højlydt fra præster, biskopper og kirkeministerium : vi skal kunne favne dem alle :. Men også frikirkerne åbner deres arme. Det, som vi baptister f.eks. måtte lide megen forfølgelse for, såsom arrestationer beslaglæggelse af hjemmene og i reformationens dage endog martyrdøden. Det som vi troede på som bibelens mønster for menighedens opbygning, ja det skal vi i dag være forsigtige med at forkynde. Vi kunne måske støde nogen med det. Forløsning hører hjemme på Rigshospitalets fødeafdeling, blodet hører hjemme på slagteriet. Jeg behøver ikke at' drage andre eksempler frem, vi lever i kompromiets tidsalder, og vi er stærkt smittet af denne tidsalder. På engelsk har ordet ”Ægteskab” samme rod som navnet Pergamos. Ordet er marriage, ordene bigami og polygami kommer også fra denne rod. Pergamum er kendetegnet for et blandet ægteskab. Det er også en af følgerne af al den tolerance, som vi er indblandet i. Mon ikke ordet om Israel hos Jer.50:17 passer på os i dag, men bed Herren, at de efterfølgende 3 vers må blive sagt OM OS.
Jeg undskylder ikke disse ord, for jeg tror, at Herren taler til os gennem dem, men det er jo ikke afslutningen. Først lad os være åbne for Åndens tale til menigheden, men til slut taler Herren jo til den enkelte. Den som sejrer skal først gå frem og få den skjulte manna at leve af (mannaen var jo føde og derfor må dette jo forstås som skjult føde) Det er naturligvis Herrens eget ord. Gennem det får vi den daglige styrke også, når vi må stå alene igennem, hvad Herren taler til os, også når vi midt i menighedens forsamling bliver skåret ned til sokkerne. Det er den skjulte manna, som Jesus taler om i Johs.4:31:34 da han taler med kvinden ved Sykars brønd. AT GØRE FADERENS VILJE. Der er også frikendelse fra al synd og skyld. Den hvide sten tilkendegiver frifindelsen men ikke alene dette, der gives også en identitet, et nyt navn, så djævelen, vore brødres anklager ikke kan finde os igen og prøve på at få sagen genoptaget. Som et eksempel: En betydelig mand undslipper et kommunistland og søger et fristed i et neutralt land, hvor han så får en ny identitet et nyt navn, for at man ikke skal være i stand til at finde ham og rejse gamle anklager mod ham. Til sidst bare dette i vers 16 står der : Ellers kommer jeg snart over dig :. Den rette oversættelse er: :Ellers kommer jeg hurtigt til dig, og jeg vil kæmpe imod dem med min munds sværd. Det er ikke mod dig eller mig Jesus kommer med mundens sværd, men mod dem. Jeg tror, at det betyder, at vi er kommet dertil, at vi er kørt fast med os selv og da skal vi opleve opfyldelsen af Jesu ord i Lukas 12:11:12. – ”thi Helligånden skal i den samme stund lære jer, hvad I bør sige”. DET:ER HANS MUNDS ORD.

BREVET TIL TYATIRA! Åbenbaringen side 8

Denne menighed er vel den, vi kender det mindste til; måske er det derfor, at dette brev er det længste af de syv breve. Kirkehistorisk er det det brev, som dækker perioden fra ca. år 600 og til år 1500, det er den tid, da den katolske kirke opbygges efter at kristendommen er blevet statsreligion. Byen Tyatira var en industriby i modsætning til Pergamum, som var en videnskabernes by. Første gang vi hører dette navn er i ApG.16:14, hvor Paulus er kommet til Filippi og på sabbaten går han så ud ved en flod, hvor jøderne havde en bedeplads. Det fortæller os, at der var mindre end ti jødiske familier i Filippi, for når der er 10 eller flere jødiske familier på et sted, da er der nok til at bygge en synagoge. Her træffer Paulus en gruppe kvinder, som er kommet til stedet for at bede. Her er igen et eksempel på, at kvinderne har været dem, som bar budskabet om Jehova og frelsen ned gennem tiderne. Den Første, som overgiver sit liv i Herrens hånd, modtager Jesus som sin messias er en selverhvervende kvinde, LYDIA. Der fortælles os, at hun og hendes husstand blev døbt. Her har vi så den Første husmenighed i Europa. " Det er muligt, at hun har været tilbage i sin hjemby for at gøre indkøb, og så har bragt evangeliet med sig, måske er det også nogen fra hendes husstand, som flyttede tilbage til Tyatira, som blev grundlæggerne af menigheden der. Det er sagt, at det er vandet omkring byen, som forårsåger, at farvningen af purpur netop her var yderst holdbar, med andre ord de purpurfarvede stoffer som kom fra denne by var af meget høj kvalitet og purpur er jo den kongelige/ kejserlige farve. Derfra kan vi se, at Lydias forretning var en forretning med kvalitetsvarer. Men nu tilbage til byen. Som sagt det var en industriby, heraf følger, at der var flere fagforeninger og også arbejdsgiverforeninger, eller som de hed her i Danmark i gamle dage laugs. Fra den sekulære historie ved vi, at der var keramikere, garvere, messingstøbere og farvere, og de havde dels deres laugs og deres fagforeninger. Fagforeningsdisciplinen var meget streng, ikke med i en fagforeningen, ligmed intet arbejde. Ikke medlem af lauget ingen mulighed for at kunne købe eller sælge. I Tyatira var der også et Artemistempel ligesom i Efesus og i forbindelse med fagforeningernes og laugenes moder var der spisninger oppe i templet, der også virkede som deres Folkets forsamlingsbygning og Industri: og Håndværkerforening. Kødet kom i hvert fald for størsteparten fra ofringerne i Templet, og akkurat som i vore dage så skulle det skylles ned. Det er endda muligt, at opvarterskerne var tempelpræstinder. Resultatet var, at når forstanden var gæt ud så blev man løssluppen og templerne var jo også i virkeligheden bordeller. Jeg har nu beskrevet byens liv, og her har vi baggrunden for, hvad vi læser i det brev, som Jesus selv dikterer til denne menighed. Men lad os ikke overse, hvad det har at belære os om. I indledningen, hvor Jesus præsenterer sig selv, begynder han med at sige: ”DETTE SIGER GUDS SØN”. I den kirkehistoriske periode, som begynder med ca. år 600 kommer vi ind i en tid af kompromiser og som tiden går, bliver Jesus mere og mere kendt som Marias søn. Dette var allerede tilfældet i Tyatira. Man begyndte ligesom at blødgøre Jesu person, derfor understreger han til indledning, at der er Guds Søn, som taler. Der er meget negativt ved denne lange periode, men lad os derfor se på det Først og lære af det. Vi nåde frem til pavekirken, pavens ufejlbarlighed, Når han talte ex cathedra, mange misbrug fandt sted, man kompromisberede på mange måder, og den gerning, som nikolaiterne begyndte i Efesus og videreførte i Pergamum, udfoldede sig i fuld blomst nu i den såkaldte kristne kirke. Jeg må sige, at denne skammelige gerning førtes over i reformationens kirke med fuld musik. Præsterne var små, ja sommetider store konger helt op mod afslutningen af sidste århundrede. Den russiske Zar var jo under stor indflydelse fra munken Rasputing. Luther skriver i forordet til sin store katakismus:”For den menige almues skyld lader vi det blive ved de tre stykker (de tre stykker er de 10 bud, trosbekendelsen og Fadervor) som fra gammel tid har været i kristendommen : dog ikke så vel lærte og øvede som det sig burde : og blive ved disse så længe, indtil at både unge og gamle, ja alle de, som kalde sig kristne og vil have lært dem og vel øvede deri.” Med hensyn til dåben, så citerer han missionsbefalingen fra Matt.28:19 og Markus 16:16 og tilføjer så: Dette er nok for den enfoldige at vide af skriften om dåben. Videre præsenterer Jesus sig som den, der har øjne, som flammende ild. Han gør menigheden opmærksom på, at han har øjne, som kan gennemskue alt. Mon vi ikke ville sige, at han har røntgenøjne. Senere siger han, at han er den der ransager nyrer og hjerter. Jesus ved, hvad der bor dybest inde i vor ånd, men det kommer vi tilbage til lidt senere. Ikke alene har han de flammende øjne, men hans fødder skinner som malm, dvs. han kommer til døm og bedømmelse. Han har ikke i sinde at tage en andenplads. Det var i hvert fald læren en overgang, at adgangen til Jesus gik gennem Maria. I Es.9:6 læser vi, at en søn er os givet. Af konteksten er det klart, at denne søn er givet os af Gud Herren, og denne kendsgerning lader Jesus sig ikke rokke fra. Jesus har nu præsenteret sig selv, og her har vi så baggrunden for, hvad han har at sige til menigheden. ”JEG KENDER DINE GERNINGER” både gode og mindre gode. Læg nu mærke til, at vi får faktisk et spejlbillede af menigheden i Efesus. Et spejlbillede er jo en omvendt billede. I Efesus: du har forladt din første kærlighed, i Tyatira jeg kender din kærlighed. I Efesus gerningerne er helt i orden, her er der ikke så lidt at sige gerningerne på. I Efesus har menigheden lidt for Jesu navns skyld, i Tyatira er man gæt på kompromis. Ned gennem de ca.900 år opstod der mægtige Herrens mænd, som f.eks. de tre Thomas'er, Thomas a Becket, Thomas a Kempis og Thomas.Aquinas, Saint Francis of Assisi, Bernhard of Clairvaux og Årnulf of Louvain blot for at nævne nogle få, hvis indflydelse når helt ned til vore dage, som gennem deres salmer og også deres livshistorie, deres trofasthed, som. Jesus her omtaler.

Ligeledes finder vi, at ned gennem hele denne tid, som for resten ned gennem hele kristenhedens historie findes der grupper her og der, som prøver på, at vende tilbage til ny testamente kristendom. Nogle af disse grupper var Donatisterne, Patarinerne, Catharianerne og Ana:baptisterne, og lidt senere kom så Petro:Brussianerne, Årnoldisterne, Henricanerne, Albigenserne og Waldenserne. Af disse grupper eksisterer i hvert fald Waldenserne stadigt især i bjergdalene i Sydfrankrig og Norditalien. En gruppe er udvandret til U.S.A. og lever i North Carolina. Forfølgelserne i disse ca. 900 år var stor, man regner med, at 50 mil. døde Martyrdøden i disse År. Det var i disse År, at den officielle kirke indførte mange læresætninger, som er i direkte modstrid med det nye testamente. Barnedåben blev lovbefalet i År 416. På kirkemødet i chalcedon i Året 451 blev Mariatilbedelsen indført. I 553 på kirkemødet i Constantinobel blev visse af hvad man regnede for hellige skrifter fordømt og på et kirkemode sammesteds i Året 680 blev, hvad højkirken kaldte kætteri forbudt og her startede en af forfølgelserne, som gentoges igen og igen de følgende Århundreder. På kirkemødet i Nice 787 indførtes helgendyrkelsen. Man indførte også deltagelse i nadveren af babyer med påstanden, at den var frelsegivende. Jeg vil stoppe her med at opremse den officielle kirkes forsyndelser, som desværre har sat sine spor ned til den dag, vi lever i. Men alt dette ser vi forudsagt af Jesus i vers 20, hvor han siger: JEG HAR DETTE IMOD DIG, AT DU FINDER DIG I KVINDEN JESABEL! Det er muligt, at hun var forbundet med Artemistemplet og havde fået smurt nogen kristendom på sig, så hun fik udvirket et kompromis, som f.eks. at man kunne jo godt deltage i laugenes og fagforeningernes middage, og så når stemningen begyndte at gå lidt højt, ja, så kunne man jo trække sig tilbage og ikke deltage i udskejelserne. Man skulle jo kunne tjene dagligt brød og for at gøre det, som ovenfor bemærket var man nødt til at være medlem af sin fagforening eller sit laug. Jesabel optrådte også som profetinde. På grund af hendes intellektuelle overlegenhed drog hun mange med sig akkurat som vi i dag har to såkaldte profeter i Staterne, kvinden Jean Nixon og nu afdøde Edgar Cayse Men læg vel mærke til, at Jesus giver endog sådan en person en mulighed for at omvende sig, således som der er stærk sandsynlighed for, at Kruschew omvendte sig. Læg imidlertid også mærke til, at som hun kastes på sygelejet, således føres der også stor trængsel over dem, der har fulgt hende, for at de også har muligheden for at omvende sig. Jesus siger jo, at han er kommet for at søge og frelse det som var tabt. Børn i denne sammenhæng skal forstås, som dem hun har avlet ved sine onde gerninger og ikke nødvendigvis naturligt fødte børn. Jesus er den, der ransager hjerter og nyrer. Igen ser vi, at hjernen er ikke sædet for vort Åndelige liv, men derimod hjertet. Husk 3.Mos. 17:11 og 14 Livet er i blodet. Fra gammel tid har man betragtet Hjertet som menneskeåndens sæde og nyrerne for følelsernes sæde. Det er ham som. har fødder, der ligner skinnende malm som gransker vort indre. Nu vender Jesus sig til dem, der ikke har bøjet sig for disse vranglærer.

Det er disse, som ikke har sat sig ind i satans dybder. Lad os føre det op til i dag. Jeg tror fuldt og fast, at alt dette har at gøre sig bekendt med de nyreligiøse bevægelser og se ned i deres dybder er nøjagtigt, hvad vi skal holde os fra. Jesus siger jo her, at han 1ægger ingen nye byrder på os. Vor opgave er at holde fast ved det vi har til han kommer for at hente os hjem. Hvilken stor opgave han har til dem der holder fast og til det sidste er trofaste. Gørende de gerninger, som er Jesu gerninger. Jeg citerede for lidt siden Lukas 19:10 men lad os 1æse fra vers 1 til og med vers 10, her siger Jesus, hvad hans opgave er og i Johs.14:12:17 ser vi vor opgave klart og tydeligt. Det er ikke småting, at Jesus lover den som sejrer, den som er indstillet på at høre, hvad Ånden siger til menigheden. For mig at se, er det som om, det er denne gruppe, som ikke har modtaget Jesabels belæring og læresætninger, som Jesus kalder menigheden. Mit hjerte kan forfærdes, Når jeg ser ud over, hvad man i dag kalder menigheden, men lige nu fik jeg disse ord fra Herren Lukas 12:22:40 : frygt ikke du lille hjord :. Folkeslagene skal være vort domæne, vi skal ikke slås og kævles med en demokratisk rigsdag. nej i Jesu navn og på hans bud hersker vi, for han har givet os morgenstjernen, og det er ham selv.

BREVET TIL SARDES! Åbenbaringen side 9

Hvis vi ser på den kirkehistoriske profeti, dækker dette brev perioden fra ca. år 1500 til hen mod slutningen af 17:hundredetallet. Sammenligner vi med Matt. 13 er det lignelsen om den skjulte skat det er vers 44. Læg mærke til, at til menigheden som et hele har Jesus intet at rose den for. og derfor henvender han sig til den på det stærkeste, da han præsenterer Sig selv som den, der har Guds syv stjerner og syv Ånder. Syv er jo tallet på Guds fuldkommenhed, magt, autoritet men også kærlighed. Vi må huske på, at han har ikke slæt hånden af nogen af de syv menigheder, de har alle en mulighed for at omvende sig fra deres forskellige synder og fejltrin og vende tilbage til deres første kærlighed. De syv Ånder har vi navnet i Es.11:2, navnet ved deres navne, mens de er navnet i samling i Åb.1 her, i 4:5 og 5:6 Navnene er Herrens Ånd, Visdoms Ånd, Forstands Ånd, Råds Ånd, Styrkes Ånd, Kundskabs ånd og Frygts Ånd. Frygtens Ånd her er ikke den, der indgyder rædsel, men det er ærefrygt og tilbedelse. Rom.12:3:8. Her har vi gaverne, som underbygger vore naturlige evner, og vi kan se, hvorledes de korresponderer med Guds syv Ånder, men med den begrænsning, at vi skal bruge dem i overensstemmelse med vor tro. Herrens Ånd, profetiens Ånd i dens mange afskygninger, som forudsigelse, men også forkyndelse. Vi vil Lægge mærke til, at denne menighed har arbejdet i egen kraft og har underkendt Åndens gaver som noget, man egentligt ikke havde brug for. Læg nu også mærke til, at fra reformationens tid og lige op til vor tid har den onde fået listet de naturlige gaver ind på alle disse steder i uhyggelig grad. Tjenestens Ånd : Visdommens Ånd. Jeg tror, at tjenesten, som her tænkes på, er sjælesorgen. Den kan ikke læres på noget præsteseminarium eller på nogen bibelskole, men se, hvor den kan løfte et menneskes naturlige evne op på det overnaturlige plan, jeg henfører til den evne, nogle mennesker har til at kunne gå ind i folk med træsko på. Se her, hvordan den onde har fået det erstattet med undervisning i Psykologi og Psykiatri, og hvad det alt sammen hedder, og så står disse uddannede mennesker, som ikke kender Herren uden evne til virkeligt at hjælpe. Jeg hørte forleden aften om en dame i halvtredserne, som i fortviv1else kastede sig ud fra ottende etage. Undervisningens Ånd : Forstandens, Forståelsens Ånd. Gaven til at undervise tager evnen til at undervise og løfter den op på det overnaturlige plan, således at undervisningen ikke bare sætter sig i Forstanden, men trænger sig ind i menneskets Ånd og bliver til liv og styrke til at lette dagens byrder. Denne gave illuminerer Forstand og Forståelse ja bliver en bekræftelse på johs.16:13. Rådgivningens, Vejledningens, Hensigtens Ånd : Formaningens Ånd. Formaning er ikke bare gør nu dette eller hint, eller gør nu ikke sådant og sådant. Mange gange ser vi, hvorledes denne gave også ligesom rækker ind over profetiens, forudsigelsens gave. Tag f.eks. profeten Elias efter han havde slæt de mange Ba'alprofeter og han så efter syv gange at have sendt sin tjener op på højden for at se, om regnen var på vej, sender bud til kong Akab, at han må skynde sig at komme af sted for ellers bliver han gennemblødt. Det var vejledning. Styrkens Ånd : Den givende Ånd. Her er ikke alene tale om at give af sine penge alene. Det kan der også være tale om, men vi må huske på, at Herren venter af os alle at vi giver til arbejdet i Herrens vingård, men der er mennesker, som har fået en særlig Åndens gave til at give også af deres pengemidler. Blot for at nævne et par stykker. Først og fremmest for nu at blive ved profeten Elias, Enken fra byen Sarepta, eller den fattige enke, som gav alt, hvad hun ejede i Tempelbøssen. I nutiden sådanne mænd som Colgate, fabrikanten af vejbygningsmaskineri R.G.LeTourneau, som gav 90% af sin indkomst til Herrens sag, eller fabrikanten af plastikvarer, som gav sine virksomheder til Herren, og som så får sin løn som direktør. Men der er også andre, som giver ikke som en naturlig evne, men den er ophøjet af Åndens gave til at give. Herrens Kundskabs Ånd :forstander, Leder af en Herrens Menighed. Det er en person, som naturligt har lederskabsevner, men som så får disse evner ophøjet på et guddommeligt plan. Det er en person, som har resourser af viden og et klart overblik over situationerne og samtidigt evnen til at handle. Jesus viste os eksemplet, den sidste aften, han var sammen med sine disciple, da han vaskede deres fødder. Jeg tror, at vi lever i en tid, hvor Herren er ved at uddanne og udruste tjener:ledere. Frygts Ånd : Barmhjertighedens Ånd. I ordet frygt ligger naturligvis ikke begrebet rædsel, men ærefrygt og tilbedelse, Ned gennem tiderne har barmhjertigheds arbejde været en del af menighedens opgave, men som nævnt tidligere, så har den onde også fået det ind under sine vinger, idet sygehuse, skoler, plejehjem osv. er kommet under den verdslige tjeneste. Men endnu ser vi eksempler på mennesker med den Åndens gave at være barmhjertige, sådan som moder Teresa, mange ledere og medarbejdere i hjælpecentre osv. Og så de mange ukendte, der som Corrie ten Booms moder gik så her og så der med en gryde suppe eller lignende. Dette manglede menigheden i Sardes, mennesker så det ikke, for der var sikkert stor aktivitet i Skt. Johannes Kirken. Formelle gudstjenester, aktiviteter for ungdommen i krypten, kirkekaffe hver Søndag osv. For menneskers øjne så det ud som en meget levende kirke. Du har ord for at leve : men : du er død. Hvilken døm over en allerede eksisterende menighed; hvor mange menigheder kan i dag stå for Herrens alt gennemskuende øje? Der er dog endnu håb for menigheden, hvis den dog bare vil huske, hvorledes den tog imod det frelsende budskab. Man ligesom fornemmer tårerne i øjnene på Frelseren ligesom da han så ud over Jerusalem (Lukas 19:42)”Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred! Men nu er det skjult for dine øjne.” Her i Sardes er der noget, som kan styrkes, som er lige ved at dø. Hvordan har vi det så? Er vi rede til at vågne op? Det ser ud, som denne menighed ikke har ladet ordet blive levende i deres liv og give sig udslag i deres gerninger, handlinger. Vi må vist vende tilbage til de syv Ånder, som ikke er blevet virksomme i menigheden. Det er jo netop det, som ikke skete i den historiske periode af menigheden. Menigheden i Sardes tog vel imod Ordet og hørte det, og tilsyneladende ikke alene med øret men også med hjertet. Endnu er det ikke for sent at holde fast ved det, men hvis ikke du vågner op og omvender dig, så kommer jeg som en tyv om natten og du skal ikke vide, i hvilken time, jeg kommer, siger Herren. Lysestagen flyttes. Om denne menighed har kendt Paulus brev til Tessalonikerne ved jeg ikke, men menigheden. i den historiske periode kendte det i ihvert fald og vi kender det. 1.Tess.5:1:11. Menigheden som sådan kunne ikke sige som Paulus: Men vi, brødre lever ikke i mørke." og det kan vi heller ikke sige. I den historiske periode ser vi meget, som er netop, hvad Jesus her skildrer. Reformationen bragte ikke den store forskel, som så mange synes at mene. Kirken som helhed var stadigt en statskirke. Det var, som reformatorerne ikke turde gå hele vejen med reformationen. De turde ikke give slip på præstevældet. De turde ikke gå tilbage til nytestamentlig kristendom og menighedsdannelse. De turde ikke gå tilbage til forkyndelsen af det hele og fulde evangelium. Luther, f.eks. var på et vist tidspunkt klar over bibelens lære vedrørende både nadver og dåb, men senere var det mere behageligt for ham at gå på akkord med både sig selv og andre. Disse såkaldte store reformatorer undså sig heller ikke for at medvirke til forfølgelse af troende, som ikke delte deres meninger om menighedsdannelse og, kristenliv. I de første Årtier efter reformationen forfulgte de protestantiske kirker og den romersk katolske kirke hinanden, men i Året 1555 holdtes der et counsel i Augsburg, hvor man underskrev en fredstraktat, som sagde omtrent således:” Hvis du vil lade mig være i fred, så lader jeg dig være i fred.” Resultatet var egentligt, at man delte Vest Europa mellem sig. Selv om alt dette måske er det mest iøjefaldende i menigheden i Sardes, er der dog nogle få, som ikke har besmittet sig med ugudeligheden eller måske vi her skal bruge udtrykket gudløsheden. I Matt14:6:13 har vi et eksempel på både Herrens nåde og Hans barmhjertighed. Ligeledes har vi også eksemplet med profeten Elias, da han er på flugt bort fra dronning Jesabel, hvor han får at vide, at der er stadigt 7000 som ikke har bøjet knæ for Baal. Jesus siger om disse, som ikke har besmittet deres klæder, at de skal vandre med ham i hvide klæder, for de er værdige. Hvor ofte hører vi ikke, hvad jeg virkeligt, tror er genfødte kristne bede denne hykleriske bøn: Åh jeg er så uværdig," og så henfører de til tolderen i Templet, men de glemmer, at han gik retfærdiggjort hjem ikke længere den uværdige, men en kongesøn. Vi har fået den nye klædning for at bruge den. Ikke som. bryllupsgæsten i Matt.22:11:14. Kol.3:8:17 Her giver Paulus os anvisning på at bruge vor bryllupsklædning. Igen ved jeg ikke om menigheden i Sardes har læst Paulus' brev til Kollosenserne, men det er meget muligt, for der er ikke så langt mellem de to byer. Hvis det er tilfældet, så er der en lille flok, som har frydet sig over Herrens ord til dem. Hvid er jo himlens farve. Den store hær, som følger Jesus, når han kommer for at standse djævelen og hans hære kommer i hvidt og også på hvide heste. Skinnende klare for alle at se. Her er der intet hemmelighedskræmmeri, alt er ude i det åbne. Der er noget her, som minder om lignelsen med de ti brudejomfruer. Matt.25:1:13 Her er det ganske vist lamper, der tales om, men de ti jomfruer repræsenterer sikkert en menighed, som denne vi her studerer, en menighed, hvor der er dem, som ikke forventer Herrens tilbagekomst når somhelst, derfor lader man fem og syv være lige, akkurat som Peter også siger i sit brev (2.Peter 3:1:4) om spotterne, som ikke forventer Herrens komme. I grundteksten står der ydermere, at det er med vilje, at de er uvidende. Lad os dog ikke på nogen måde efterligne dem. Der er tre løfter til de få i Sardes, som ikke har besmittet deres klæder. Det Første er, at de skal blive iført hvide klæder. Hvori den hvide klædning består, læser vi i kap.19:8, den er de helliges retfærdige gerninger. Disse få i Sardes er dem, der har renset deres klæder i lammets blod og derved gjort dem hvide. Løftet her er, at alle troende skal glæde sig over den fulde forståelse af, hvad de er blevet genfødt til i Jesus Kristus. Menneskets klæder er tilsølede Es.64:5, men i Kristus er vi Guds retfærdighed 2.Kor.5:21. Jesus siger jo om den sande troende, at han skal vandre med HAM i hvide klæder for han/hun er værdig. Værdigheden er Jesu værdighed. Det er klædningen, som brudgommen giver til hans brud. I forklarelsen på Bjerget i Lukas 9:28:36. læser vi i det 29. vers, at hans klæder blev blændende hvide. Det er så blændende hvidt, at det ikke let kan forklares, men Johannes I4 Johs.3:2 skriver, at når Jesus åbenbåres, skal vi blive ham lig, for vi skal se ham som han er. Paulus skriver i Kol.3:4, at Når Kristus vort liv åbenbåres, da skal vi også åbenbåres sammen med HAM i herlighed. Det andet løfte er, at den som sejrer, hans/hendes navn skal aldrig slettes af livets bog. det ser ud, som om alle vore navne er skrevet i livets bog, men når vi så gør vort valg, da er det enten liv eller død : evig udslettelse af bogen :. Det tredje løfte er, at Jesus vil vedkende os vort navn for Faderen og alle englene. Luk.12:8. Her taler Jesus om at kendes ved ham, og han vil vedkende vedkommende overfor Guds engle. Til menigheden i Pergamom siger Jesus, om den som sejrer, at han/hun får et nyt navn kap.2:17. Jeg forestiller mig, at hvad her siges er, at Jesus vil præsentere den enkelte for Faderen og englene netop, fordi du og jeg har fået et nyt navn. Han præsenterer os for Faderen både som en æresbevisning for Faderen, men også som en æresbevisning for os. Jesus præsenterer os for englene, for at de skal vide, hvem vi er. De kendte os jo ikke under det navn, mens de blev sendt herned for at tjene os. Hebr.1:14 siger jo, at de er tjenende ånder, som sendes ud til hjælp for deres skyld, der skal arve frelsen. Englenes:status ændres sikkert ikke. De er sikkert tjenende ånder, som skal fortsat tjene de frelste, derfor må de nødvendigvis kende vort navn. Brevet slutter, som de andre breve med opfordringen til at høre, hvad Ånden siger til menigheden, og jeg må spørge mig selv, om dette ikke er i hvert fald noget af det, som Ånden siger til os her og nu?

BREVET.TIL FILADELFIA! Åbenbaringen side 10

Ser vi på den kirkehistoriske tid, så er dette brev om tiden fra ca. 1750 til stærkt op mod vor egen tid. Min personlige opfattelse er, at både menigheden i Filadelfia og menigheden i Laodikea er parallelle menigheder. Ser vi os rundt om i verden i dag, ja bare her i vort lille Danmark, så synes det klart, at både er der en lille trofast Filadelfia menighed, men også en Laodikea menighed, som er hverken kold eller varm, men lunken. Som i brevene til de andre menigheder således også her præsenterer Jesus sig med en præsentation, som passer til menighedens liv og færden. Præsentationen er trefoldig. Først DEN HELLIGE, dernæst DEN SANDRU og endeligt den, der har Davidnøglen.
I det Første kapitel ser vi Jesus som, den, der vandrer mellem lysestagerne. Hele hans væsen og klædning udtrykker hellighed. Flere steder i det gamle testamente finder vi, at Herren kalder sig selv DEN HELLIGE, således hos profeten Esajas. Es.40:12:31 Her har vi en beskrivelse af Herrens hellighed og trøstens og opmuntringens ord fra vers 25 og til slutningen synes som, være skrevet netop til denne menighed. En nytestamentelig beskrivelse af Jesu hellighed finder vi i Hebr.7:26:28, hvor vi ser ham som den fuldkomne ypperstepræst. Forklaringen til den sidste halvdel i vers 28 ser vi i Salme 110:4, Hebr.7:11,15 og 21. 1.Peter 2:22:25 ser vi Jesus som den personificerede hellighed i hele hans væremåde. Selv mennesker, som var udenfor Jesu omgangskreds, mens han vandrede her på jorden anerkendte hans hellighed, således både Pilatus og hans hustru Matt.27:19 og 24. Ikke alene er han den hellige, men han er også den sanddrue. Hvor du og jeg måske kan kendetegnes som sanddrue, så er det på grund af vor ånds genfødelse, men Jesus er det på grund af hans guddommelige natur. den som vi får del i gennem genfødelsen og vor opstandelse Mohs.3:2. se også Mohs.5:20. Lehmann Strattss skriver: ”Det er dette syn af Kristus som den hellige og sanddrue, som bevarer den kristne, Når lovløshed og uærlighed overvinder alle ting rundt omkring ham." Det tredje led i præsentationen er, at Jesus har Davids nøgle, og lukker op, så ingen kan lukke i og lukker i så ingen kan åbne. Det eneste andet sted, vi har udtrykket Davids nøgle er hos Es.22:22, men der er sikkert her en forbindelse med nøglemagten, som Jesus gav til Peter Matt.16:18:19 og 18:18:20. Af det sidste skriftord ser vi, at det var ikke til personen Peter, at denne magt var givet, men til disciplene som helhed og dermed også til den levende menighed. Det er dog klart, at brugen eller magten til at bruge nøglen er kun i Jesu navn. Gennem Århundreder har menigheden ikke været klar over denne nøglemagt, men her er en menighed, som i sin kraftesløshed, men med Jesu tilstedeværelse igen skal kunne bruge denne magt. Nøglemagten betyder, at den, der har den, har autoritet. Denne autoritet blev givet menigheden med missionsbefalingen. Jesus siger til menigheden, at han har sat den foran en åben dør. Den dør står åben til den dag, da Jesus lukker den. Vi har ofte i vor levetid hørt, at nu er døren til en eller anden missionsmark lukket. Frelsens dør er ikke lukket noget steds på denne jord endnu. og vil ikke blive det, for denne nådens tid er forbi. Da Kina jagede missionærerne ud, blev der andre muligheder åbne, og i dag forkyndes ordet med kraft i Kina, og bibler bliver trykt i mængder i selve landet. Hvor et felt blev lukket for den ”professionelle” missionær, har der åbnet sig andre veje. Den professionelle missionær prøvede i langt de fleste tilfælde at påtvinge de indfødte vestens kultur og dermed at sige, at dette er den rette forståelse af evangeliet. Vi har i dag muligheder som ingensinde for i historien. Tænk bare på TV og radio. Tilbudet hænger praktisk talt i luften 24 timer i døgnet over hele jorden. Davids profetiske ord i Salme 19:2:7 går i opfyldelse dagligt. De små transistor radioer kan findes fra Grønlands iskrystaller til Indiens junglekrat og alle steder ind imellem. Jeg har ladet mig fortælle, at man i Afrika laver parabolantenner af hønsenet og cement med godt resultat. Dørene er åbne. Er vore øjne åbne til at se Herrens hånd også i dette? Døren er åben for mig den enkelte. Jesus siger:” Jeg er døren; om nogen går ind gennem mig, han skal blive frelst, og han skal gå ind og gå ud og finde føde.11 Johs.10:9. Det er den åbne frelsens dør, men en dag lukkes den. Da Noah havde forkyndt budskabet i 120 År og bygget arken står der, OG HERREN LUKKEDE EFTER HAM. I dag er nådens tid i dag er Gud at finde. SÅ er der efter frelsen tjenestens dør. 1.Kor.16:8:9 Paulus fandt åbne døre, at der var mange modstandere forskrækkede ham ikke. Han fandt det samme i Troas, her er hans erfaring, at vi føres i sejrstog med Kristus. ApG.14:26:27 og da han kommer hjem til menigheden, som sendte ham ud, aflægger han beretning om de åbne døre. Det samme så mange af Herrens mænd gennem denne periode af kirkens historie, mænd som William Carey, George whitefield, brødrene Wesley og mange andre. Blot et eksempel Dwight L. Moody : Billy Sunday : Billy Graham. Disse tre er af samme Åndelige slægtslinie. Der er nu også tragiske eksempler, hvor menigheden ikke har set den åbne dør. Sådant et eksempel er Japan efter den anden verdenskrig. Da var landet fuldstændigt åben for evangeliet. General Douglas Macarthur sendte et hjertensskrig til menigheden i Amerika om at sende 5000 missionerer til Japan, men menigheden hørte ikke skriget. I dag er Japan næsten ikke til at råbe op. Det er en trøst og styrke, at det er Jesus selv, som har åbnet døren, for menigheden har kun en lille styrke selv. Menigheden i Filadelfia var sikkert en lille menighed og havde sikkert ikke mange medlemmer i høje stillinger eller store mænd fra forretningslivet, men det var en menighed, som stod sammen i tykt og tyndt. Man kendte fæl- lesskabet ikke bare med forstanden, men med hjertet. Man kendte Herrens ord og studerede det, så det sank ind i hjerterne og man elskede det, fordi det var liv for dem. De havde set i Ordet, at det er ikke de store mængder, der skaber styrke. Elias stod alene overfor de 450 Baals afgudspræster, Abraham gik imod fire konger med 318 mand, Gideon vandt sejren med 300 mand. Jesus kalder disciplene den lille hjord. Lukas 12:22:34 Skat Rørdam oversætter vers 32 således: Frygt ikke du lille hjord, for det har behaget jeres fader at give jer riget. Når de var mismodige, fandt de trøsten i Herrens Ord, og de frydede sig over, at deres navne er skrevet i Lammets Livets Bog. Det er også en menighed, som holder Herrens Ord og ikke fornægter Jesu navn. Rundt om menigheden har der været nok af fornægtelse. Laodikea ligger lige i nærheden, og som sagt i indledningen, tror jeg, at disse to menigheder er parallelle også i kirkehistorien. På præsteseminarier og universiteter har man allerede nu i mange år prøvet på at lave hele den kristne lære til en myte, men i Filadelfia har man trods al videnskabelig påstand holdt fast ved navnet Jesus, og ved hans fulde navn Herre Jesus Kristus, hvilket betyder mester, mellemmand mellem Gud og mand og den salvede konge. Navnet Jesus er både elsket og hadet. Det er elsket fordi i det navn har vi Først og fremmest frelsen, men i det navn har vi også adgang ind til Nådens Trone, så vi kan gå ind i tronsalen med frimodighed. For navnet Jesus må al ondskab flygte. Navnet Jesus blegner aldrig. Jesu navn er også hadet. Satan har igen og igen prøvet på, at tilintetgøre Jesus. bare nogle få eksempler. Barnemordene i Betlehem, satan prøvede på, at få ham til at begå selvmord under de 40 dages fristelse, mængden i Nazareth prøvede på at styrte ham ned fra klipperne udenfor byen og ikke mindst prøvede satan at dræbe ham ved korsfæstelsen, men hver gang mislykkedes forsøgene. Nu forsøger han at dræbe menigheden for derigennem at få ødelagt Jesus, men Jesus sagde til Peter og disciplene, at han vil selv bygge sin menighed og helvedes porte skal ikke sejre over den.(Matt.16:18). Jesu navn er navnet over alle navne. Fil.2:6:11. Men også i denne menighed ser vi at satan er trængt ind. Hans tilstedeværelse ser vi i fare af menighederne. Vi ser ham også virksom overalt i vort eget land. Han er trængt ind på universiteterne. De teologistuderende bliver fortalt, at det at blive præst har intet med et kald at gøre. De er ganske simpelt tjenestemænd, ligesom andre stats og kommunalansatte. En række sekter og kults forfægter Jesu guddommelighed, de fornægter blodets nødvendighed og kraft, men Jesus siger, at de skal komme, kaste sig ned og erkende og bekende Jesu navn, men hvad skal vi så gøre i mellemtiden? Matt.13:24:30 her anviser Jesus høstfolkene til at lade hvede og tidsler vokse sammen til høstens tid, som vi læser videre i versene 36:43. 2.Johs. versene 6:11. Her har vi svaret til Jehovas Vidner, Tongilfamilien og hvad mange af dem hedder, ja også Mormonerne. Jeg ved godt, at der er en del kristne, som tager dem ind og prøver at diskutere med dem, men man kan nu ikke diskutere en sjæl ind i frelsen. Lad os huske Jesu ord her til menigheden i Filadelfia:” Se, jeg skal få dem til at komme og kaste sig ned for dine fødder, og de skal forstå, at jeg har fattet kærlighed til dig." Jesu ubeskrivelige kærlighed skal være det overbevisende. Judas brev vers 3:4. Jeg forestiller mig, at Åndens gaver var og er alle virksomme i menigheden. Her i disse vers ser vi nødvendigheden af, at bedømmelsens gave er virksom.
Jesus siger, at han vil holde menigheden fast sikker fra eller for den prøvelse, som skal komme over hele jorden for at prøve alle de, der bor her. Denne prøvelse må være den store trængsel det som beskrives i Åb.6:12:17. Den vil Jesus beskytte menigheden imod ja selve timen, da trængselen går ud over jorden, se 1.Tess.1:10; 5:9. Som Jesus har nøglen til frelsen, til tjeneste, så har han også nøglen til befrielse. Efter at have lovet menigheden beskyttelse på prøvelsens dag siger han:” Jeg kommer snart.” Ikke alene her har vi løftet om hans genkomst, det har vi jo mange steder, men han kommer snart, derfor hold fast ved det, som menigheden har og den skal få sejrskransen. Hvorfor er vi formanet til at holde fast ved vor tro og tillid til ham? Jo, de, der er fra satans synagoge, vil nemlig gøre deres yderste for at stjæle belønningen fra os, vor sejrskrans. Den er ikke vor frelse, men den er en belønning for udholdenheden. Hverken djævle eller dæmoner kan stjæle frelsen, men de vil forsøge, om ikke andet så berøve os vor belønning. Rom.8:38:39: Ef.2:8:10. Hvordan kan vi miste belønningen? Vi kan miste den gennem mismod og skuffelser, ved at skikke os lige med denne verden som i vort sociale liv, gennem succes, venner ja endog vor familie. Der har vi en god lektie i lignelsen om sæden, som faldt mellem torne. Den som sejrer vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel. Vi har beskrivelsen af de to søjler foran templet i 2.Kron.3:15:17 og også andre steder, men her har vi tillige navnene på dem. Disse to søjler dannede en portal ind til det hellige og det allerhelligste. Den højre søjle hed Jachin og det betyder: han skal etablere. Jachin var en af Simeons sønner, og ligeledes var der en præst ved det navn. Søj1en til venstre hed Boaz og det betyder i den eller ham er der styrke. Disse søjler havde ikke deres hovedbetydning i at være bærende, men at de i deres skønhed kaldte på højagtelse og tilbedelse. Det kunne næsten se ud, som denne menigheds tjeneste i evigheden vil blive en tempeltjeneste. Det siger om den enkelte, at han skal aldrig komme bort derfra og han skal bære Guds navn og navnet på Guds stad, som er det nye Jerusalem, som kommer ned fra himlen og også mit eget nye navn. Det må være det navn, som omtales i kap.2:17 det nye navn, som de onde magter ikke kender, det navn, som omtales Filadelfia: broderkærlighed. Så vidt vides, har der i denne by uafbrudt været en kristen menighed, Den har været plaget af jordskælv og ødelæggelser, men Kri stus har ned gennem tiderne bevaret et vidnesbyrd her. Må han også bevare sit vidnesbyrd i os til vore dages ende.

BREVET TIL LAODIKEAL! Åbenbaringen side 11

Laodikea var en by i frygien, som ikke er langt fra Kolossæa. Det var en handelsby, som er ved tre internationale hovedveje og ca. 15 km fra fodbjergene, hvorfra byen fik sin vandforsyning. Det kolde vand kom fra smeltevandet i bjergene, det var iskoldt, hvor det begyndte at flyde ind i aquaducterne, men før det nåede ned til byen, var det på grund af solvarmen blevet lunkent. Ligeledes var der aquaducter for vand fra de varme kilder i fodbjergene, det var omtrent kogende, Når det begyndte at flyde ind i ledningerne, men også det var blevet lunkent, Når det nåede ind til byen. Vi ser heraf, at menigheden vidste, hvad Jesus talte om, Når han sagde, at han ønskede, at menigheden var enten kold eller varm. Det Første af de syv breve var til en menighed, som Paulus kendte så godt, og ligeledes er det sidste brev til en menighed, som Paulus havde et godt kendskab til. Bagi min gamle bibel, står der, at Paulus skrev det første brev til Timoteus fra Laodikea, om det er rigtigt, ved vi ikke, men der er da en tradition for det, og i Kolosenserbrevet læser vi, at han kendte menigheden ganske godt (Kol.2:1; 4:12:16). Jesus præsenterer sig til denne menighed som AMEN, det betyder som bekendt: SANDHED. Jesus vil fortælle menigheden om sandheden ikke alene om menigheden selv, men også sandheden om ham selv, og det fortsætter også i anden del af præsentationen: det troværdige og sanddru vidne. I Johs.14:6 siger Jesus:” JEG ER VEJEN, SANDHEDEN og LIVET”. og tredje del af præsentationen er:” JEG ER GUDS SKABERVERKS OPHAV” Dette sidste var en nødvendighed for menigheden at vide, netop fordi den sagde om sig selv:” Jeg er rig og mangler intet.” Jesus er begyndelsen og afslutningen. I Johs.1:3 står der, at ved ORDET, dvs. ved Jesus er alt blevet til, og uden ham blev intet til af det, som er. I Kol.1:16: i (eller ved) ved ham skabtes alt i himlen og på jorden. Her ser vi, at Jesus fortæller denne menighed, at dens rigdom er for intet at regne mod den rigdom som han menighedens herre besidder. Er det ikke fantastisk at se, hvorledes Jesus er bekendt med vore forhold og omstændigheder. Jesus går så over til at beskrive menighedens sande stilling set i evighedens belysning. ”Du siger, at du er rig." Byen var center for et internationalt banksystem, netop på grund af dens beliggenhed. Et sådant center har vi jo i dag i Svejts, især i byen Genova. I det ydre er der mange lighedspunkter mellem de to byer selv om der er to tusinde år mellem dem. Her er ikke alene bankcenter, men verdens arbejderorganisationer har deres hovedsæde her, den er hovedsæde for internationale forhandlinger, Kirkernes Verdensråd har sæde her o.s.v. Laodikea var også en industriby. Vawerier fremstillede tekstiler af sort uld, disse stoffer var skinnende sorte. Byen havde også medicinalfabrikker, hvor man især fremstillede pulver og salver til øjenlidelser. Se hvorledes Jesus kendte til menighedens omstændigheder. Lad os lige et øjeblik se på den korresponderende lignelse i Matt.13:47:52, medens vi stadigt husker på, at den profetiske side af dette brev er vor egen tid og vor egen tids menigheds tilstand. Vi lever klart lige ved denne tidsalders afslutning. I Maj 1969 sagde den daværende generalsekretær for FN:” Jeg ønsker ikke at være overdramatisk, men jeg kan konkludere fra de oplysninger, som står til rådighed for mig som generalsekretær for FN, at medlemmerne af FN har måske 10 år tilbage i hvilke de kan gøre deres ældgamle stridigheder til et minimum og starte et verdensomspændende samarbejde for at begrænse våbenkapløbet og forbedre det menneskelige miljø, fjerne lunten, som hedder overbefolkningen og yde den krævede bevægelse til anspændelsen af verdensudviklingen.” Alternativet, siger U:Thant er en situation, som ligger udenfor vor kontrol. Denne udtalelse gentog han i 1971 med den undtagelse, at han havde afkortet tidsrummet med to År. Tilbage til lignelsen. Den viser os, at på dette tidspunkt står menigheden foran indhøstningen, eller lige for fiskenettet drages ind og fiskene skal sorteres. Her er der den forskel mellem, hvad Fællesmarkedet tillader, Når fiskerne drager nettet med industrifisk ind, da må fiskerne ikke sortere spisefisken fra, der skal den også gå med i knusemaskinen. Jeg er sikker på, at vi alle forstår budskabet fra denne lignelse. Hvis I ligesom disciplene på Jesu spørgsmål svarer ja, så lad mig drage jer opmærksomhed til vers 52, hvor der efter den engelske amplified bible står således:" Han siger til dem, ” Derfor, enhver lærer og fortolker af de hellige skrifter, som er blevet undervist og trænet om det himmelske kongedømme og blevet en disciple, ligner en husejer, som fra sit lagerrum tager nye eller gamle værdier frem, de ukendte nye såvel som de gamle velkendte.” Her ligger en stor forpligtelse i disse dage på, os som prøver på at fortolke skrifterne, og en advarsel om ikke at vove os ind på områder, hvor vi ikke er blevet undervist af Helligånden. Jesus har vist menigheden her i Laodikea dens stilling, men Jesus er ikke alene den, som fremholder fejlene og synden, men han har også løsningen på problemerne, men han påtvinger os ikke løsningen. Det er af yderste vigtighed, at vi selv ønsker problemerne løst. Vi har stadigt vor frie vilje, også efter at vi har lagt vore liv og vor salighed i Jesu hænder. Jeg råder dig, at du køber guld af mig, guld lutret, renset i ild. Har vi lov til at tro, at denne renselse hentyder til profeten Joels profeti som vi har den i kap.3:1:2. Jesus præsenteres jo som den, der døber med Helligånd og ild. Og på pinsedagen viste der sig jo tunger som af ild. Jeg tror, at vi kan udlede deraf, at ikke alene døber han med Helligånden i de sidste dag af denne tidsalder, men han renser også med ild. Når vi ser os omkring,, ser på de kristne i østlandene og mange andre steder i verden, så lever millioner af vore brødre under Forfølgelsernes svøbe. Hvis det ikke er renselse af ild, så ved jeg ikke, hvad renselse gennem ild betyder. Men også vi er under renselse, det skal den onde nok sørge for idet han på mange måder prøver på at få os til at falde for hans snedige anløb. Fysisk set har vi jo ikke noget at klage over, men hvor længe det varer ved vi ikke. Det eneste vi ved, er, at vi skal ikke bekymre os for dagen i morgen, og så skal vi være forbedere for de, som er i allehånde trængsler, for på den måde at dæmme op for den ondes mangfoldige anslag mod vore brødre og søstre. Dette guld, som Jesus tilbyder os har evigheds betydning og smuldrer ikke væk, men giver os en evig rigdom, i modsætning til guldet, som ligger i bankboksen. Det næste råd, som Jesus giver menigheden er, at den køber hvide klæder som er i stand til at dække nøgenhedens skam. Vi har jo tidligere set, at de hvide k1æder er de helliges retfærdige gerninger Åb.19:8. Læg mærke til, at her betegnes linnedklædningen også som skinnende. De uldstoffer, som blev vævet i Laodikea var skinnende sorte. Ulden kommer som bekendt fra fåret eller lammet, med andre ord fra offerdyret, og derfor dækker over synden, men den klædning kan ikke præsenteres i himlen. Jeg tror ikke at den sorte dragt eller underklædning her henviser til sorgens klædebon, men derimod til det sensuelle, idet her henvises til nøgenhedens skam. Matt.22:12 fortæller os om manden, som kom til bryllupsfesten, men kom i sine egne klæder. Måske var de skinnende uldstoffer kostbare, men de kunne ikke dække syndens skam. Igen er her en opfordring til menigheden, at vi ikke undlader at gøre gerninger som er frelsen værdig. Denne tids menighed har i store træk overladt al barmhjertighed til staten, og på mange områder tillader den ikke, at evangeliet på nogen måde kommer ind på disse domæner. I ved sikkert, hvor vanskeligt det er at komme ind i fængslerne, ind på sygehusene og mange andre institutioner. Køb skinnende hvide klæder af mig siger Jesus. Det tredje og sidste råd til vor tids menighed er, at vi køber øjensalve af ham til at salve vore øjne med. Es.6:8:10 det er mennesket selv, som ikke vil se, sådant var det i det gamle testamentes tid , og sådant er det i dag. For os er det ufatteligt, at man ikke kan se bibelens klare ord om frelse og fortabelse, om livet både her og hisset, om bibelens klare forudsigelser om både den tid, vi lever i, og også om både den nærmeste og. den lidt fjernere fremtid, men menneskers øjne, ja selv mange kristnes øjne er lukkede for disse klare ord og ser dem som en slags sagnagtig tale, som i hvert fald ikke skal tages bogstaveligt. Jeg kan ikke andet end komme tilbage til alvoren i vers 52 af den lignelse som vi tidligere læste og fortsætte med at understrege både de nye og de gamle værdier, at dog nogen vil åbne øjnene og se. Ez.3:17:27 taler jo sit tydelige sprog til os. Det er som om denne profeti har en dobbel betydning, hvoraf den også gælder i vore dage. Er det ikke som det 27. vers er revet ud af din og min kalender? Men når jeg taler til dig, vil jeg åbne din mund, og du skal sige til dem:” SÅ SIGER HERREN! så får den der vil høre, høre, og den der ikke vil, får lade være; thi de er en genstridig slægt.” I vers 16 af brevet til Laodikea læser vi, at Jesus kan ikke udstå denne lunkenhed han har i sinde at spytte den menighed ud af sin mund, men alligevel har han endnu ikke helt slæt hånden af den, for han har stadigt sin menighed kær. Læg mærke til, at Jesus ikke her bruger det stærkere ord elsker. Det er, som om Jesus ikke vil forskrække menigheden, og derfor bruger han det samme ord, som da han tredje gang spørger Peter:” Har du mig kær?" Det er ligesom han siger: Ven, det er med smerte, at jeg tillader disse prøvelser og tugtelser at komme over dig, men du er en kær ven som jeg disciplinerer og instruerer. Bliv derfor begejstret og alvorlig, bliv brændende ivrig og omvend dig." Ordsp.3:3:12 siger i den engelske oversættelse:" For den, som Herren elsker retleder han ligesom en fader retleder den son, som er hans øjesten. ”SÅ kommer indbydelsen til den enkelte i menigheden. Endnu er det nådens tid, endnu er Gud at finde. Dette vers er vel nok det mest kendte i hele ÅBENBÅRINGsbogen, og det har jo også givet inspiration til det meget kendte billede af frelseren Stående udenfor døren, som er uden håndtag ude fra. Til trods for alle teologiske krumspring går indbydelsen stadigt ud over verden. Og jeg har tidligere sagt, at jeg tror, at Filadelfiamenigheden og Laodikeamenigheden faktisk lever side om side. Se på menigheden i østlandene, se, hvor den lyser i al sin forfølgelse og hvorledes mennesker trods forfølgelser vender sig til Herren. Herren banker på, men han kalder samtidig så om nogen hører, lytter og er opmærksomme og så åbner døren, da kommer han ind og har måltid sammen med indehaveren af huset. Jesus giver indtil det sidste en mulighed for at modtage ham som frelseren. Hvorfor den danske bibel har udtrykket "have nadver med ham" er jeg ikke klar over, ordet på græsk betyder aftensmåltid Der ligger flere inuligheder her. Først kan det være et besøg af frelseren hos den enkelte, da han/hun er nået højt op i alderen og dette jordeliv snart er til ende, men alligevel lige til det sidste står han og banker på døren i håb om, at beboeren er kommet til besindelse og ved, at nu er tiden at få sagen med Herren bragt i orden, han/hun er kommet dertil, at ordene til Martha ikke mere har gyldighed, Når Jesus siger til hende: "Martha, Martha du gør dig bekymring og uro med mange ting, men et er fornødent.” Dette menneske er kommer dertil, at nu er kun et fornødent, at lukke op for gæsten, som står udenfor og banker og kalder. Det kan også være, at aftensmåltidet forer hen til helt og fuldt fællesskab. Når vi deltager i nadveren, da er det for at komme Jesus i hu og forkynde hans død, ind til han kommer. 1. kor.11:24:26. Men dette måltid , som Jesus kommer ind og deltager i må være noget lignende det, han deltog i, da han sad sammen med de to disciple i Emmaus, et fællesskab, hvor han oplader skrifterne for os, så at vi må forstå både hans lidelse og død, men også hans opstandelse og løftet om Helligånden og kraften. Endeligt kan det være, at vi står lige foran denne tidsalders afslutning, og, han kommer personlig til os for at give os den allersidste chance for at vende os til ham. Kan du ikke se det? Jesus står der i mørkningen og banker, men samtidig kalder han sagte men indtrængende, nu er det tiden for dig, inden stormen bryder los over denne jord. For syvende gang lyder det, at den der sejrer; her er det løftet om, at her skal sejr herren sidde sammen med Jesus på hans trone, for han har selv sejret og sidder på faderens trone sammen med HAM. Og så slutter brevet med opfordringen: Den som har øre han høre, hvad Ånden siger til menigheden. Det er ikke ret længe siden, at jeg enten hørte eller læste beskyldningen mod de karismatiske ”at de taler kun om Helligånden.” For det første tror jeg, at det er en falsk beskyldning, for aldrig har jeg hørt Jesu navn løftet op som i en karismatisk forsamling. Og for det andet, så er det gennem Helligånden, at Jesus taler til os i dag. Det er absolut ikke ligegyldigt hvorfra vi får vor vejledning. Jesus siger jo selv, at Helligånden skal lede os til hele sandheden. Helligånden er hans talsmand. Når regeringen har noget at meddele befolkningen, taler statsministeren på regeringens vegne. Da holder vi os ikke tilbage fra at sige: Statsministeren sagde :. Vi kan heller ikke dølge, at så og så sagde Helligånden, og vi ved, at det var som Jesu talsmand, han talte til os. Har vi fattet, hvad Jesus har sagt til os i disse syv breve. Disse løfter til sejrs vinderne giver os den mest omfattende beskrivelse i hele skriften af, hvad Herren har beredt til sine forløste. Den som sejrer skal arve alt dette, og jeg vil være hans GUD og han/hun skal være min søn/datter. Åb.21:7.
Når vi læser dette brev til Laodikea, og så Sammenligner den med menighederne i dag er der alt for mange lighedspunkter. Det er jo ikke alene medlemmerne, som kun bærer kristennavnet udvendigt, ja måske de endog ikke engang prøver på at bære navnet udvendigt. Jeg talte engang for nogle år siden med et medlem af Unitariranernes samfund, og han sagde lige ud, at de er ikke en kirke men et socialt samfund, ligeledes talte jeg omtrent på samme tid med en kvinde, som var medlem af en ret stor baptistmenighed og hun sagde, at det er da ikke nødvendigt at være omvendt. Kirken skal bare tage sig af socialt arbejde. De unge mennesker, som tager til udlandene for at give måske et eller to år af deres tid gennem en af disse hjælpeorganisationer, må ikke nævne noget om religion dvs. kristendom. Jesus står endnu for døren og banker på og kalder sagte: "Vil du ikke åbne døren og lade mig komme ind og have fællesskab med dig." Hebr.9:28 siger således i den engelske oversættelse, som jeg tidligere har brugt: ”0g ligesom det er sikkert, at alle mennesker skal dø og derefter stedes for dommen, ” her er der tale om dem, som ikke har givet deres liv i Jesu hænder, på samme måde er det lige så sikkert, at Kristus, som blev gjort til et offerlam for at tage på sig selv som en byrde manges synder en gang, ja en gang for alle, lige så sikkert vil han komme anden gang, ikke for at bære syndebyrden eller for at overbevise om synd, men for at bringe den fulde og endelige frelse til dem, som ivrigt, uafladeligt og tålmodigt venter på og forventer ja stirrer efter hans kommen igen.” Titus 2:11:15: Thi Guds nåde blev åbenbåret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed (dvs. et menneske, som er uden nogen religion) og verdslige begæringer og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i den nuværende verden i forventning om det salige håb og den store Guds og vor Frelsers Jesu herlige TILSYNEKOMST, han, som hengav sig selv for os for at løskøbt os fra al vor lovløshed og rense sig et ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode gerninger. Tal således, og forman og irettesæt med al myndighed,(autoritet). Lad ingen ringeagte dig.

EN ÅBEN DØR I HIMLEN! Åbenbaringen side 12

Med kapitel 4 begynder så det sidste afsnit af bogen. Først så vi på det, som var, dernæst på det, som er. Nu ser vi på det, som. er fremtidigt, det, som snart skal ske. Johannes ser en åben dør i himlen, og så hører han den samme røst, som han havde hørt før, kalde på ham:”K0M HER OP” Hvem var det, som kaldte andre end ham som kunne sige om sig selv:" Jeg er døren, om nogen går ind gennem mig, han skal blive frelst. og han skal gå ind og gå ud og finde føde.” Johs. 10:9. Ofte hører vi, at man venter, at Jesus skal komme og hente sine i det, som vi kalder borttykkelsen, og vi bliver beskyldt for at Tro, at Jesus har to genkomster. Jeg tror, at de kære medkristne, som udtrykker sig på den måde tager fejl. Her ser vi tydeligt, at Jesus kalder os op til sig. Johannes synes her at repræsentere menigheden i dens borttykkelse, og ligesom han så gennem en vision, hvad der skal ske, således skal vi som frelste se fra oven, hvad der sker i den sidste tidsperiode her på jorden. 1. Tess. 4:16:17: Herren selv skal stige ned fra himlen, og der skal lyde en befaling, en overengels røst og Guds basun. Og Først skal de døde opstå, derefter skal vi, som lever og bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem i skyerne for at møde Herren i luften; og så skal vi altid være sammen med Herren. Når vi læser, at Herren selv skal stige ned betyder det ifølge sammenhængen, at han åbner døren til himlen, ligesom ordet borttykkelse også viser, at Jesus kommer ikke til jorden på det tidspunkt, men modtager os i det høje. Tilbage til Johannes, som bliver kaldt op til himlen for, at se fremtiden og der led gøre os delagtig i, hvad han ser. Han siger: ”Straks kom jeg under Åndens magt.”. Det samme skriver Johannes i kap.1:10, men her er sikkert to forskellige oplevelser, idet han Første gang oplevede Herrens nærvær på en særlig måde, men her har han, hvad vi kalder en ud af legemet oplevelse, med andre ord, hans ånd løftes op til det himmelske og der ser han en trone, og der sidder en på tronen. Her er, som vi skal se igen og igen, er det vanskeligt at gengive på menneskesprog, hvad han ser, for en sammenligning er vanskelig at finde. Denne trone må stå i domssalen, for på grundsproget står der, at tronen var anbragt der, hvor Johannes så den. Lad os sammenligne med Dan.7:9:10, dette ligner meget synet, som Johannes havde, og Daniels syn var en domssal. Johannes nævner ikke, hvem det er, som sidder på tronen, men vi kan sikkert gå ud fra, at det er den treenige Gud: Fader, Søn og Helligånd. Den, som sad på tronen, var at se til som Jaspis og sarder. Disse to ædelstene, hører med til retskendelsens brystskjold, som, vi ser beskrevet i 2.Mos.28:15:20. Vi ser igen disse ædelstene i grundvolden til det nye Jerusalem Åb.21:10:11,19:20 Det tilkendegiver, at det nye Jerusalem hviler på retfærdighedens grundvold. Rundt om tronen var der en regnbue, som kendetegner Herrens trofasthed, og Han holder de løfter, han har givet. Ez.1:4:28. Her har profeten et syn, som svarer til det, Johannes så. Skriften siger, at ved to eller tre vidner skal enhver sag stå fast. Lige her er der særligt fra versene 26 til 28, vi vil betragte dette, men senere skal vi vende tilbage til resten af det læste. I en kreds rundt om tronen ser Johannes 24 andre troner, og på de troner sidder der 24 ældstebrødre, og de har guldkroner på deres hoveder. Hvor I læser sejrs kranse, læs da i stedet kroner, ordet sejrskrans betyder en laurbærkrans, som en sportsmand krones med eller rettere får hængt om halsen. Her er tale om guldkroner, som ældstebrødrene kan tage af og ligge for Jesu fødder. Hvem er så de 24 ældste brødre? Først og fremmest er de frelste mennesker for grundteksten siger i kap.5:9 ”Du var slagtet og har løskøbt os til Gud ved dit blod ud af alle slægter og tunge mål og folk og nationer, og gjort os til et kongerige af præster :::: ” Det kan kun frelste mennesker sige og synge, men hvilke mennesker er de så? Ja, det er jo nærliggende at 2 gange tolv er 24, og vi har tolv patriarker, her igen må vi gå tilbage til grundteksten, som siger patriarker og ikke stamfædre. De tolv porte ind til Jerusalem har navne efter de tolv patriarker. De næste tolv må være de tolv apostle. Navnene på portene ser vi i kap.21:12 og navnene på de tolv grundstene ser vi i vers 14. Lukas 22:24:30.Her på den sidste aften, da Jesus er sammen med disciplene, kommer de i ordstrid om, hvem af dem, der kan regnes for at være den største. Her siger Jesus bl.a. til dem "Ved I ikke, at I skal sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer." Er det da mere end rimeligt, at de tolv patriarker også sidder på tronerne og overværer domsafsigelserne, men er det så ikke også rimeligt, at de sid der på de tolv troner og overværer domsafsigelsen over hedningeverdensdrøm vi ser i 1.Kor.6:2. Vi Lægger også mærke til de 24,s påklædning. De er iførte hvide klæder, og som vi ved fra kap.19:3 er den hvide klædning de helliges retfærdige gerninger, og kronerne, som de bærer, er sejrsvindernes kroner. De forskellige kroner, som Jesus har til os er beskrevet i kommentaren til brevet til Smyrna. Lyn og torden er jo forbundet med domfældelse. Loven blev givet under lyn og tor den 2, Mos.19:16:19. Det var for at understrege det alvorlige i overtrædelse af loven, nu ser vi det alvorlige i udmøntningen af straffen, men for ligesom at under strege retfærdigheden i domfældelsen ser Johannes også de syv Guds Ånder. Dem har vi jo nævnet i kommentaren til i brevet til menigheden i Sardes. Her har vi dem som udtryk for Guds fuldstændige retfærdighed. Foran tronen ser Johannes noget som et stort svømmebassin, men igen så mangler har noget rigtigt at sammenligne det med, men det er klart som krystal. Senere, da han skal beskrive gaderne i det nye Jerusalem i kap.21 og ligeledes kap. 15, hvor oversætterne har oversat det græske ord til glas, ja så er det det samme. Det må have været et pragtfuldt skue, men hvordan forestiller man sig krystalklart guld? Men tilbage til svømmebassinet. For sammenligning går vi tilbage til templet, hvor præsterne, Når de kom ind og skulle gøre tjeneste i Det Hellige og ypperstepræsten på i den store forsoningsdag i Det Allerhelligste, kom Først til det store badebassin, som kaldtes en laver, hvor de badede og blev fuldstændigt rensede, for de kunne træde ind i selve helligdommen. Her foran Guds dommersæde er al renselse udelukket. Er du ikke renset i Jesu blod, da er det for evigt for sent. Dette glarhav er ikke flydende og i stand til at rense nogen, det er hårdt som krystal, og skulle nogen prøve på at rense sig i det ved at styrte sig ned, da er det den visse død, man vil knuse sig selv 2.Mos.30:18:21. Men hvem er så de 4 Livsvæsener? At de er menneskelige væsener, er ganske givet, for de er sammen med de 24 ældstebrødre i at synge den nye Lammets sang i 5:9. Vi vender her tilbage til Ez.1:4:28 og 10:1:22 og også 43:1:4. ( se appendiks) Det kunne være fristende at gå gennem alle disse kapitler, men vi kommer da dybt ind i det profetiske ord og måske kunne vi også ramme noget ved siden af. Vi må imidlertid gøre opmærksom på ligheden mellem væsenerne her og i profeten Ezekiels syner. Da disse fire væsener synger med på forløsningssangen, da lad os forestille os, at de repræsenterer de frelstes skarer og lad os se, hvorledes det passer sammen med. beskrivelsen. Det Første væsen lignede en løve. De, som er kommet gennem denne verdens trængsler har vist, at de havde løvens styrke. Det andet væsen lignede en okse, som repræsenterer tjeneste (Bærer hverandres byder, bed for hverandre osv.). Det tredje væsen havde et ansigt som et menneske, hvilket repræsenterer intelligens, Jesus opfordrer os til at være snilde som slanger og uden svig som duer. Endeligt det fjerde væsen lignede en flyvende om, hvilket repræsenterer hurtighed. Een af grundene til at tage disse væsener som repræsentanter for de frelstes skarer er deres lovsang. Man finder ingen steder i Skriften, at englene synger. Lovprisning og tilbedelse er i første række et privilegium for de forløste. Hvis vi ser på Es.6:3 så finder vi, at seraferne synger ikke, de råber. I Lukas 2:13 ser vi, at den mangfoldige himmelske hærskare sagde, den sang ikke ære være Gud i det højeste. De 24 ældste og de fire væsener sang forløsningssangen eller Lammets sang. Måske er Davids 19.Salme noget i samme stil eller lovprisningen i Kol.1:16:19. Som de synger og siger Herre, Gud Almægtig bruger de tre navne for Herren Jehova, Elohim, Shaddai, hvilket kan tyde på, at Herren er ved at gøre sig rede til at genoptage sit forhold til sit ejendomsfolk Israel. Disse navne var nemlig først brugt i forbindelse med det udvalgte folk. Der er skrevet en salme over disse ord på engelsk og den er oversat til dansk. I Amerika er den i mange kirker åbningssalmen ved morgengudstjenesten og når man hører flere hundrede stemmer synge den, da løftes hjertet virkeligt til Tilbedelse og lovsang: Hellig, Hellig, Hellig! Herre Gud Almægtig, lad ved morgen vor lovsang hæve sig; Hellig, Hellig, Hellig nådefuld og mægtig. Gud i det høje! ære være dig. Som de 24 ældste og de fire væsener synger dette kaster de sig ned og ligger deres kroner ned for Herrens fødder. Hermed tilkendegiver de, at sejrens korne er modtaget på grund af Jesu frelseværk. Dette var det første blik, Johannes fik af det hinsides.
Som vi læser Ez.1:4:28 og 10:18 22 får man visse tanker. I første kapitel vers 22 og fremefter ser vi de fire væsener under himmelhvælvingen, det må være under stjernerne. Jeg ser et billede på borttykkelsen, hvor de frelstes skarer bliver kaldt hjem. Det går ikke stille af. Vingesuset lyder for profeten som mange vandes brusen, det gennemtrænger hvælvingen med et drøn og oven over hvælvingen ser profeten den samme sidde på tronen, som Johannes flere hundrede år senere ser. For profeten ser tronen også ud som dommersædet. Profeten slutter kap. 1 med ordene: ”Således så Herrens herlighedsåbenbarelse ud." Når vi nu går over til Kap.10:18 står der, at Herrens herlighed forlod Templets tærskel og stillede sig over Keruberne. Først, hvem er Herrens herlighed? I Es.43:7 står der, og det er os mennesker profeten her beskriver med Herrens ord:” enhver som er kaldet ved mit navn, for jeg har skabt ham/hende til min herlighed, jeg formede ham/hende Ja jeg dannede ham/hende” (Oversat fra engelsk). Vi er altså Herrens herlighed. I borttykkelsen forlader vi templets tærskel. Lad os også sammenligne med 2.Kor.5:17 og Ef.2:10, er det ikke som om tingene begynder at falde på plads? Vi er Guds herlighed og i Åb.4:11 giver vi herligheden tilbage til Herren selv. Herrens herlighed stillede sig over Keruberne. I salme: 8:5:6 står der:” Hvad er et menneske, at du kommer ham i hu, et menneskebarn, at du tager dig af ham?(Besøger ham) Du gjorde ham lidet ringere end Elohim, med ære og herlighed kroned du ham." Tilbage til Ez.10:19, her ser vi Herrens genkomst. Keruberne er fortroppen, som, nu standser ved østporten til Herrens hus, og leg mærke til at Herrens herlighed er lige oven over Keruberne. Profeten Zakarias 14:4:5 beskriver her Jesu genkomst og slutter vers 5 med ordene: Og Herren min Gud kommer, og alle de hellige med ham. Sammen med ham skal vi enter gennem østporten. Her lad os se et billede af østporten. Leg mærke til, at der er gravpladser lige foran den tilmurede port. Den er lavet af muslimerne, de kender nemlig godt profeten Ezekiels forudsigelse, og den vil de gøre til løgn, fordi de ved, at jøderne vil ikke forstyrre gravfreden, men de glemmer, at gravene vil blive åbnet og ligeledes vil de tilmurede åbninger i porten blive brudt ned, hvad enten det sker ved et jordskælv eller ved menneskehånd. I en engelsk sang synger vi: "Vi vil mødes ved den østre port om morgenen. Lad os også love hverandre, at hvad der end sker, om Herren kalder os hjem for genkomsten og nogle af jer bliver tilbage til han kommer: "Vi vil mødes ved den østre port om. morgenen. Jeg har en fornemmelse af, at en af disse dage meget snart påbegyndes genopførselen af templet, Når det sker, da lad os igen og igen læse disse profetier og prise Herren for hans trofasthed for: Løfterne kan ikke svige, det er en sanddru pagt."

ET FORSEGLEDE DØKUMENT! Åbenbaringen side 13

I kapitel 4 så vi tilbedelsen, hvor de 24 eldste lagde deres kroner ned for tronen. Alt dette er forberedelsen til retshandlingerne, og Johannes ser, at den der sidder på tronen har et døkument i sin hånd. Dette døkument er forseglet med ikke mindre end syv segl. Vi har her i dette kapitel nøglen til forståelsen af ÅBENBÅRINGEN. Da profeten Daniel havde haft sine syner, Forstod han ikke noget af det, men Herren fortalte ham til blot at lukke for disse ÅBENBÅRINGER, for der var sat lukke og segl for dem, til endens tid. Dan.12:8:9. Hvad indeholder så dette døkument? Jeg har været inde på det for og i andre sammenhænge. Dette døkument er den forpagtningskontrakt, som. Herren oprettede med Adam, og som gav Adam herredømmet over denne jord i 6000 År. Da Adam og Eva syndede og satan blev deres herre, lagde de denne kontrakt i satans hånd. Jeg tror bare ikke, at han nogen sinde læste den igennem, for den indeholder også vor forløsning, og hvis han havde læst den igennem ville han ikke være uvidende om herlighedens herre 1.Kor.2:8. Ez.2:9:3:27. Når vi læser dette fra profeten og Sammenligner det med, hvad vi læser her i Bibelens sidste bog, da ser vi, at bogens indhold er det samme. I kap.3:3 får profeten besked om at fylde sin mave, sit indre med den og det smager ham som honning, det er naturligvis ikke de mange smerter, som indeholdes i bogen, men slutningen, og det opmuntrer os til at løfte vore øjne op over smerterne, idet budskabet ganske klart deler menneskene i to grupper, den gruppe, som vil høre og den, der ikke vil høre. Der er i virkeligheden ingen grund til at skille kapitel 4 og kapitel 5, de hører ganske naturligt sammen. Hvem er så i stand til at åbne denne bog? Der fandtes ingen hverken i himlen eller på jorden, som var værdige til at udføre dette, og det får Johannes til at græde voldsomt det betyder ikke, som nogle fortolkere har foreslået, at han var skuffet over, at han ikke kunne gøre det, nej, han var ængstet over, at forløsningen endnu ikke var fuldbyrdet. Vor forløsning er nemlig ikke fuldbyrdet før vi er hjemme hos HAM for evigt, og satan er kastet i ildsøen. Hebr.10:12 offeret er frembåret. Zak.13:1:6 skarene er der stadigt. Men vi opmuntres til at se opad Lukas 21:28 for vi ikke alene har løftet, men vi er beseglede med løftetes Ånd Ef.1:13:14. Det er jo ikke os alene, som venter på forløsningen, den fuldstændige forløsning, men hele skabningen Rom.8:22:23.Jer. 12:4a og 11b. For at kunne få en fuld forståelse er det nødvendigt at gå tilbage til det gamle testamentes lov angående forløsning eller frigivelse. Det var tre ting, som kunne blive pantsat 1) en træl, 2) ens hustru, 3) ens jordbesiddelse. Trællen kunne være en selv. 3.Mos.25:47:55. giver os vilkårene for forløsningen for manden. Ruth 4:1:17 giver os billedet af kvindens (hustruens) forløsning. Det er vor slægtning, som har forløst os, nemlig vor broder JESUS Rom.8:16:17. Denne del af forløsningen har fundet sted på dette tidspunkt, menigheden er bortrykket og vi Hans tjenere er blevet fuldkomment forløste, men landet sukker endnu under forbandelsen. Prisen er betalt, men overdragelsen har endnu ikke fundet sted. Vi har billedet hos Jer.29:8:14; 30:3; 32:6:15. Det er indholdet af skødet, som. Herren har i sin hånd. Jorden og dens atmosfære har været i hænderne på en ransmand, denne ransmand er satan, han var den, der rev det ud af hånden på Adam, efter at Herren i 1.Mos.1:26:28 havde givet Adam herredømme over denne verden. Da satan tilbød Jesus hele denne verden for Hans tilbedelse, modsagde Jesus ham ikke. Matt.4:8:9.) Tre gange kalder Jesus ham denne verdens fyrste (Johs.12:31; 14:40; 16:11) Paulus kalder satan denne verdens gud (2.Kor.4:4) og herskeren over luftens rige (Ef.2:2). Johannes siger det således: (1..Johs.5:19) ::hele verden er i den ondes vold. Det er intet under, at Johannes græd meget, da det så ud som om ingen var i stand til at åbne Bogen med dens segl. Her kommer så en af de ældste og trøster ham med oplysningen, at Løven af Juda har sejret, Ham som er rodskuddet af David. Når vi ser os omkring i dagens verden, synes det som om, kristenheden i almindelighed ikke bekymrer sig den mindste smule om denne verdens endeligt. Man opfører sig som om denne verden skal stå til evig tid, man ser ikke tegnene på, at nådens tid er ved at løbe ud, at menighedens borttykkelse er måske indenfor de flestes levetid, at satan forbereder sit sidste angreb for at bevare denne verden i sine hænder. Meget få synes at råbe til vægteren: ”HVORDAN SKRIDER NATTEN? ”eller hører vægterens svar: ”MORGEN KOMMER, MEN OGSÅ NAT! Vil I spørge, så spørg! Kom kun igen!" (Es.21:11:12). 1.Mos.49:8:10 her har vi Jakobs velsignelse af Juda, men også profetien, at Løven af Judæa skal sejre. Satan har prøvet på at være løven, men det er ikke lykkedes, han prøver bare på at være løven. 1.Peter 5:8. Profetien om rodskuddet har vi i Es. 11:1. Johannes vender sig så om for at se Løven fra Juda, men ham ser et lam og han ser lammet midt imellem tronen, de fire væsener og de ældste. Det eneste tegn på lidelserne her på jorden er Jesu sår, de er Hans identifikation, de giver Ham retten til at gå op til tronen og tage bogen med seglene i sine hænder. Denne handling forårsager en ny tilbedelse i himlen. Tilbederne har musikinstrumenter i hænderne og også guldskåle med røgelse, som er de helliges bønner. Her kommer det fantastiske, at vore bønner, som kan være haltende, mangelfulde og stammende, bliver opbevarede i guldskåle til brug for tilbedelsen i himlen. Her må jeg indskyde, at jeg holder så meget af betegnelsen for Søndag morgen gudstjenesten på engelsk, ordet er worship service og betyder tilbedelses:tjeneste. Det er, hvad Søndagsmorgen tjenesten burde være. Under denne tilbedelse synger de ældste og de fire væsener forløsningens lovsang. I vers 9 og vers 10 læser vi ( det er kap.5 i Åb. jeg henviser til) :: med dit blod har du til Gud købt mennesker :: og videre i vers 10 :::du har gjort dem til konger :I den gamle oversættelse og også i den engelske læser vi i begge tilfælde OS. Det må have syntes for personligt for de moderne oversættere, at det kunne være de frelste her er tale om, men hvem andre end os forløste skulle kunne synge forløsningens lovsange? Som lammet står her midt imellem de forløste ser Johannes Ham som havende syv horn og syv øjne. Hornene betyder fuldstændig imperialistisk magt og de syv øjne står for fuldkommen erkendelse. Først er Lammet uden plet eller rynke, Lammet har al magt og endeligt har Lammet al erkendelse, kundskab og visdom. I tilbedelsen, som vi har i det foregående kapitel, er det skabelsen, som er emnet for lovprisningen. Her er det forløsningens herlige værk, som prises. Læg mærke til, at hver eneste forløst sjæl vil have i kongedømmet en kongelig rolle en regerende rolle. Det er Jesu løfte til os. Matt.19:28; Lukas 22:28:29; 2.Tim.2:12 De forløstes rolle i tusindårsriget er intet mindre end en kongelig rolle. Ved siden af den kongelige rolle er det også en præstelig rolle. Melkisedek var både konge og præst. Hvad er så præstens gerning? 1.Peter 2:5, at bringe åndelige ofre. Lovprisning for at have kaldt os ud fra mørke til hans underfulde lys, 1.Peter 2:9. Se også Hebr.13:15. At bringe os selv som et offer velbehageligt til Gud, Rom.12:1:2. Denne stilling var oprindeligt givet til Israels børn 2.Mos.19:4:6, men de forkastede hovedhjørnestenen, derfor i Kristus de troende, de frelste skal have del i dette løfte. Ved apostelmødet i Jerusalem ApG.15:15:13:29 taler Jakob og siger : hvordan Gud Først drog omsorg for ud af hedninger at vinde sig et folk, som kunne bære Hans navn. ::Joel 3:21 peger hen til dette i den sidste sætning af verset. Mens de Forløste synger( jeg har hørt 1200:1400 mænd løfte deres stemmer i lovsang og det var som taget skulle løftes af salen, hvor vi var samlede, men det er intet imod denne lovsang af utalte skarer i himlen) så siger englene : læg mærke til, at vi finder intet sted i Bibelen, at englene synger at Lammet er værdigt, og her er så en syvfold beskrivelse af, hvad Lammet er værdigt til at få på grund af HANS OFFER på GOLGATA. Kraft: Mig er given al magt(kraft) i himlen og på Jorden Matt.28:18 Alt er skabt ved Ham og til Ham Kol.1:16. Han er før alt og alt består ved Ham. Kol.1:171 Hebr.1:3. Kraft (magt) over dæmoner Mark.5:1:20. Magt over sygdomme Mark 5:25:29. Magt over døden Mark 5:35:43. Rigdom: Han var rig 2.Kor 8:9. Sølvet og guldet er mit siger Herren Haggai 2:8. Herren gav og Herren tog Job 1:21. Vi har intet bragt ind i verden 1.Tim 6:7. Gud som i rigt mål giver os alt 1.Tim.6:17. Visdom: Kristus Jesus, som er blevet os visdom fra Gud 1.Kor.1:30. :mangler visdom, han bede Jakob 1:5. Styrke: Herren stærk og vældig Salme 24:8. Han har styrke til at binde satan Matt. 12:29. Og vil binde ham Åb.20:2. Kristus kan bryde satans lænker Lukas 8:26:36. Pris Du er klædt i højhed og herlighed Salme 104:1.I er ære skyldig, ære Rom.13:7. som ærer mig, vil jeg ære 1.Sam.2:30.Ere: det er ikke længre mig, der lever Gal.2:20. vi så Hans herlighed Johs.1:14; 2:11; 11:4 og 40; 17:5 og 24. Velsignelse: Min sjæl lov (velsign) Herren Salme 103:1. :::og Lammet være lov og pris og ære og magt ::Åb.5:13. Vi burde være på vore ansigter med hjertet flydende over af uudsigelig tilbedelse og ophøjelse af LAMMET. HAN:ER VÆRDIG! DE FIRE RYTTERE! Kap.6:1:8 Som tidligere nævnt, er bogrullen forpagtningskontrakten, som Gud Herren oprettede med Adam efter skabelsen. Den indeholder betingelserne for den 6ooo År lange forpagtning af denne klode. Satan har brudt mange, for ikke at sige alle betingelserne, og nu står han overfor straffeudmålingen af disse brud. Selve domsfældelsen og straffeudmålingen ser vi nu i Kapitlerne 6 til og med 19 vers fire. Noget af disse beskrivelser er symbolske, det fremgår af teksten, og disse fire ryttere er da også symbolske. Jeg skal ikke her gå ind på borttykkelsen, det kommer på et senere tidspunkt, men bare dette i mente, at Når disse ting sker, da er menigheden bortrykket. Perioden, som disse syv segl omfatter, er hele perioden af domfældelse. Inden denne begynder har de hellige modtager deres belønningskroner, som de har lagt ned for tronens fod i kap.4:10. (2.Tim.4:8). Hvad vi har set i kap.4 og 5 foregår i himlen, mens de kommende hændelser foregår på jorden. Alle disse dømme er fremtidige, de har endnu ikke fundet sted. Lad os læse Es. kap. 61, men her se vers 3, hvor profeten udråber en hævnens dag fra vor Gud. I det Første vers i kap.6 står der, at et af de fire væsener råber med tordenrøst. Det er mere korrekt at sige, at et af de fire væsener råber, som var det med en tordenrøst. Hvem af de fire væsener, det er, som kalder rytteren på den hvide hest frem ved vi ikke, men Læg mærke til, at når emnet vedrører jorden, så er det et af væsenerne, som taler, men vedrører emnet himlen, så er det en af de ældste, som taler. Billedet med hesten har vi også hos 2.Kongebog 6:15:18 og ZaM:8:11 og 6:1:5. Denne stemme, der lyder som et tordenskrald, er som startskuddet, der indleder den store trængsel. ”Fanatikerne” er nu forsvundet. Nu skal den onde vise, at han kan få sit kongerige oprettet, og han begynder da også med at ville skabe fred. Lag mærke til, at han er udstyret med en bue, men der står ikke noget om, at han har pile med. Kronen, som gives ham, er ikke den kongelige krone, men derimod sejrsvinderens krone, som bærer i sig, at det er ved undertrykkelse, at kronen vindes. Først laver han en pagt med Israel, for han har allerede fæstet sine øjne på det nære østen, men både denne pagt og alle de andre, som han opretter sker under trusler og svigagtige overtalelser. Allerede fra begyndelsen af hans herredømme begynder det at vise sig, at der er dem, som ikke vil underordne sig under ham. Der er dem, som vender sig til Herren, de skal forfølges for senere at blive udryddet. Det ser vi i den sidste del af kap.6. Der står om ham, at han drog ud sejrende og til sejr. Ordet for sejr her kan også over sættes "undertrykkelse”. Der er her meget, som minder om Hitlers fremtræden i begyndelsen af 1933, da han blev rigskansler. At rytteren på denne hvide hest er en overintelligent person, er der ingen tvivl om, men han er også fuld af magtbegær og grusomhed, men det kommer ikke frem, for tiden er inde for ham at vise sit sande ansigt. Det tager ham 3 1/2 År, før det sker. Dan.9:27 og Matt.24:15:22. Tiden er nu kommet for at kalde den anden hest frem. Denne hest er rød. Rytteren er den samme, eller i hvert fald inspireret af den samme, navnlig den onde selv, men ved at sammenligne skrift med skrift kan vi se, at det er stadigt Antikrist, som er afbilledet her. Som jeg var inde på i bibeltimen om satan, så kommer der uro i geledderne. Magtbegæret i hans medarbejdere kan ikke længere styres. De synes, at det går for langsomt med at få styret ensrettet, og disse ”fanatikere” synes at blive flere og flere. De både må og skal udryddes. Men ikke alene er det disse ”fanatikere”, men der synes også at være oprør i de enkelte nationer, og endog borgerkrig, alt dette må og skal nedkæmpes. Udtrykket, der blev givet denne rytter et stort sværd, synes at henvise til en verdensomspændende krigerisk politiaktion, hvor der ikke tages det mindste hensyn til menneskeliv. Det er interessant at lægge mærke til, at rækkefølgen af disse ryttere er ganske den samme, som vi har set i de to verdenskrige og i mindre målestok i alle de krige, som vi har oplevet i det mindste i vor levetid. Da den tredje rytter kaldes frem på scenen, er der mangelen på fødevarer. Det er en ganske naturlig følge af krigens hærgen. Virkningerne af denne rase er, at markerne er blevet ødelagte af krigens våben, de mange giftstoffer, kernevåben o.s.v. Men igen er det nødvendigt for os. at huske på, at de hellige er taget bort fra jorden inden alt dette overgår denne klode. Ikke for intet ligger Jesus os på sinde (Luk.21:28 & 36) at vi skal rette os op og løfte vore hoveder, for forløsningen nærmer sig, men også at vi skal våge og bede til enhver tid, så vi må være i stand til at undfly alt dette. Det er også interessant, at netop i de lande, hvor diktaturet reagerer, er der til stadighed fødevaremangel. Det er ikke alene de ydre betingelser for plantevæksten, der frembringer misvæksten, men også menneskers mentale tilstand. Man har simpelthen ikke nogen interesse i at udføre arbejdet, for man ser ingen resultat af det. Mange husker sikkert Stalins ubarmhjertige fremfærd overfor en mængde landbrugere i Sydrusland, hvor han simpelthen sendte militær ned og udplyndrede landbrugsejendommene totalt for produkterne. Der var ikke levnet så meget som en kærne til livets ophold. Resultatet var, at titusinder og atter titusinder døde af sult. Her sættes den daglige ration til knapt en liter hvede eller 3 liter byg, og prisen er en dagløn. Det er ikke meget at føde en familie på. Under Første verdenskrig havde vi misvækst i 1917. Far gik på arbejde i statsskoven, og brødrationen til os alle fire var lige nok til hans madpakker, mens vi hjemme spiste byggrød til vore måltider. Og det var for intet at regne med, hvad der vil blive af hungersnød under den tredje rytter, men læg vel mærke til, at de, der sidder oppe i toppen lider ingen nød. Olien og vinen må rytteren ikke skade, d.v.s. nydelserne og forlystelserne for ”lederne” røres der ikke ved. Det samme ser vi jo også f.eks. i østlandene i dag. Endeligt har vi den sidste rytter, som kommer ridende på en grøn hest. Ordet på græsk er simpelt ordet for farven grøn, men hvem har set en grøn hest, så oversætterne har ned gennem tiderne ikke turdet oversætte ordet korrekt, men intet ord er valgt tilfældigt af Helligånden i hans inspiration af forfatterne, som vi skal se om lidt. Først ligger vi mærke til, at han får magt til at dræbe en fjerdedel af jordens befolkning. Antallet af faldne i den Første verdenskrig anslås til ca. 10 millioner, men ofrene for den spanske syge menes at have været ca. 40 millioner. Her har vi så den sidste af, hvad Herren i Ez.14:21 kalder "Mine fire såre grumme straffedømme”, og den sidste er ikke den mindste. Rytterens navn er DØD og dødsriget er hans følgesvend. Han bruger fire midler til at dræbe denne fjerdedel af befolkningen. Krigen eller sværdet. hungersnøden, pest og jordens vilde dyr. Det følgende er i hovedsagen citeret fra avisen Los Angeles Times fra artikler offentliggjort i begyndelsen af 1967. Ni bombere eskorteret af to Mig-jagere viste sig over Kitaf kl.7,30 om morgenen den 5. Januar. De nedkastede to mærkebomber. Ni fly kastede så deres bomber med gas, tre bombere ad gangen. De kastede bomberne i vindretningen mod landsbyen Kitaf. Bomberne lavede et krater på ca. en meter dybt og to meter bredt og udløste gassen i en grågrøn sky, som drev med vinden ned over landsbyen Kitaf. 95% af befolkningen i området fra nedslagsstedet og i medvinden døde eller vil dø i henhold til gruppen, som det internationale Røde Kors sendte til stedet. 120 mennesker døde indenfor en halv time. Ligeledes døde geder, får, æsler og høns. Flere døde senere. Der anslås at være 200 døde i alt. I henhold til rapporten har denne gas ingen udvendig virkning på hud eller øjne, men ofrene lider af hovedpine, åndedrætsbesværligheder, hoster blod op og har næseblod, de dør i løbet af 10 til 30 minutter. Alle dyrene i området døde og avlen og vegetationen sved til en brun farve. En grågrøn sky af gassen hang over landsbyen endnu den næste morgen. De, der uheldigvis indåndede gassen, sammenlignede lugten med gær eller frisk frugt. De fleste ofre var døde indenfor 10 til 50 minutter. Påvirkede overlevende havde åndedrætsbesværligheder og hostede ustandseligt. Sammensætningen af denne gas synes at være svovl og svovldiclorid. Svovlet er gult og svovldiclorid er en brun eller rød væske. Når disse blandes sammen får de en grågrøn farve. Med disse kemiske ødelæggelser dræbes der en mængde af de vilde dyr. Rovdyrene kan så ikke finde føde nok og vender sig derfor mod mennesket. Set af det ovenstående kan vi let se, at det er ikke en fejltagelse, at Johannes skrev og betegnede den fjerde hest som grøn. Det skal her bemærkes, at selv om U.S.A for nogle år siden tilsyneladende ødelagde sine krigsgasser og bakterievåben, så har det amerikanske militær genoptaget produktionen af begge dele, hvis det i det hele taget nogensinde stoppede fremstillingen. Må jeg lige igen påminde os om, at når disse ting skyller hen over jorden, da er de hellige sammen med Jesus. Dette er givet os, for at vi skal kunne tyde tidens tegn og være klare over, at forløsningens time er meget nær. Det femte segl brydes! Kap.6:9:17. Vi står nu i det himmelske tempel og ser op mod højalteret. Under alteret ser vi så sjælene af dem, der har lidt martyrdøden indtil nu i den store trængsel. De var myrde de for Guds ords skyld og for det vidnesbyrds skyld, som de havde holdt fast ved. Først ser vi her, at der er dem, som vil blive frelst også i denne periode, hvor Gud sidder på dommersædet, men det koster dem livet. Matt.24:4:13.Her gælder det også, hvad Jesus sagde i Matt.10:28:11 Frygt ikke for dem, som dræber legemet, men ikke kan dræbe sjælen; frygt snarere for ham, som kan ødelægge både sjæl og legeme i helvede." Lag mærke til ordene i vers 9, de holdt fast ved, det er hemmeligheden ved deres frelse. Læg igen mærke til de afsluttende ord i Matt. kap.24:13, den som holder ud til enden, han/hun skal frelses. Nøgleordet for dem, der er skjult under alteret er UDHOLDENHED. For os, der endnu lever i nådens Tidsalder, hvor befalingen er:” Elsk jeres fjender" lyder råbet noget mærkeligt, råbet om hævn. I Romerbrevet 12:19 formaner Paulus os: "Tag ikke jer selv til rette, men giv plads for Guds vrede, Thi der står skrevet: Mig tilkommer det at straffe, jeg vil gengælde, siger Herren,” og han fortsætter:” Men dersom din fjende sulter, så giv ham at spise; dersom han tørster, så giv ham at drikke, thi når du gør det, sanker du gloende kul på hans hoved. Lad dig ikke overvinde af det onde, men over vind det onde med det gode.” Dette er befalingen til os, som lever i nådens tidsalder. Hebr.4:14:16 viser os baggrunden for den stilling, som vi i dag bør indtage, mens Herren endnu sidder på nådens Trone. Under det femte segl må vi imidlertid huske på, at Herren har sat sig på dommersædet, Helligånden er borttaget fra jorden. Tiden for opfyldelsen af profeten Joel er endnu før opfyldelsen af denne profeti har vi 2.Tess.2:1:12. Her læser vi om den, der holder igen, og som først må fjernes. For mig er der ingen tvivl, at den der holder igen er Helligånden i menigheden, og menigheden er er jo bortrykket i og med kap.4. På Pinsedagen blev Helligånden jo givet til enhver som tror. Paulus siger: Ånden vidner med vor Ånd, og i Efesus spørger han de tolv mænd, om de modtog Helligånden, da de først troede. Således ser vi, at Helligånden er her og nu, men sammen med menigheden borttages han, for vi er ikke længere saltet, som for hindrer denne verden i at gå i forrådnelse. Jesus siger: (Matt.5:13:14) " I er jordens salt, I er verdens lys! Det er her og nu, at vi har denne funktion, ved borttykkelsen fritages vi for denne funktion, nu er vor opgave at tilbede Gud og Lammet, som vi så det i kap.5. Hvis vi går tilbage til det gamle testamente, så vil vi også se, at der gives Helligånden til den enkelte til brug ved bestemte lejligheder. Det samme vil blive tilfældet under den store trængsel. I dag er Helligåndens opgave bl.a. at overbevise VERDEN om synd, om. retfærdighed og døm med det formål at den skal vende sig til Jesus for frelse, men Når vi kommer til den store trængselstid, da er dommen allerede i virksomhed, og selv om det vil være store skarer, som vender sig til Jesus, da er det alligevel til den enkelte, at Helligånden: åbenbarer sig. I brevet til menigheden i Filadelfia skriver Johannes efter Jesu diktat i vers 10: ”Fordi du har holdt fast ved mit bud om udholdenhed, vil jeg også holde dig fast og fri dig ud af den prøvelsens stund, som skal komme over jorderige for at prøve dem, der bor på jorden." I begæringen fra sjælene under alteret læser vi i slutningen af vers 10 :: dem, der bor på jorden. Vi havde det samme udtryk i brevet til Filadelfia, og det forekommer endnu syv gange i Åbenbaringen nemlig 2 gange i 11:10; i 13:8,12 og 2 gange i vers 14; i 14:6 og 17:8 og alle disse gange bruges ordet, som betyder at være fast bosiddende. I modsætning har vi udtrykket brugt for det himmelske nemlig i 7:1 5(hvor den danske oversættelse siger opslå sit telt over dem, originalen siger: bo iblandt dem"), i 12:12; 13:6 og 21:3. Her er brugt et ord, som betyder at have bolig i et slot, i et palads. Hvis vi nu Går tilbage til teksten og ser på begæringen, så lægger vi mærke til, at det er dem der er besat af de onde magter, de ønsker hævnen over. Først får de at vide, at de må klæde sig om. Der gives til hver eneste af dem en lang hvid klædning, det er frelsens klædning: de retfærdiges gerninger (kap.19:8) og så får de besked på at hvile, at falde til ro. Vi har samme opfordring i Hebr.4:1:13. DER ER SABBATHVILE FOR GUDS FOLK. Trængselstiden er endnu ikke forbi, frelsens dør er heller ikke lukket endnu,; endnu er der en rest, som skal frelses, men også de må bøde med livet. Det sjette segl brydes. Det er ligesom vi her under det femte segl har haft en kort stilhed før stormen atter bryder løs, men med åbningen af det sjette segl sker der et mægtigt jordskælv. Jeg tror, at det er et bogstaveligt jordskælv, der her er tale om og ikke politiske omvæltninger. Der nævnes to jordskælv mere nemlig i 11:13 og 16:18:19. Vi har tidligere i Bibelen set, at der er tale om jordskæ1v, når der er forbindelse til domsfældelse som i 1.Kongebog 19:11 eller da Jesus døde på korset Matt.27:51:52. Her står, at solen blev sort som en sørgedragt, og månen blev som blod. Da vulkanen Mount St.Helen eksploderede og himlen formørkedes af vulkanstøvet, da lignede himlen over den del af landet beskrivelsen, som vi har her. Vi har jo også set, at ved vulkanske udbrud kan hele øer forsvinde, eller nye øer kan komme frem. Samtidig er det ganske muligt at en meteorregn kan ligne beskrivelsen her. Her må vi huske på, at beskrivelsen er som mennesket ser begivenhederne, for dette er ikke verdens ende. Se også, hvorledes mennesker søger til tilflugtsrummene, Først nævnes de store og mægtige: regeringerne, rigsdagen og hærlederne. I bjergene i staten Colorado har den amerikanske regering beskyttelsesrum, som ligger næsten 600 m inde i bjerget, og det Første, der sker i tilfælde af f.eks. et atomangreb er, at præsidenten og hans rådgivere sammen med kongressen og hærførerne bliver sendt ned i sådant et beskyttelsesrum. Der står altid transportmuligheder rede til at bringe dem i sikkerhed, mens de almindelige mennesker må nøjes med at skjule dem i huler og mindre sikre beskyttelsesrum. Når denne døm går over jorden, er denne verdens herskere ganske klar over, at det er en dommens dag, der går over jorden, men i deres forhærdelse omvender de sig ikke, men derimod begynder de at forbande den levende Gud. De føler deres magtesløshed og skyder skylden på HAM. Parentesen mellem det sjette og det syvende segl! Dette syvende kapitel kaldes også Nådens Kapitel i ÅBENBÅRINGEN, for her viser Herren, at selv i midten af sin straffedom giver han mennesket alle de muligheder, der måtte være for frelsen, som er beredt for os i Jesus Kristus. Hvis vi skulle svare på spørgsmålet på den sidste sætning i kap. 6, da måtte vi ganske givet svare INGEN! Vi præsenteres nu for de fire engle, som har uvejret i deres magt. Stormvejret er altså styret af engle. Når vi ser ud fra vore vinduer for tiden, og ser op mod århusbakken, da stråler skoven i sin efterårspragt, solen skinner fra en næsten skyfri himmel, mens træerne vifter med blade og kviste i vinden. Hvad var det Herren sagde til Adam 11.Mos.3:17? Forbandet skal jorden være på grund af din ulydighed. Profeten Jeremias så også en dag ud over landet og undredes over skabningen og ødelæggelsen af den. Jer.12:1:13 og det fremgår ganske klart, at forkrænkeligheden stammer fra menneskets ondskab. Rom. 8:18:23 fortæller os den samme historie, men åbenbarer også for os, at selv det skabte længes efter at blive forløst fra de lænker, som det blev lagt i ved vore første forældres ulydighed. Læg dog her mærke til, at det er i Adams ulydighed, at denne straffedom kom over denne jord. Ved at fortsætte videre i dette kapitel ser vi også, da må vi her i dette liv leve i håbet, her betyder ordet HÅBET ikke noget negativt, tværtimod er vort håb et levende håb en sikkerhed. I Hebr.11:1 læser vi:” Tro er fast tillid til det, man håber, overbevisning om ting, man ikke ser.” Vort håb er en fast overbevisning. Denne overbevisning kommer også til orde i de to sidste vers af Rom.8. Her nævner Paulus som en af de magter, som IKKE vil være i stand til at skille os fra Kristi kærlighed, nemlig åndemagter. Her har vi forklaringen på englene, som har kontrollen over stormvejret. Der har været og er tider, hvor Herren selv overtager kontrollen, og her er et af eksemplerne. Der er flere eksempler i vor Bibel, som vandfloden gennem hvilken Noah og hans familie var reddet. Den dagen, da solen stod stille i Ajjalons dal. Josua 10:12:14.Es.38:4:8 Her overtager Herren kontrollen for at vise Kong Hesekias, at Han ikke alene har magt over liv og død, men også over selve naturen, over stjerneverden. Her står vi igen foran et indgreb i naturens orden, idet vindenes engle får besked på at holde vindene tilbage. Det skal være blikstille, for Herren har et specielt arbejde for. Han vil nemlig nu opfylde profetien fra Habakkuk 3:2 det er jo egentligt ikke en profeti, men en bøn om, at Herren midt i sin vrede også viser barmhjertighed. Vi vil også senere se, at mellem den sjette og den syvende basun er der en pause, og også er der en pause mellem den sjette og den syvende af Guds vredes skåle. Det, som. nu er ved at ske, er, at den største og mest effektive missionærgruppe skal salves med Herrens eget segl. For disse 144 000 vil trænge til al den beskyttelse, som kan gives dem. Mens dette sker, skal der være stilhed. Ordet FØR betyder INDTIL beseglingen har fundet sted. SÅ LÆNGE SKAL HELVEDES KRÆFTER VÆRE LÆNKET! Vi Lægger mærke til den megen aktivitet af engle. De er nævnt mange gange i det gamle testamente og også her i afslutningen af denne tidsalder, men jeg er sikker på, at de også omgiver os her og nu, for Hebr.1:14 viser, at de er aktive medarbejdere ved vor frelse. Blot dette fra Jesu egen mund Matt.18:10. Jeg er ligeledes ganske overbevist om, at i de evige boliger vil englene fortsætte med at være vore tjenere. De vil ganske givet få andre opgaver, end de har nu, men deres tjeneste vil sikkert vedblive. I beretningen om Lazarus og den rige mand læser vi, at så døde den fattige mand og af englene båret hen i Abrahams skød. At komme ind på alle de funktioner, som englene har beskæftigelse med vil være et studium for sig selv. De fire uvejrsengle får befaling fra en femte, at de skal holde uvejrene tilbage, fordi Herrens arbejde skal først fuldføres. I det tidsrum må der ingen skade forvoldes. Da dette var overstået ser Johannes et nyt syn. Selve beseglingen er forbeholdt Israels børn. Man hører kristne sige, at vi er det nye Israel. Det har ingen, bibelsk baggrund. Jordens befolkning er delt op i tre klasser eller typer om I vil. Først er der Israels børn, dernæst er der Kristi brud og endeligt er der hedningerne. Ved apostelmødet i ApG.15:14 siger Jakob : menighedens forstander i Jerusalem : at Gud drog omsorg for ud af hedningerne at vinde sig et folk. Her ser vi klart, at med hedningebaggrund er vi et specielt folk, i den danske oversættelse kaldes vi et helligt folk, et ejendomsfolk. Den gamle engelske oversættelse kalder os et besynderligt folk. Det er en del at dette folk, som Johannes ser i synet, men læg mærke til at denne talløse skare står foran Tronen. Skaren kommer fra alle kanter af jorden og fra alle forskellige tungemål. Jeg har en fornemmelse af, at denne skare som vi her ser er resultatet af de 144 000's missionsvirksomhed. Min grund for denne antagelse er vers 14, hvor Johannes får at vide hvem de er. Det er dem, som kommer fra den STORE TRÆNGSEL! Og så beskrivelsen, som fø1ger i de næste par vers. Ved beseglingen af de tolv stammer vil vi lægge mærke til, at Dans stamme mangler. Grunden hertil er let at finde, Dan blev involveret i afguderi. Moses gav en klar advarsel angående dyrkelse af døde afguder 5.Mos.29:16:21. Dans afgudsdyrkelse afsløres i 3.Mos.24:10:11; Døm.18:1:2 og 30:3l! 1.Kong.12:28:30. I stedet ser vi Manasse stamme og Levi stamme. Præstestammen nævntes ellers ikke sammen med de tolv. Der synes at være en mulighed, at Antikrist kommer fra Dan. Gamle Jakob siger i sin sidste velsignelse til Dan 1.Mos.49:16:17, at han bliver en slange på vejen en giftsnog ved stien. I Åbenbaringen kap.21 læser vi om det nye Jerusalem med dets tolv porte, som alle har navne efter Israels tolv stammer. Her finder vi, at Dans navn er på den ene port, den sydligste af portene på østsiden ved siden af Benjaminporten og rundt om hjørnet på sydsiden Simeons port. Vi ser her, at Herren har ikke forskudt Dan i al evighed. Navnene på portene finder vi i Ez.48:30:34. At antikrist måske kommer fra Dan er der en antydning i Jer:8:14:17. Den store trængsel går jo i første omgang især ud over jødefolket. Først bemærker vi denne store skares påklædning. Den er iført lange hvide klæder, som vi senere i kap. 19 ser er de helliges retfærdige gerninger, og de har palmegrene i hænderne. Deres hyldestråb er så kraftige og tilbedelsesfulde, at alle englene, de ældste og de fire væsner falder på deres ansigter i tilbedelse, i hvilken de siger AMEN til den store skares hyldest. En af de ældste kommer hen til Johannes og spørger ham, om han er klar over, hvem alle disse er. Her får vi at vide, at denne skare er de, der er kommet ud af den store trængsel. Tænk sig alle de, der frelses gennem denne korte periode. Tænk på Noah, han prædikede i 120 År og havde kun syv andre med sig i arken. Evangeliet har været prædiket i snart 2000 År. endnu er budskabet ikke nået ud til alle folk og tungemål. Alligevel så kan vi forstå lidt af, hvad disse 144 000 er i stand til at udføre på kort tid, for der er ingen missionær som en omvendt jøde til at forkynde evangeliet, og da disse 144 000 har en særlig besegling og salvelse, ja da kan de i Guds kraft udføre rene mirakler. Samtidig med deres evangelisation, må der komme et frygteligt blodbad på disse nyfrelste. Som de står der foran tronen synes det, som de får en særlig tjeneste i tilbedelsen, idet de står der altid både dag og nat i tjenesten, og han der sidder på tronen vil bo midt iblandt dem. De er nu fri for alle lidelser og trængsler. Her sultede de og de led tørst, hvor som helst de vendte sig blev de hånet, sparket slæt og mishandlet på alle tænkelige og utænkelige måder. Metoderne, som bruges allerede i dag for torturering af kristne, er så raffinerede, at bare tanken er nok til at få det til at løbe koldt ned ad ryggen på en. Ordet for bo nævnet ovenfor er for beboerne af et slot, et palads. Det er vidunderligt at se, at Lammet skal være hyrden, den der drager omsorg for dem leder dem til kilderne med livets vand. Den tid, da Israels børn egensindigt gik deres egne veje er forbi. Jer.2:13 gælder ikke mere . Det er en kilde af levende vand, som hyrden leder dem til. Disse, som. står foran tronen har modtaget indbydelsen, som vi ser i Es.55:1:13. Lad os som endnu lever i nådens tidsalder opleve dette skønne ord fra Herren.

DET SYVENDE SEGL BRYDES! Åbenbaringen side 14

Kap.8.Stilheden i himlen i en halv time. Er det ikke et spørgsmål, som trænger sig på. Hvad er grunden for denne stilhed. Når vi er optagede af noget, synes en halv time ikke så lang, men tænke sig en halv time, hvor det er så stille, at man kan høre en falde på et tæppe, det vil være en lang tid. Igen kan vi spørge, hvorfor skal vi kende noget til alt dette? Menigheden er jo bortrykket til himlen, og alt dette foregår jo på jorden? Jeg tror, at her skal vi læse sammen Rom.1:18 : 2:10. Vi ser her, at den straf, som kommer over jorderig er ikke for ny opfunden synd, men det er noget, som har foregået ned igennem Århundreder, og Når Herren ikke for længe siden har ladet straffen regne ned over os, er det på grund af Hans langmodighed. I kap.2:4 skriver han, og spørger:” Ringeagter du Hans godhed og overbærenheds og langmodigheds rigdom OG VED IKKE, at Guds godhed leder dig til omvendelse?" Det er af nåde, at Han endnu ikke har ladet straffedommen falde over os. Herren giver menneskeheden alle mulige chancer for at vende sig til sin skaber. 2.Peter 3:9 ”Herren nøler ikke med at opfylde forjættelsen (sådan som nogle anser det for nølen), men Han har langmodighed med jer, DA HAN IKKE VIL, at nogen skal fortabes, men at alle skal nå til omvendelse.” Jeg tror, at grunden til, at vi har ÅBENBÅRINGsbogen, er, at den skal tjene som en advarsel til alle mennesker, at de må søge Herren, medens Han findes, og kalde på Ham, medens Han er nær. Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker og vende sig til Herren, at Han må forbarme sig, til vor Gud, thi Han er rund til at forlade. Es.55:6:7. Her har vi nøglen til ÅBENBÅRINGsbogen. Med denne baggrund fatter vi måske en lille smule af stilheden i himlen. Det er som en bølge af sorg og medlidenhed flyder gennem domssalen. Her har menneskene gennem Århundreder haft muligheden for at blive forligte med Gud, men for største delen har de nægtet at modtage tilbudet. Ja, selv under disse År af den store trængsel, har tilbudet været der, som f.eks. i den pause, som vi havde i det foregående kapitel. Ja, endog i denne straffedom, som kommer her under brydningen af dette sidste segl ligger der ligesom skjult muligheden for omvendelse, som vi ser i næste kapitel og det sidste vers, hvor der står skrevet: "De omvendte sig ikke fra deres myrderier eller deres trolddomskunster eller fra deres utugt eller fra deres tyverier.” Kan I ikke se, at underneden ligger der ligesom en videre opfyldelse af Jesu ord, da han så ud over Jerusalem: Matt.23:37:39: ”Jerusalem, Jerusalem, du, som ihjelslår profeterne og stener dem, der er sendt til dig! hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, som hønen samler kyllingerne under sine vinger! OG I VILLE IKKE Se, jeres hus bliver forladt og overladt til jer selv! Thi jeg siger jer: fra nu af skal I ikke se mig, for den tid kommer, da 1 siger: Velsignet være den, der kommer i Herrens navn” Igen ser vi, at Herrens langmodighed er endeløs, for selv i denne fordømmelse ligger der et nådestilbud gemt, Sorgen over mennesket er så stor i himlen, at der er stilhed. Som tidligere sagt, er vi gået over fra nådens tidsalder til dommens tidsalder. Herren sidder nu på dommersædet og her hører han de helliges bønner. Vi hørte dem, da det seglet blev åbnet, her tages de frem for dommeren sammen røgelsen, som understøtter dem. I dag sidder Jesus ved Faderens højre hånd, her han går i forbøn for os. Hebr.9:24,:men her Står han som Lammet foran dommersædet som anklageren i retssagen mod satan og hans håndlanger antikrist og alle de der ikke vil vende sig fra ham. På dette tidspunkt har han sat sig selv op som gud i templet. Satan har gennem hele den tid efter sit oprør mod Gud søgt at danne sit eget kongerige. Indtil nu er det mislykkedes :gang på gang, men nu er han gennem sin repræsentant kommet dertil, at han har fået sig, installeret som gud i selve templet i Jerusalem. Es.14:13:14, her har vi Åbenbaringen af hans inderste tanker". du sagde i dit hjerte:” Jeg stormer himlen, rejser min trone deroppe over Guds stjerner, tager sæde på stævnets bjerg i yderste nord, stiger op over skyernes højder, DEN HØJEESTE LIG”' Han er på vej nu til at sejre tor han, men Gud omstøder Hans trone. Her viser satan den yderste hån mod sin skaber, men skriften siger: Gal.6:7 : Far ikke vild, Gud lader sig ikke spotte. Hvad et menneske sår, skal han også høste. Dette gælder også satan gennem antikrist og høsten begynder her, hvor engelen tager røgelsesskålen med dens indhold : opfyldelsen af bønnerne, som den indeholder : og hælder det ud over jorden. Jorden skælver og ryster, uvejr slippes løs. De fire engle, som omtales i kap.7 træder nu i funktion og de syv engle, kan nu begynde deres gerning. Da den Første blæser sin basun udløses der hagl og ild overjorden blandet med blod. Der er de fortolkere, som mener, at står vi overfor en naturkatastrofe, som er af et meteor eller lignende, det kan let også. være resultatet af atombomber. Der er mange reporter både fra U.S.A også fra Sovjet om resultaterne af brugen både af giftgas og atomvåbnene. I dag er det muligt, at alle disse ting, som her nævnes vil skade 1/3 af verden kan fremkaldes af menneske skabte midler. En amerikansk bibelfortolker Dr. Charles R. Taylor har skrevet en bog med titlen Den tredje verdenskrig. I den kommer han også ind på netop dette kapitel i Åbenbaringen og han undersøger, hvor stor en del af verden skriften indblander i denne krig og også hvor meget af den moderne verden er omfattet. Det viser sig at være nøjagtigt 1/3 af jordens landmasse. Vi kommer nærmere ind på disse ting senere i vort studium. Her i dette kapitel hører vi de Første fire basuner lyde. Og resultatet af disse fire straffedømme er frygtelige, men i det sidste vers bebuder en engel, at de sidste tre bliver langt frygteligere. I vor danske oversættelse står der ganske vist at det er en ørn, der flyver hen over himlen. Ørn hedder på græsk ætos, hvorimod ordet som er brugt i mit græske testamente er aggelos. De sidste tre basuner og dommen, som de forkynder er så rædselsfuld, at vi vil vente med det til næste gang. lad dette være en påmindelse om, hvad Jesus siger i Johs.9:4 "Vi må gøre hans gerninger, som har sendt mig, så længe det er dag. Der kommer en nat, da ingen kan arbejde. Jeg tror, at hele profetens Joels bog handler om denne tid, hvor de syv basuner lyder. Joel 3:22, her har vi en klar adskillelse mellem Israel og hans folk, som vi måske skal 1ægge mærke til. Befolkningen i denne verden er delt op i tre grupper. 1) Jøderne, 2) Guds folk, 3) Hedningerne. Lad det være klart for os, at vi er ikke hedninger. I ApG.15:14 siger forstanderen for menigheden i Jerusalem, Jakob:” Simon har fortalt, hvordan Gud først drog omsorg for ud af hedningerne at vinde sig et folk, som kunne bære hans navn.” 1.Peter 2:9:10 fortæller os det samme, såvel som profeten Joel, som også fra Herren har det budskab til os: ”HERREN ER ET LY FOR SIT FOLK” og et værn for Israels børn."

DEN FEMTE TRUMPET LYDER! Åbenbaringen side 15

Det er ganske klart, at denne stjerne, som var faldet ned på jorden, var en personlighed, for i det andet vers står der på græsk han dvs. den står i hankøn. Lukas 10:18:11 Jesus sagde da til dem:” Jeg så satan falde ned fra himlen som et lyn." Det fremgår af teksten, at det må være satan der menes. Han får da nøglen til dødsriget udleveret, så at han kan åbne for dette midlertidigt. Afgrundens brønd kan også oversættes DEN BUNDLØSE AFGRUND. Det må her erindres, at satan har endnu ikke selv været der. Ved den endelige døm skal han imidlertid sammen med antikrist og den falske profet, som gennem tusindåret har været i dødsriget, kastes i ildsøen sammen med døden og dødsriget.(Åb.19:20 og 20:10 & 14). Det som Jesus hentyder til, at han så satan falde ned fra himlen, er sikkert begivenheden som beskrives i Esajas 14:12:15.Lukas 8:26:39. Her beskrives Jesu møde med den besatte mand fra Gadarenernes egne ved sydøstsiden af Genesarethsøen. Her har vi Først et godt billede af, hvorledes Jesus behandlede de onde Ånder. De er ganske klar over, at han vil bruge: sin autoritet og byde over dem. De kommer ham i forkøbet og anmoder om IKKE at blive sendt ned til den bund løse afgrund. Når der i begyndelsen af beretningen kun er tale om en Ånd, så er det sikkert høvdingen over legionen, som taler. Vi kan lære af dette, at denne afgrund er så frygtelig, at selv de onde Ånder ikke ønsker at blive sendt derned. I Judas vers 6 skrives der:” : de engle, som ikke varetog deres høje hverv, men forlod deres bolig, har han holdt forvaret med evige lænker i mørket til dommen på den store dag.” 2.Peter 2:4. Gud skånede ikke de engle, der syndede, men styrtede dem i afgrunden og lod dem bevogte i mørkets huler til dommen.” Akkurat som Gud ikke sparede disse faldne engle, således vil Han heller ikke spare det faldne menneske. Åb.1:18, her siger Jesus selv, at han har nøglerne til afgrunden, med det siger han jo også, at han har autoriteten over døden og dødsriget, som i henhold til Paulus er lokaliseret i jordens indre (Ef.4:9). Med andre ord er Jesus den, der kan give tilladelse til at åbne for afgrunden, og en dag vil han give denne tilladelse. Da vil alle disse onde Ånder strømme ud og tage menneskelegemer i besiddelse. De vil plage disse mennesker akkurat, som denne mand fra Gadarenernes land. I lignelsen om den utro tjener, som ikke foretog sig noget med det betroede talent, står der i dommen over ham: "Kast den unyttige tjener ud i mørket udenfor; der skal der være gråd og tænderskaren." Og senere i kapitel 25 står der i vers 45:”Gå bort fra mig, I forbandede! til den evige ild, som er beredt djævelen og hans engle.” Dette sted var aldrig beredt for menneskene, men for satan og de, der er hans, men fordi mand ikke vil omvende sig, bliver hans del med disse, og det er en frygtelig del. Det er menneskeligt umuligt at beskrive det, som sker i det øjeblik, da dødsrigets porte åbnes. De rædsler, som overgår jorden under de fire første trompeter, kan let være forårsaget af mennesker selv, men de sidste tre forårsages af Guds direkte indgriben. En mægtig giftig røg stiger op fra afgrunden, og den er så tyk, at den formørker både luft og sol. Samtidig med røgen er den indhyllet i græshopper. At det ikke er almindelige græshopper fremgår jo af beskrivelsen, der gives dem magt som jordens skorpioner. Skorpionerne har et giftigt stik, som er yderst smertefuldt, men ikke dødeligt for voksne, men kan være det for børn. Disse skorpioner får en speciel opgave at udføre, nemlig at plage menneskene, men de vil kunne se forskel på, hvem de skal plage. Der er også sat en grænse for, hvad de må Ødelægge. Således må de ikke skade vegetationen ej heller de mennesker, som bærer Guds segl på deres pander, det er de 144 000 beseglede fra kap.7. Ligeledes har de ikke magt til at dræbe, men til at udøve tortur i fem måneder, en tortur der ikke alene vedrører legemet men også sjælen. Der er ingen undskyldning for de p1agede, for det første har der været mulighed for omvendelse i den foregående tid, der har også været lejlighed, så det må siges, at det er med vilje de er uvidende om frelsen. I dagens verden er der utallige mennesker, som tager tilflugt til selvmordet, men i de fem måneder er det ikke muligt at begå selvmord i henhold til vers 6. Hvis de søger at drukne sig, så vil legemet ikke synke, prøver de på at tage gift, så er giften uden virkning, søger de at hænge sig, brister rebet og prøver de på at bruge revolveren, ja så svigter den, med andre ord, intet som har med selvmord at gøre vil lykkes. Det er nogle underlige skabninger, disse græshopper, de har noget af hesten, manden, kvinden, løven og skorpionen i sig. De ligner ikke græshopperne fra 2.Mos.10:12:15 eller Ordsp.30:27; de her nævnte græshopper har ingen konge over dem, men disse her har en konge, og han nævnes endog ved navn, og vi får det både på græsk og hebraisk. Da græs hopperne synes at virke ud over hele jorden, må vi heraf udlede, at det er både jøder og hedninger, som underkastes deres tortur. Afgrundens engel behøver givetvis ikke at være satan selv, men en af hans højtstående hjælpere. Læg mærke til, at det er den faldne stjerne, som. får nøglen til afgrunden udleveret. Efter de fem måneders forløb lyder så den sjette trompet. Da den har lydt, kommer der en røst fra guldalteret med de fire horn. Guldalteret bruges nu ikke mere til ofring for synd, nådens tidsalder er jo forbi og det sidste og fyldestgørende offer er bragt, Hebr.10:12:13 nu er det tiden, at fjenderne bliver gjort til Jesu skammel. Røsten befaler, at de fire engle, som står bundne ved Eufrat-flodens bredder, skal løses. Disse engle er nogle af satans generaler, for de er bundne. Guds engle har bevægelses frihed, der er bag linjerne imidlertid samlet sig en hær af så store dimensioner, at verden aldrig har set magen. Måske skal vi her se og huske, at Herren jo lovede Abraham, Isak og Jakob landet fra Egyptens bæk og til Eufrats. Det har jo endnu ikke alt sammen været i Israels besiddelse, men Gud holder sine løfter (l.Mos.15:18) og kan der ikke være den mulighed, at Han har sat en grænse for satans ødelæggelse af landet ved at holde disse fire generaler lænket ved flodens bred til deres tid var inde. Området ved Eufrat-floden var jo været på en særlig måde under satans bevågenhed. Det var her i Edens Have, at han forførte Eva og Adam deltog i ulydigheden, det var her, at satan fik Kain til at begå mord. Senere er det i dette område, at han fik menneskene til at begå de uhyrligheder, som førte til vandfloden og igen, det var her han fik menneskene til at forsøge at skue ind til Guds himmel. Senere blev Babylon seedet for afgudsdyrkelsen med alle dens uhyrligheder, altså et område, hvor satan på en særlig måde opslog sin trone. Det er sikkert, at hvis det var lykkedes satan at Oprette sit kongerige, sådant som hans ønske var og stadigt er, da ville Babylon blive hans hovedstad. Det er derfor at han ønsker at ødelægge Jerusalem, og det er derfor, at vi opfordres til at bede for Jerusalems fred.(Salme 122:6). Vil Hvert tredje menneskes liv blive udslukt på grund af disse fire engles virksomhed. Er det ikke uforståeligt, at den onde er så gennemond, at han ikke engang drager omsorg for sine egne. Et udtryk, som jeg hørte mange gange i min barndom, var, at fanden hytter sine, men selv det er en af hans løgne. Vi nærmer os nu afslutningen på trængselstiden, og østens konger står parate med deres mægtige hære, mægtigere end nogen verden indtil nu har set. 200 millioner soldater står parate til at gå mod Israel, de står opmarcheret her på østbredden af Eufrat-floden. De er væbnede til tænderne og venter bare på det øjeblik, da de skal gå i kamp. Af vers 15 ser vi, at der er et nøje fastsat øjeblik for disse hære til at påbegynde deres morderiske kamp, hvor en tredjedel af alle mennesker skal dræbes, slagtes er vel en bedre betegnelse. Det siges, at Kina allerede har en asfalteret vej rede lige til grænsen af Afghanistan, en vej, som er i stand til at tage den sværeste militære trafik. Der er bibelfortolkere, som mener, at vi her skal regne med overnaturlige hære, som vi ser i 2.Kongebog 6:13:17, det er naturligvis ikke umuligt, men Kina alene kan i dag samle en hær på 200 millioner mand. Det har været umuligt for de mennesker, som levede på Johannes' tid at forestille sig så mægtige hære. Det anslås til, at verdens samlede befolkning på Jesu tid var ca. 180 millioner. Disse mægtige hære er bevæbnede med svært artilleri. Her er sikkert tale om svære kampvogne. Her er tale om heste og ryttere, men læg mærke til farverne på hestene, det passer godt nok med malede kampvogne, og beskrivelsen af det, der kommer ud af hestenes munde svarer til affyrede kanoner med almindelige granater, som kendetegnes af ilden, røgen kan være tågegranater, som indhyller fjenden i tåge, men det kan også være granater med atomsprænghoveder og endeligt svovlet, som er giftgasserne eller de kemiske bakterievåben. Det er forståeligt, at tidligere fortolkere har tænkt på overnaturlige hære og våben. Der skal en skarp fantasi til at forestille sig, at menneskene selv, vil le være i stand til at skabe sådanne mordredskaber. Ikke desto mindre ligger det inden for mulighedernes grænser at kunne udføre disse mord i dag. Hvis missilerne, som er på plads både i U.S.A. og U.S.S.R udløstes på en dag ville hvert eneste beboet sted i deres områder blive 100% udslettet og en meget stor del af Europa ville gå med i løbet. Det understreges, at disse tre plager alene er nok til at dræbe hvert tredje menneske. Man får ligesom en ide om, at der er allerede andre frygtelige mordredskaber i baghånden. I vers 19 er det ikke vanskeligt for os at forestille os tanks. Kanonen på disse kan jo svinge 360 grader rundt, så de kan jo skyde både fremefter og bagud, ligesom der også er kampvogne, som kan affyre raketter af alle slags. I vers 20 står der ordret på græsk: Og resten af de mennesker, som ikke blev slået ihjel, af disse plager, vendte sig endog ikke fra deres hænders gerning så at de ikke hyldede dæmonerne eller holdt op med at tilbede afguderne, som hverken kan se, høre eller gå. Det er bemærkelsesværdigt, at selv under udførelsen af disse straffedømme som Gud udmøntede i sin vrede så gives der en mulighed for menneskene at omvende sig. igen har vi en bønhørelse få profetens bøn, Når han beder ”Kom barmhjertighed i hu under vreden!" Det er forbavsende, hvad disse mennesker beskæftiger sig med selv under disse plager. Lovløsheden er mægtig, myrderierne florerer, alskens trolddomskunster, usædeligheden er grænseløs, og ”ALT dit er mit, og hvad jeg har rager ikke dig." TYVERIER!

Her fra slutningen af kapitel 9 til kapitel 11:14 er der en parentes. Jeg tror, at vi også skal have en parentes her og se på, hvad Bibelen siger om disse sidste tider og også, hvad den siger om tiden, som følger efter trængselstiden; Er det en hemmelighed, eller har Bibelen noget konkret at sige om begivenhedernes forløb. Først lad os høre profeten Amos 3:7.” Den Herre Herren gør INTET uden Først at have åbenbaret sin hemmelighed for sine tjenere, profeterne.” Vi bør lytte til Herrens ord gennem profeterne. Zak.7:11:12; ”De ville ikke høre; de var stivnakkede og gjorde deres ører døve og deres hjerter hårde som diamant for ikke at høre loven og de ord, Hærskarers Herre sendte gennem sin Ånd ved de tidligere profeter. Derfor kom der stor vrede fra Hærskarers Herre.” Nehemias 9:30 "I mange År var du langmodig imod dem og talte dem alvorligt til VED DIN ÅND GENNEM DINE PROFETER; men da de ikke ville høre, gav du dem til pris for hedningefolkene.” Johs.16:13 ”Når han sandhedens Ånd kommer, skal han vejlede jer til HELE sandheden; thi han skal ikke tale af sig se1v, men alt, hvad han hører, skal han tale, og DET, DER KOMMER, SKAL HAN FORKYNDE JER.” 1.Johs.2:20 & 27 " I har en salvelse fra DEN HELLIGE og kender alle ting Og den salvelse, som I fik af ham bliver i jer, og I har ikke nødig, at nogen skal lære jer, men hvad hans salvelse 1ærer jer om ALT, er også sandt og ikke løgn; bliv altså i det, som den har lært jer” Vi har adskillige eksempler på, at Herren har givet ganske bestemte tidsangivelser til sine profeter. Når vi har kunnet se disse tidspunkter opfyldt til punkt og prikke i forgangne tider, så kan vi også trygt stole på de tidsangivelser, som vi har for fremtiden, og når Herren har givet dem til os, så er de af vigtighed for os, og jeg tror ikke, at vi har ret til blot at lægge dem til side som noget Ånden eller tredje rangs materiale. Noah fik at vide om selve dagen for vandflodens komme 1.Mos.7:4. Abraham fik besked om Israelitternes 400 År i Egypten 1.Mos.15:13. Esajas fik at vide, at nordriget havde kun 65 År tilbage. Es.7:6. Jeremias fik besked fra Herren. At Israelitterne skulle være fangne i Babylon i 70 År. 2.Krøn.36:20:21. I fremtidssynerne fik Daniel at vide, at den endelige afslutning af denne tidsalder ville vare 70 Årsuger. Dan.9:2.Hvad vil jeg sige med alt dette? Dette at vi har fået visse tegn, som viser os, hvornår tidsalderen er forbi. Paulus siger jo klart, ”Når DE siger: Fred og ingen fare, da er undergangen pludseligt over dem” "men I brødre/søstre lever ikke i mørke, så dagen skal overraske jer som en tyv. Thi I er alle lysets børn og dagens børn; VI HØRER IKKE NATTEN ELLER MØRKET TIL.” Når trængselstiden skal vare 7 År, da er det syv År og hverken mere eller mindre. Når Bibelen siger, at der et et Tusindårsrige, som kommer umiddelbart efter den store trængsel, så er det ikke noget, som svæver oppe i luften. Når Bibelen siger at Satan skal løslades for et kort stykke tid efter at have været lænket i de tusinde År, så løslades han, fordi der er mange, som er født under dette riges eksistens; de skal have en mulighed for selv at vælge om de vil høre Jesus til eller de vil være satans håndlangere. Begivenhederne ved afslutningen af tusindårsriget kan vi læse om i Åb.20:1:15. Bibelen er ganske klar. Der er kun et sted, hvor ÅBENBÅRINGsbogen har en hemmelighed, Åb:4, hvor Johannes får klar besked på, at han må ikke skrive ned, hvad de syv tordener sagde, men igen i vers syv læser vi:" ja i de dage, da den syvende engel lader sin røst lyde og skal til at blæse i basunen, er Guds hemmelige rådslutning fuldbyrdet, SOM HAN HAR FORKYNDT I GLÆDESBUDSKABET TIL SINE TJENERE PROFETERNE.” Igen ser vi, at Herren har forudsagt, hvad der skal ske og sagt det til sine tjenere profeterne. Derfor lad os lytte til, hvad vore dages profeter, som er Herrens tjenere, siger til os. Vi må og skal afvise disse, som forkynder et tåget budskab. Lad os et øjeblik se på, hvad der sker, netop når den store trængsel afsluttes vi læser Zak.14:1:21. Lad os isæer Lægge mærke til ordene i vers 5 den sidste sætning:"Herren min Gud kommer og ALLE DE HELLIGE MED HAM." Lad mig også minde om Ez.10:19, hvor vi ser Herrens Herlighed båret af keruberne gennem østporten ind i den hellige stad. Herrens Herlighed er jo vi for har talt om det, den genløste menighed. Vi har mange henvisninger om livet gennem tusindårsriget. Kun en henvisning vil her være nok Es.65:20:25. Åb.20:10:15 giver os afslutningen på tusindårsriget med dommen over satan og de, der her i livet valgte at følge ham. Derefter i de næste to kapitler ser vi så et glimt af hovedstaden i Jesu evige kongedømme det nye Jerusalem. Som slutning på disse betragtninger igen Amos 3:7 Den Herre Herren gør intet uden først at have åbenbaret sin hemmelighed for sine tjenere profeterne." RÆKKEFØLGEN AF BEGIVENHEDERNE som vi læser dem i Bibelen: I dag er nådens tid. BORTRYKKELSEN, den finder sted inden den store trængsels begyndelse. 2.Tess.2:7:10. DEN STORE TRÆNGSEL syvårsperioden, hvor antikrist regerer over de ti ????opmiske stater, som tidligere dannede det romerske rige. SLAGET VED ARMAGEDDON som er afslutningen på antikrist og den falske profets herredømme. Det er i denne syvårsperiode, at vi skal stå foran Kristi domstol 2.Kor.5:10. Denne domstol er belønningens domstol. Vi kommer IKKE til at stå for straffens domstol, se Johs.5:24. Lammets bryllup finder også sted lige for armageddøn Åb.19:1:10. DØMMEN OVER NATIONEN ISRAEL. Ez. 20:34:38 ved indledningen til tusindårsriget. DØMMEN OVER NATIONERNE. Matt.25:31:46 ligeledes ved indledningen af tusindårsriget, men efter dommen over Israel. DEN FØRSTE OPSTANDELSE. Åb.kap.20. DOMMEN OVER ANTIKRIST OG DEN FALSKE PROFET. Satan bindes i tusinde År Åb.19:20; 20:1:3.

TUSINDÅRSRIGET! Åbenbaringen side 16

SATAN LØSLADES FOR EN KORT TID OG FORÅRSAGER DET SIDSTE OPRØR. Åb. kap 20 DEN STORE DØMSDAG.Åb.20:11:15. JORDEN BRÆNDER OP. 2.Peter 3:7 og 10. NY HIMMEL OG NY JORD. Åb.kap.21 Kapitel 10.1:11. Vi er her ved den Ånden parentes i trængselsperioden. Igen er der en bønhørelse på profeten Habakuks bøn i Hab.3:2. Parentesen fortsætter til Åb.11:14. Her i dette kapitel har Johannes et andet syn, hvor han ser en mægtig engel. Hvem er så denne mægtige engel? Ja, der er mange ting om ham, som peger på, at han er Herren Jesus selv. Det var jo ikke ualmindeligt, at Jesus i det gamle testamente karakteriseres som en engel, blot et enkelt sted 2.Mos.3:2 Herrens engel viser sig for Moses i den brændende tornebusk. Denne mægtige engel kommer ned fra himlen. Det sagde Jesus jo også selv i Johs.6:38, at han er kommet ned fra himlen for at gøre Faderens vilje. Her læser vi Først, at hans ansigt strålede som solen. I det Første kapitel i Åb. vers 16 står der om ham, at hans ansigt strålede som solen, Når den skinner. i al sin kraft. Ligeledes på forklarelsens bjerg læser vi, at hans ansigt strålede som solen. På samme måde var det, at apostelen Paulus mødte Jesus udenfor Damaskus. Mal.4:2:3:viser OS Jesus som retfærdighedens Sol. I denne beskrivelse af den mægtige engel står der, at hans ben var som ildsøjler. I det Første kapitel så Johannes , at hans fødder lignede skinnende malm, som når solen det gløder i smelteovnen. Denne mægtige engel var omhyldet af en sky. Også det siger os noget. I 2.Mos.13:21 Læser vi, at Herren gik foran Israels børn, om dagen i en skystøtte og om natten i en ildstøtte. Michal Esses skriver i sin bog Jesus i Exosus Jesus selv var den skysøjle om dagen og Helligåndens shekeinaherlighed var deres lys om natten og ledte dem på rette vej. Læg mærke til, at de vandrede ikke omkring uden mål og med, men de var ledet. Flere steder finder vi i anden Mosebog, at skyen nævnes, men vi vil her kun henvise til et sted mere nemlig 2.Mos.34:4:5. Her synes der at være en fejl i oversættelsen, men i oversættelsen af 1871 og det stemmer overens med de seneste både engelske og tyske oversættelser:" Og han udhuggede to stentavler, som de Første, og Moses stod tidligt op om morgenen og steg op på Sinai Bjerg, som Herren havde befalet ham, og han tog de to stentavler i sin hånd. Og Herren kom ned i skyen og stod der hos ham, og udråbte ved navnet HERREN Det hebraiske navn for Gud, som bruges her, er Jahve, hvilket betyder den frelsende Gud. Michel Esses skriver: Jeg tror, at Herren her åbenbarede navnet Jesus for Moses, for at han kunne have et navn at påkalde." Senere i Bibelen har vi andre henvisninger til skyen. I Lukas 21:27 hvor vi har Lukas' gengivelse af profetien af Jesus selv vedrørende hans genkomst. ” : Da skal de se Menneskesønnen komme i skyen med kraft og megen herlighed." Og i det Første kapitel citerer vi igen fra vers 7:" Se i skyerne kommer han og alles øjne skal se ham, også deres, som har gennemstunget ham." Videre læser vi, at der en regnbue over hans hoved. I kapitel fire er regnbuen rundt om tronen, men her er den over den mægtige engels hoved. Regnbuen er jo Guds evige pagt med jorden, således som Han oprettede denne pagt med Noah og hans sønner. 1.Mos.9:13. Profeten Ezekiel så buen som Herrens herlighed. Ez.1:28 og stråleglansen var så stærk, at profeten faldt på sit ansigt. Akkurat som skyen er tegn på den kommende døm, således er regnbuen tegnet på, at midt i domsfældelsen husker Herren alligevel også nåde og sikkerhed for sine troende. Han beskytter sine egne, Når omstændighederne på jorden er deres værste. Som vi ser af disse henvisninger (og der kunne citeres mange flere) så er der ingen tvivl for mig, at den ,mægtige engel er ingen andre end vor Frelser og mester. I vers to i teksten læser vi, at den mægtige engel sætter den ene fod på jorden og den Ånden på havet. Det kan da ikke betyde andet, end at han tager hele kloden i besiddelse. I 1.Kor.10:26 læser vi ”Jorden 3,7 al dens fylde tilhører Herren.” Vi mindes også om ordene til Josua 1:3, hvor Herren taler til Josua efter Moses' død, og Josua står som repræsentant for hele folket:” Ethvert sted, jeres fod betræder, giver jeg jer, som jeg lovede Moses." Og i kap.3:11 :” Herrens AL JORDENS HERRE.” Det kan ikke være andre end vor Herre og Mester Kol.1:16:” : i ham skabtes alt i himlen og på jorden, det synlige og det usynlige, hvad enten det er tronengle eller herskere eller magter eller myndigheder: ALT ER SKABT VED HAM OG TIL HAM." Den lille bog vender vi tilbage til lidt senere, men her fortsætter vi med måden, på hvilken han giver sig til kende. Han råber med høj røst, som Når en løve brøler. Igen ser vi, at det må være Jesus selv, som kaldes en mægtig engel, for han er loven af Juda stamme. (Sammenlign Hebr.7:14 med Åb. 5:5) Hos.11:8:11. Her viser Herren sin barmhjertighed med Israel, idet navnene Efraim og Israel begge bruges som betegnelse for det nordlige kongedømme. I dette skriftafsnit løvebrølet lyder som en advarsel om at holde sig til Herren, underforstået, at der er ved at komme en døm over jorden. Er det måske det råb, vi hører i dag, Når muligheden for, at jøderne vil blive drevet ud af Rusland og fra de fjerne steder på jorden? Es.5:26:29. Jeg er ganske klar over, at dette egentligt er en profeti om Assyrerne på krigsfod, men jeg kan alligevel ikke lade være at sammenligne disse to skriftsteder for når en løve er lige ved at slå sit bytte ned, da udstøder den et vældigt brøl. Mon ikke Herren således vil udstøde et vældigt brøl imod USSR, den dag da USSR driver jødefolket ud? Satan vil til det sidste kræve retten til denne jord, men vi er nået dertil, at forpagtningskontrakten er udløbet. I det øjeblik, da Herren sætter foden på jorden og hav, flyder hans røst så stærkt, at selv satan ryster og bæver, og er klar over, at han har fra nu af ingen ret til denne jord. Torden står jo for domsafsigelse. Når vi har de syv tordener, betyder det fuldkommen og retfærdig døm. David beskriver de syv tordener for os i Salme 29. Men hvad røsten fra himlen : de syv tordener : siger, forbydes det Johannes at skrive. Dette er så vidt som jeg Forstår, den eneste hemmelighed, som må vente på sin afsløring til evigheden. Med hensyn til resten af ÅBENBÅRINGsbogen siger Herren til Johannes, at han skal IKKE gemme denne bogs profetiske ord under segl, for tiden er nær.(Åb.22:10). Og Når Herren sagde således til Johannes, da må vi regne med, at tiden er lige for hånden. Vi er allerede langt fremme med hensyn til registreringen i centralsystemer, Jyllandsposten skrev således i en Søndag, at svenskerne er registreret i 3000 registre, ja endog de svenske kvinders månedlige besværligheder indkørt på EDB. Her i Danmark er vi jo langt bag efter, idet vi kun er registreret i 733 registre, men indkøringen sker hurtigt, og muligheden for dyrets mærke er til stede. Den mægtige engel. som nu står med fødderne på kloden, rækker sine hænder mod himlen og sværger ved ham, som lever i evighedernes evigheder. Her må vi huske på, at nu lever vi i nådens tidsalder, hvor der er begrænsninger med hensyn til at sværge. Matt.5:33:37 og Jakob 5:12. Når dette foregår, er vi imidlertid i dommens tidsalder, og der er ved at skulle ske så store ting, at satan skal nu være klar over, at der er absolut ingen vej tilbage. Den Mægtige engel sværger ved det højeste, der er. Da Gud sværgede til Abraham, sværgede han ved sig selv Hebr.6:13, da han ikke kunne sværge ved noget højere, men hvad betyder det så? Det betyder så, at hvis Gud ikke holdt Sit løfte til Abraham ville han ikke længere være Gud. Hvad det ville have betydet for menneskeheden, vil vi velknapt kunne forestille os. Idet den mægtige engel sværger, meddeler han, at nu er fristen ovre, hvilken frist? Det betyder, at nu, da den sidste basun lyder, er satans magt og onde gerninger forbi. Han får ikke længere lov til at ødelæggeren. Johs.10:10 tyven kommer for at stjæle, myrde og ødelægge, jeg er kommet for at de skal have liv og have overflod. Ned gennem tiderne har Gud jo talt gennem sine profeter. Han har åbenbaret sine planer for sit folk jøderne, og gennem de samme tider har Han prøvet på at holde dem tæt til sig, men igen og igen har den onde fået stukket en kæp i hjulet for Herren, så Herren måtte sende dem i udlændighed, men også i ud1ændigheden fik de igen og igen løfte om, at på et vist tidspunkt ville han bringe dem hjem til det lovede land igen. Det er jo, hvad vi er ved at opleve i dag, men om muligt så prøver den onde endnu stærkere på at ødelægge Herrens folk. Her proklamerer den mægtige engel, at nu er tiden udløbet, magten tages fra denne verdens fyrste. Kristus får nu herredømmet, mysteriet er løst og Guds ord og løfter bliver manifesteret. Da vi bliver præsenteret for den mægtige engel, har han en lille bogrulle i hånden. Nu får Johannes besked om at tage denne bog ud af engelens hånd og sluge den. Hvad inde holder den lille bog? Det er ikke rullen, som Lammet fik overdraget at bryde seglene på, jeg er sikker på, at det er forpagtningskontrakten, som Gud oprettede med Adam får syndefaldet. Jeg tror, at denne lille bog er det profetiske ord, som Johannes har fået overdraget at skrive ned til menighederne og til os. Hvorfor er den sød som honning i hans mund? og hvorfor er den bitter og smertegivende i hans mave? For den troende er Herrens ord altid lifligt. Mennesket lever jo ikke af det materielle brød alene, men af hvert ord, som udgår af Herrens mund. Matt.4:4. Det er ikke alene føde for vore indre mennesker, men det er ydermere velsmagende, Jer.15:16, Mig blev dit ord tilflyd og til hjertens g1æde; thi dit navn er nævnet over mig, Herre, Hærskarers Herre. Men som Jeremias jubler over herligheden af Herrens ord, så giver han også lyd til smerten, som Jeg volder ham, idet der er dem, som volder ham ondt for hans enfoldighed, hvilket også sker i dag. David fryder sig ligeledes over Herrens ord, Salme 119:103, og som vi læser videre i salmen finder vi, at gennem Herrens ord modtager han styrke. I.Peter 2:2 : som nyfødte børn, hig efter Ordets uforfalskede mælk, for at I ved den (mælken) kan vokse op til frelsen. Og vi fortsætter med Hebr.5:13:14, thi enhver, der endnu får mælk, forstår ikke rigtig tale, da han endnu kun er spæd; men den faste føde er for de fuldvoksne, for dem, som gennem brugen har fået sanserne opøvet til at skelne mellem godt og ondt. Jeg er sikker på, at Johannes har følt smerten af, at budskabet, som han havde fået i en direkte ÅBENBÅRING af sin elskede frelser ikke blev modtaget. Kan du ikke også føle smerten over, at Herrens klare tale til os og vor tid ikke modtages, og især når vi læser hos Peter, 2.Peter 3:5, at det er med vilje, at de er uvidende. Ikke desto mindre lyder ordene til ham:" Du skal på ny profetere om mange folk og folkeslag og tungemål og konger. Der er tider, hvor Herrens profeter bæver ved at bringe budskabet, som lægges på deres hjerter fra Herren selv. Ikke blot fra dem til hvem bud skabet er rettet, kommer der spørgsmålet udtrykt med hån, men også indefra: Hvem bilder du dig ind, at du er?" en side 54 Kapitel 11 :1 :14 Efter at Johannes har modtaget Guds ord og det er blevet liv i ham akkurat som brødet bliver liv i vort legeme, da får han den opgave at opmåle templet. Her er tale om det genopbyggede tempel, som vil stå i Jerusalem under den store trængsel, for det er her, at antikrist sætter sig op som gud og forlanger tilbedelse. Der har jo i hvert fald til templer, Først Salomons Tempel, som Nebuchadnezzar ødelagde i Året 583 B.C. Det blev genopbygget efter det babyloniske fangenskab af Ze rubbabel, men ødelagt af Antiocus Epifanes i Året 168 B.C. og endelig Herodes's Tempel, som. ødelagdes af Titus i Året 70 efter vor tidsregning. Der er dem, som vil havde, at menigheden er templet, som Johannes skal måle, men Først af alt er her tale om et tempel, som står i den hellige by Jerusalem, for det andet er menigheden på dette tids punkt bortrykket, og endeligt så er vi den enkelte Templet, nemlig Helligåndens Tempel, 1.Kor.6:19, og den samlede menighed er en åndelig bygning Ef.2:21:22. Der er her tale om et jødisk tempel, og lad det stå klart for os, at Herren har IKKE forskudt sit folk Israel. Det er jo også den del af templet, som er forbeholdt jøderne, at Johannes skal måle. Hedningernes forgård skal han ikke måle for den er prisgivet hedningerne, idet de skal nedtræde byen i 3 1/2 År. I kapitlerne 40 til og med 48 hos profeten Ezekiel er et fremtidigt tempel omtalt. Jeg undres over, om ikke den mand, som profeten her ser med måleinstrumentet er apostelen Johannes. Jeg synes, at hele dette syn hos profeten beskriver Templet, som skal stå i Jerusalem under og efter trængselen. Ez.43:2:9. Lad os også lige se Zac.2:5:17. Hele dette som har forbindelse med disse to vers er af umådelige dimensioner og kræver egentligt et mange timers studium for sig selv, men et studium, som jeg er sikker på ville være meget trosstyrkende. Efter at Johannes har fået sin opgave, møder vi så de to ganske enestående vidner for Herren. Der har været megen diskussion om, hvem de måtte være. Først får vi længden af den tid, i hvilken de må gøre den tjeneste, som er overdraget til dem, nemlig 3 1/2 År. Først og fremmest er de to mænd af kød og blod og ikke Loven og Evangeliet som nogle har antaget, for i vers 9 tales der om deres lig. De er klædt i omvendelsens dragt, den dragt, som taler om. sorgen over en selv i syndenød. Her tror jeg, at læsningen af profeten Zakarias kap.4 og 5 er på sin plads. Da disse to vidner virker i Jerusalem og jeg er sikker på, at deres centrale sted vil være i eller omkring templetpladsen, lad os se Haggai 2:2:8. De er profeter. Tre gange nævnes de som sådanne nemlig i versene 3,6 og 10. i vers 3 kalder Herren dem MINE TO VIDNER. De er to ganske særlige vidner. Der står ganske vist ikke, hvorfor de er to, men i Matt.18:16 siger Jesus, at enhver sag kan blive afgjort efter to eller tre vidners udsagn. I Markus 6:7 sender han de tolv ud to og to, ligeledes bliver de 70 sendt ud to og to. Det antages, at den ene er profeten Elias, for den autoritet som. disse to udviser er den samme, som Elias havde, da han bød, at ikke skulle regne i 3 1/2 År. Ligeledes siger skriften, at det er beskikket mennesket at dø, og profeten døde ikke, men var taget op til himlen i en ildvogn, (2.Kongebog 2:9:11). Mal.4:5:6 denne sidste profeti i det gamle testamente gælder Elias. Han skal komme som en forløber inden Herrens den store og frygtelige dag kommer. Med hensyn til den anden af de to vidner er meningerne delte. Nogle mener, at det er Moses, og grunden for denne antagelse er, at det var Moses og Elias, som samtalte med Jesus på Forklarelsens Bjerg, inden han gik op til Jerusalem for der at ofre sig selv for os mennesker. Men skal vi holde os til ordet i Hebræerbrevet, at det er menneskenes lod en gang at dø, da ligger det nærmere at tænke på Enok, som Herren slog følge med en dag, da Enok var ude på sin aftentur. Tiden løb fra dem og da det var for sent for Enok at gå hjem, sagde Herren til ham, at han måtte hellere gå hjem med ham. Ligesom Elias var en domsprofet således var Enok det også, Judas's Brev vers 14.og 15. Hvem de to end måtte være. Det er to personer, som har den samme Ånd, som disse to profeter. Her er der også en ting vi kan tage ved lære af, nemlig det talte ords magt. Markus.11:23, at den, der siger til dette bjerg: ”Løft dig op og kast dig i havet, og ikke tvivler i sit hjerte, men tror, at det sker, som han siger, han skal have hvad som helst, han siger”. Disse to profeter har fået en meget stor autoritet, men de behøver den også, for de bliver angrebet fra alle sider, derfor kan de også byde ild komme ned fra himlen og fortære deres modstandere akkurat, som Elias gjorde.2.Kongebog 1:7:14. Som Kristi vidner er de naturligvis uendelige til deres gerning er gjort. Vi må igen huske på, at mens vi nu lever i nådens tidsalder, hvor budet er at vende den anden kind til for hævnen tilhører Herren, så fremtræder disse to vidner i dommens tidsalder. De er et stort irritations problem for antikrist og hans rådgivere, og vær sikker på, at de gør alt, hvad de kan for at komme disse to til livs. Hvordan de kan holde stand i så lang tid er menneskeligt ufatteligt, for vær forvisset om, at de undser sig ikke for at træde direkte frem for de høje herrer ligesom Johannes Døberen stod op imod Kong Herodes og uden frygt fortalte ham hans ulovlige omgang med sin svigerinde. Det tager 3 1/2 År for de er færdige med den gerning, som er overdraget dem af Herren. Men da er antikrist også i stand til at dræbe dem, og ikke alene han fryder sig, men disse to profeter har været en torn i kødet på hele verden. Ja, jubelen er SÅ stor, at man lykønsker hverandre og sender gaver til hverandre ligesom det var Jul igen. Alt imens er der stationeret Tv-optagere rettet mod de to lig, som ligger der på gaden i Jerusalem. De må ikke begraves. Verdens befolkning skal rigtigt nyde synet af disse fanatikere, disse domsprædikanter. Jeg kunne godt tænke mig, at Krista Frandsens beskrivelse af denne scene i bogen VERDENSFYRSTEN er meget nær, som begivenheden finder sted. Antikrist vil selv holde begravelsen og talen over disse to. Men da ligene har ligget på gaden i tre og en halv dag, da sker der for verden, noget rædselsfuldt. De døde kroppe bliver levende. Er det ikke mærkeligt, at ligene ligger på gaden netop , en dag for hvert År, de har vidnet? Netop, som verden har kunnet betragte disse mænds lig ligge der på gaden, således kan verden nu se, at livet vender tilbage i kroppene, men ikke alene det, men de ser også, at disse mænd bliver taget op til himlen, ja, de hører endog røsten fra himlen som kalder:” KOM HEROP ” Og de steg op til himmelen i skyen, MENS DERES FJENDER SÅ EFTER DEM. Hvilket triumftog. Men også hvilken frygtelig virkning denne himmelfart havde. Et jordskælv rystede den hellige stad. En tiendedel af byen blev lagt i ruiner, og i tusindvis af mennesker omkom i ruinerne. Ordret i det græske testamente står der: ”der blev dræbt 7000 mænd af navne. En græsk sprogforsker Robert Govett siger, at det betyder, at det var 7000 kendte og betydelige mænd, som mistede livet i det jordskælv. Det lyder meget sandsynligt, at så mange i verden store mænd er til stede ved en sådan ”betydelig” begivenhed. I øvrigt er Jerusalem på det tidspunkt ganske sikkert en millionby, så hvis tallet 7000 er alle de omkomne, er det dog et forholdsvis lille antal dræbte, Når vi f.eks. Sammenligner med jordskælvet i San Francisco i 1906, hvor over 100 000 omkom.. Hvor stor byen var på det tidspunkt ved jeg ikke, men i dag har byen ca.800 000, så synes tallet ikke at være overvældende, men har denne græske sprogforsker ret da giver det et ganske andet billede af ødelæggelsen, og man forstår bedre reaktionen af de overlevende, som blev forfærdede og endog gav Gud æren. Det betyder imidlertid ikke, at de omvendte sig, det var simpelt hen frygt og rædsel, som kom over dem. Nu er vi lige ved det afgørende punkt med hensyn til antikrists herredømme. Den anden store smerte er til ende og den tredje kommer snart. Den er kortvarig, men frygtelig, det kan vi læse om i de følgende kapitler til og med kap.18. Den mere detaillerede beskrivelse, vi her får er vel / fordi dette er det afgørende afsnit af den periode, lige hvor satan har eneherredømme over jorden. Nu proklameres herredømmet, at det overtages af Jesus, som skal sidde på Davids Trone, og i modsætning til det herredømme, som denne verdens fyrste udøvede i de 6003 År, er dette herredømme et evigt. I himlen er der et jubelråb, og de 24 ældste kaster sig ned i tilbedelse for Guds ansigt, fordi han nu har overtaget regeringen over dem, som hele tiden var hans, men som på grund af menneskenes ulydighed imidlertidigt varetaget af satan, de sidste 7 År i skikkelse af antikrist. Folkeslagene har hele tiden været vrede på Herren Gud. Det synes at være en generel virkning, at det gode altid vækker en modstand i det ”almindelige” menneske. Det synes at være tilfældet i alle henseender af dagliglivet og også 1 det politiske og sociale nu fuldbyrdes dommen over satans mange liv. Men nu er Herrens retfærdige vrede tændt overtrædelser af forpagtningskontrakten. Men ikke alene forkyndes straffen, men der er også en uddeling af belønninger. Først gives belønningen til Hans tjenere PROFETERNE, det er ikke alene profeterne fra det gamle testamente, men også profeterne helt op til dette punkt i historien, men hvorfor? Jo, satans vrede har altid i særlig grad været rettet imod dem, der fik den Opgave af Herren at forkynde advarslerne fra Ham. Hvem er så de hellige? ja, det kunne jo være menneskerne i evangeliets tjeneste ned gennem Århundrederne og de, der frygter Herrens navn alle vi som kender deres trofasthed er kommet til troen og fundet trofaste i de små ting. Vigtigheden af denne trofasthed læser vi tydeligt i Matt.25:31:46. Der er i vor tid megen tale om ødelæggelse af denne jord, og gang på gang har vi set, at vi kristne må arbejde på at redde økologien. Her i vers 18 lægges ansvaret for ødelæggelsen af jorden på "dem, der bor på jorden”. Dermed siger jeg ikke, at vi skal bare bruge løs af recurserne uden hensyn til om vi spilder en masse. Men lad det være sagt, at jorden og dens fylde er givet til menneskene, Salme 115:16. Det sidste vers i kapitel 11 hører naturligt til kapitel 12, og vi vil da begynde kapitel 12 med dette vers fra kapitel 11.Kapitel 11:19 : 12:6.Det sidste vers i kap.11 synes naturligt at høre til kap.12, derfor begynder vi der. Men det synes som om, at samtidig med, at den syvende engel blæser i sin trompet, Åbnes templet i himlen og at det er foran det åbne tempel, at den mægtige tilbedelse, som vi har beskrevet i de foregående vers, finder sted. Vi har gennemgået indholdet af tilbedelsen, nu går vi over til at se på templet. Nu er Åbenbaringen ikke alene en bog om de sidste tider, men det er en bog, som åbner op for hemmeligheder, som har været skjult for tidligere generationer, men nu åbnes op for læserne, som læser derunder Helligåndens vejledning. Syv gange læser vi om åbninger. 1 4:1 læser vi om en dør i himlen som åbnes, i 6:1:8:1 er det seglene som åbnes, i 9:2 er det afgrunden, som åbnes og her i 11:19 Guds Tempel. 1 15:5 Vidnesbyrdets Telt, i 19:11 himlen åbnes op endeligt i 20:12 åbnes bøgerne. Templet i himlen nævnes første gang i 2.Mos.25:40, hvor Moses får befaling til at bygge det jordiske tempel efter den model, som Herren viste ham på bjerget. Dette var et telt til brug for Israels børn, så længe, som de vandrede i ørkenen, men senere blev det Salomon, som byggede Herren et hus i Jerusalem ApG.7:44. I Hebr.8:5 får vi bekræftet, at templet er et kopi af det himmelske tempel. Ved at læse fra vers 1 i Hebr.8 ser vi, at Jesus kunne ikke tjene i det jordiske tempel og må ofre de foreskrevne ofringer. Jesus var efter menneskevis af Juda stamme, mens præsteskabet, Arons efterkommere, var af Levi stamme. Hele den jordiske tempeltjeneste var og er for Israelitterne, mens Jesu præstegerning er for alle folkeslagene. Det blev jo også bebudet allerede ved hans fødsel Lukas 2:10 og 31, det korrekte her er, for alle folk dvs. alle nationer, hvilket vers 31 også understreger, men der er også andre steder som. bekræfter dette som 1.Mos.12:3 i løftet til Abraham, og hos profeten Esajas 49:6 hvor profeten bekendtgør, at Herrens frelse skal nå til jordens grænser. Jesu yppepræstelige tjeneste har sit forbillede i Melkisedek, til hvem Abraham gav tiende. Melkisedek var ikke af Levi stamme, ja han var ikke engang af jødisk æt, men repræsenterer NATIONERNE. Deraf ser vi, at Jesu tjeneste i templet i Jerusalem ville have været utilstrækkelig for frelse for nationerne. Derfor læser vi også i om den lange forklaring i Hebr.9:24:28 at vi i det hele taget kunne få adgang, var pga. Jesu ypperstepræstelige tjeneste. Det får et godt indblik i ved at læse hele Hebræerbrevet. Nu ser profeten Johannes, at det himmelske tempel bliver åbnet, således, at man kan se lige ind i det allerhelligste, hvor Arken står. Arkens betydning ser vi af de fem navne, som gives den i det gamle testamente: 1) Pagtens Ark 4.Mos.10:33; Vidnesbyrdets Ark 2.Mos.25:22; Guds Ark 1.Samuel 3:3; Guds Vældes Ark Salme 132:8; Den Hellige Ark 2.Krøn.35:3. Ordet ARK her betyder en kiste, i hvilken man opbevarer værdifulde ting akkurat som, en ung pige i hvert fald i gamle dage havde en kiste, i hvilken hun opbevarede det udstyr, som. hun forberedte til sit ægteskab. I Amerika kaldes det en ”Hopechest”, altså en forhåbningernes kiste. Men i dag har Jøderne jo ikke en Ark at sætte i Templet, Når de genopbygger det i Jerusalem, for den forsvandt jo omkring den tid, da Israelitterne bortførtes til Babylon. I 2.Makkabæers Bog 2:1:8 læser vi følgende: ”Man finder i optegnelserne, at det var profeten Jeremias, der, som for fortalt, bød de bortførte tage noget af ilden, og at profeten tillige, idet han overgav loven til de bortførte, pålagde dem ikke at glemme Herrens befalinger og ikke at lade sig vildlede i deres tankegang, Når de så afgudsbillederne af guld og sølv i al deres pragt; og ved Åndens tale formanede han dem til ikke at slippe loven af deres hjerter. at profeten i følge af en åbenbaring Der stod endvidere at tabernaklet og arken skulle bæres efter ham, og at han derpå drog ud til det bjerg, fra hvis top Moses så ud over af Gud forjættede land. Da Jeremias kom derhen, fandt han en rummelig hule; i den lod han tabernaklet, arken og røgelsesalteret bringe ind og spærrede derefter indgangen. Nogle af dem, der havde været med ham, gik senere derhen for at mærke sig vejen; men de kunne ikke finde den; og da Jeremias fik det at vide, dadlede han dem og sagde:” Stedet skal være ukendt, indtil Gud igen samler sit folk og viser sig nådig over det; men da vil Herren lade disse ting komme for dagen, og da vil Herrens herlighed åbenbare sig i skyen, som den viste sig på Moses' tid og den gang Salomon bad om, at stedet måtte blive helliget på særlig vis. Engang var der en lille notits i nyhederne, som fortalte, at man havde fundet en hulning netop i det område, hvor Moses traditionelt skuede ind over det forjættede land. Inde i denne hule stødte man på en opmuret væg, som var yderst velbevaret. Man tror, at det er stedet, hvor Pagtens Ark og tabernaklet og røgelsesalteret er gemt, men dette sted ligger i Jordan, så Israelitterne kan endnu ikke komme derind og finde ud af, om det virkeligt er hulen, hvor Jeremias gemte disse ting. I kapitel 21 læser vi om det nye Jerusalem komme ned fra himlen fra Gud og i vers 22 siger profeten, at noget tempel så han ikke i staden; thi dens tempel er Herren, Gud den almægtige, og Lammet. Det forleder mange bibelfortolkere til at mene, at det himmelske tempel eksisterer ikke mere. Men det står der ikke, og jeg er blevet opmærksom på, at man skal læse, hvad der står i skriften. Det betyder også, at man skal ikke prøve på at lægge noget ind, som ikke står der. Når Jeremias 3:14:18 taler om Israelitterne på dette fremtidige tidspunkt og, at de ikke skal tale om Pagtens Ark eller endog ikke engang mindes den, da lad os lægge mærke til, at det er Pagtens Ark, Løfternes Ark, der her er tale om og der skal ikke laves en anden ark, for nu er løfterne blevet opfyldt for alt folket og Jerusalem bliver samlingsstedet for hele jordens tilbedelse, for her er Herren, Gud den almægtige, og Lammet, guddommen er her personlig til stede, og guddommen behøver ikke at spærres inde i et tempel, men vi vil have fri adgang til at falde på ansigtet for HAM i tilbedelse og lovsang. Jamen, hvad så med det himmelske tempel, spørger du måske. Jeg kan gøre mig mine tanker om det, men skriften har ikke åbnet hele den evige fremtid op i dens fulde udstrækning for os. Det, som der er åbenbaret mest om, er hovedstaden i Guds evige rige, det nye Jerusalem. Som Pagtens Ark skulle beskytte dets indhold gennem tidernes anslag, således har vi her i dette profetiske budskab midt i denne Jakobs trængselstid et løfte om Israels frelse. Hverken naturens rystelser eller noget som helst andet er i stand til at rokke ved Herrens løfter. Heller ikke det folk, som forstanderen for menigheden i Jerusalem taler om i ApG.15:14 er for et eneste øjeblik glemt af Jesus : og når jeg er gået bort :: kommer jeg igen og tager jer til mig!!!! Johs.14:3. I 1.Kor.1:22 skriver Paulus:” Jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, vi derimod prædiker Kristus som korsfæstet, for jøder en forargelse og for hedninger en dårskab.” Her ser vi for resten, at skriften deler menneskene i jøder, hedninger og Jesu egne. Allerede mens Jesus vandrede her på jorden krævede jøderne et tegn. Efter en diskussion med færiseerne og de skriftkloge, hvor Jesus havde sagt, at ud fra dine ord skal du frikendes, og ud fra dine ord skal du fordømmes kræver de et tegn Matt.12:38:42 og i svaret ser vi også adskillelsen mellem jøder og hedninger=(grækere). Igen i Matt.16:1:4 finder vi det samme. Jesus nægter dem på det tidspunkt andet tegn end Jonas's tegn 3 dage og tre nætter i jordens skød. Tegnet fik de, men alligevel troede de ikke. Nu får jødefolket igen tegn, og de kaldes store. Først i vers 1 et stort tegn, i vers 3 en stor drage, i vers 12 stor harme og i vers 14 den store ovn. I Åbenbaringen har vi fire kvinder nævnet: Jezebel, som repræsenterer hedenskabet i 2:20, her i 12:6, hvor kvinden repræsenterer Israel, i 17:1 kvinden, klædt i Purpur og skarlagen, hun repræsenterer den frafaldne kirke, og endeligt 19:7 Lammets brud, den sande kirke. At her er tale om et symbol, er der vel ikke mange som vil benægte, men hvem er det så som nævnet ovenfor det er Israel. Først her er tale om et tegn og jøderne forlanger tegn. Beskrivelsen minder om Josefs drøm i 1.Mos.37:9:11. I Es.7:14 profetien om Jesu fødsel. Ligeledes i Es.26:17 og Mika 4:10 det sidste sted har vi en endnu ikke opfyldt profeti, nemlig idet Israel endnu ikke til fulde er kommet ud af "Babylon" og frelst. Som vi ser, går vi i disse vers langt tilbage i tiden, og vi ved også, at da Jesus blev født var dragen ude efter barnets liv igen og igen. Her kommer vi til det andet tegn, men endnu har jøderne som helhed ikke set dette tegn. Men allerede profeten Daniel så dragen, således som vi ser ham beskrevet her. Lige ned til vers 5 har vi et spand af år, som dækker lige fra Israels begyndelse til trængselstiden ved tidens afslutning. Satan prøvede lige fra begyndelsen at forhindre Guds frelseplan for den faldne menneskehed, men for mig den almindelige læser synes der absolut ikke at være nogen som helst tvivl, at her er tale om Israel og barnet er ingen anden end Jesus. Men i vers fem synes der at være en mulighed for, at drengebarnet også inkluderer menigheden. Lad os lige se på Ef.1:22:23, her taler Faderen, ja, alt lagde han under hans (Jesu) fødder og ham gav han som hoved over alle ting TIL KIRKEN (menigheden), der er hans (Jesu) legeme, fyldt af ham, som giver ALLE Al sin fylde. To steder læser vi om Jesus, at han skal regere med et jernspir. Salme 2:8:9 og Åb.19:15, men Læg så mærke til Åb.2:26:27, her er der tale om den der sejre og til det sidste trofast gør mine gerninger, ham/hende vil jeg give magt over folkeslagene, og med jernspir skal han/hun vogte dem, ligesom lerkar sønderslås. Her er der tale om de frelste. Læg så også mærke til, at drengebarnet blev bortrykket til Gud og hans trone. Bortrykket er det samme ord, som Paulus bruger i 1.Tess.4:17, hvor han taler om vor borttykkelse. Hvis vi ser på udtrykket brugt i beretningerne om Jesu himmelfart i Lukas 24:51 og ApG.1:9, da bruges ordet løftet op. Jeg må her tilføje, at i grundteksten er der denne forskel i sprogbruget, og som vi tidligere har set, er det ikke ligegyldigt, hvilke ord skriften bruger, Når den beskriver en situation. Jeg vil ikke være dogmatisk vedrørende dette, men ser en mulighed for, at her er både tale om Jesu himmelfart og menighedens bortrykkelse. 2.Kor.12:2 og 4, her beretter Paulus om sin ”ud af legemet” oplevelse, her i disse to vers bruger han også udtrykket bortrykket, med andre ord ikke en stille og rolig løften op, men derimod en pludselig henten op til den tredje himmel. Hvis min antagelse er rigtig, da er del af vers 5 endnu fremtidig profeti, ligesom vers 6 endnu hører fremtiden til. Det er begivenheden, som Jesus omtaler i Markus 13: 14:19, hvor han både tidsfæster flugten og stedet, hvortil kvinden skal flygte. Tidspunktet er, Når antikrist lader sin statue opstille i det nybyggede tempel og befalingen udstedes, at han er den, der skal tilbedes i templet, og han alene. Da er der ikke tid til at løbe hjem og tage noget med sig. Nu er det ikke alle jøderne i Jerusalem, som flygter ud i bjergene, men kun dem, der tror på det profetiske ord, med andre ord kun de, der har modtaget frelsen på dette tidspunkt. Zak.13:8:9 fastslår, at kun en trediedel af jøderne påkalder Herrens navn. Der er to steder, som man mener kan tages i betragtning her, nemlig Pella, som er en af byerne i Decapolis's egne. Dette område beskrives som en meget frugtbar dal, der er omgivet af bjerge på alle sider. Det menes, at dette område var brugt af de første kristne, som tilflugtssted, da Romerne ødelagde Jerusalem i Året 70. Det andet sted, som man mener kan være tilflugtstedet (det kan måske endda være begge steder) er Petra, ruinbyen, som kun har en meget snæver indgang. I tilflugtsstedet vil flygtningene blive kaxet for i tre og et halvt År. I profetien, som Jesus kommer med i Markus Lægger vi mærke til hans opfordring til at bede om, at flugten ikke finder sted om vinteren. Ordet, som her bruges for at bede, er det samme, som bruges i Matt.26:39, hvor Jesus beder i smerte i Getsamene Have. Det er en indtræhgende bøn om befrielse, som indebærer fuldstændig underkastelse af Faderens vilje tilligemed tilbedelse af Faderen. Samtidig med at dette begynder, bliver der krig i himlen, eller måske føres denne krig umiddelbart for antikrist sætter sig selv op som gud. Om satan er desperat eller overmodig, skal jeg lade være usagt, men den himmelske hærfører Mikæl med sin hærer kæmper mod satan og smider ham ud af himlen. Da Moses var død, ser vi i Judahs vers 9, at der er et sammenstød mellem satan og Mikæl, for satan ønsker at få herredømmet over det døde legeme. Hvad ville han dog med et dødt legeme? Han ville simpelt hen bruge det til at forføre Israelitterne til Afgudsdyrkelse ligesom kobberslangen var blevet brugt til afgudsdyrkelse 2.Kongebog 18:4. Ingen afgudsdyrkelse end tilbedelse af døde ben er værre. Den Første gang Mikæl nævnes i Bibelen er hos Profeten Daniel 10:13. Daniel har været i bøn for sit folk i tre uger, i den tid har han også fastet og er ved at blive udmattet. Daniel bliver forsikret af Gabriel, at fra den første dag, han begyndte at bede var hans bøn hørt, og svaret på bønnen var sendt af sted med det samme, men Persiens fyrste spærrede vejen for bønhørelsen i 21 dage. Ved at sammenligne skriftsted med skriftsted ser det ud, som satan har givet en af sine store engle en nation, som de skal have særlig opsigt med, og jeg er ikke sikker på, at Herren ikke også har sat sådan en engel til at have opsigt med f.eks. nationen Danmark. Paulus taler om vor kamp i brevet til Efesus, at den er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Hvad satan prøvede på, da hans fyrste over Persien modstod Gabriell var, at forhindre, at Israel skulle få et advarende ord om fremtiden. Bl.a. derfor træ der Israels beskyttende engel i funktion og kampen raser videre, som vi ser af de følgende vers. I den sidste tidsperiode af denne verden bliver der særlig aktivitet i henhold til Dan.12:1, og som vi også ser det af vor tekst. Som nævnt og som det fremgår af vers 8 og 9 bliver satan og alle hans engle kastet ud af himlen, og hvor skal de forføje sig hen? Naturligvis bliver det til jorden, for endnu er satan denne verdens fyrste, men nu er der den forskel, at han kan ikke længere komme ind for tronen og anklage de hellige. Lad det stå klart for os, som også nævnes af Paulus, at satans nuværende opholdssted er i himmelrummet over os. Satan bor ikke i helvede, og er der noget, som han frygter det helvede, men da han er kastet ud af himlen, tager han ophold her på jorden. I menighedsbrevet til Pergamum siger Jesus, at han ved, at denne menighed er lokaliseret, hvor satans trone står, og nu tager han denne trone i besiddelse, og derfra leder han nu kampen mod Herren og hans salvede. Vore brødres anklager er besejret, og det er ved blodet og deres vidnesbyrd, at de har vundet sejren, derfor opfordres himlen og dens beboere til at fryde og glæde sig. Læg mærke til her i vers 12 til udtrykket I himle og I som bor i dem. Flere gange har vi set udtrykket, som bor på jorden, og det betyder dem, der mener sig fast bosiddende, her er det dem, der bor i himlen og er fast bosiddende der. Men VE over jorden og havet, de der bor her skal nok få at føle, at satan har besteget sin herværende trone. Tre og et halvt Års rædselsregimente ligger foran, som vi skal se i de følgende kapitler. For hvis ikke for, så er satan klar over, at nu er hans tid kort, derfor gør han et sidste forsøg på at knuse Guds magt for derved at kunne oprette sit rige, det rige, som jeg er sikker på, han lovede sine engle at oprette, da han gjorde oprør mod Gud og fik dem til at følge sig. Det han Først prøver på, er at dræbe kvinden, at tilintetgøre Israel : ja, Herre se i nåde til dit folk, endnu er dets trængsler ikke til ende , Men Mikæl våger over kvinden, og hun er beskyttet i tre og et halvt år ude i ødemarken. Med vore øjne synes det umuligt, Når vi betænker alle de våben satellitter, og hvad ved jeg, der er til rådighed i vore dage. Vi synes, at intet sted her på jorden kan beskyttes mod raketter, atombomber og kemiske våben. På det tyske tilbagetog fra Stalin-grad var der en mængde flygtninge foran dem, de flygtede for deres egne, russerne. En dag da flygtningetoget var på vej vestpå korte en familie Bazinsky forrest. Denne familie var så heldig, at den havde kunne tage flugten i et hestekøretøj. På vejen kommer der en russisk flyvemaskine lige direkte imod dem og åbner ild mod flygtningene med alle sine maskingeværer fra en højde af ikke mere end 50 meter. Man kan ligefrem se, at når kuglerne når lige til foran hestene, er det, som de rammer en stålplade og smutter af til siden. Piloten kan ikke forstå, at de ikke alle bliver dræbt, og vender om for at gentage angrebet med det samme resultat. Først efter tredje gang giver han op og forsvinder. I Salme 33:20 siger David, at på Herren bier vor sjæl, Han er vor hjælp og vort skjold. På en eller anden måde fik man at vide, at den gamle bedstemor, som følte, at hun var for gammel og svag til at flygte med dem, netop den dag følte, at hendes flygtende familie var i stor fare, gik i forbøn for dem. Til trods for, at de havde levet under kommunistisk herredømme var hun en vantroende kvinde, som havde opdraget sin familie i Herrens tugt og formaning. Kort tid efter dette skete, døde hun, som det hedder i skriften, mæt af dage. Herren drog omsorg for familien. De nåde omsider til U.S.A. alle har de givet deres hjerter til Herren, og en af dem er tidligere professor i russisk ved Oral Roberts Universitet og nu evangelist, William Bazinsky. Som Herren beskyttede denne familie og mange med den, sådan vil han beskytte kvinden, den opgave er i Mikæls hånd, og han kan klare det. Vi læser jo, hvorledes slangen prøver på at drukne dem, men det er forgæves. I desperation og vrede vender satan sig så mod dem, som bliver vundet for Kristus gennem de 144 000 og deres virke. NOGLE BETRAGTNINGER FOR VI BEDER SAMMEN! Vist nok natten efter sidste Søndag vågnede jeg ved tretiden, og mine tanker kredsede om vore bønner for vækkelse både her i Silkeborg og i Danmark som en helhed. Da talte Herren til mig om mit eget bønsliv. Han mindede mig om ordet hos Jakob 4:3 og gjorde det personligt: du beder og får ikke, fordi du beder dårligt, kun for at ødsle det bort i dine egne lyster. Jamen Herre, hvorledes skal jeg bede? Han svarede:” Har jeg ikke vist dig, at ordet for at bede i Markus 11:24 i grundteksten (aiteo) betyder at det forlange, at kræve?" Jeg måtte indrømme, men denne tanke om at kunne forlange, at kunne kræve af den levende Gud kommer op, hver eneste gang jeg kommer over denne lære, Herren mindede mig om, at når Herodes i Matt.14:7 siger til Herodias' datter, forlang, da bruger han netop dette ord, og når Peter i 1.Peter 3:15 siger:" Vær rede til for svar over for enhver, der kræver regnskab af jer for det håb, som er i jer, da bruger Peter ordet aiteo. Jesus bruger det samme ord i mindst 21 gange i Evangelierne, så vi kan være sikker på at han mener det. En Tirsdag nat vågner jeg igen, og jeg bliver mindet om Matt.7:7:8:Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. Thi enhver, som beder, han får, og den, der søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op. Jeg bliver mindet om, at de to gange ordet bede er nævnet her, er: FORLANG. Ordet for at søge er forklaret i lignelsen om kvinden, som havde mistet sin ene sølv mønt. Ordet bank på faktisk på moderne dansk betyder buldre på døren. Herre, hvad er så meningen med dette? Og svaret var: "Du skal lære at tage autoritet i din bøn." Jeg har endnu mere at sige til dig, men du kan endnu ikke bære det." Som jeg sagde sidste gang, vi var samlede, så har jeg på fornemmelsen, at Herren på en særlig måde har brug for denne kreds i sit arbejde her i DK. Jeg ved, at Han taler til jer. Han har et budskab til hver enkel af jer. Vær vågne for Helligåndens stemme. Jesus sagde, at Helligånden skal vejlede os til hele sandheden, Han skal lære os alle ting og minde os om alt, hvad Jesus har sagt til OS, for fred efterlader han os, sin fred giver han os, han giver ikke som verden giver. JERE HJERTER FORFÆRDES IKKE OG VÆR IKKE MODLØSE!. Budskabet modtaget efter gennemgangen af kap.12: Har jeg ikke givet jer alt siger Herren? Har jeg ikke givet jer min søn? Hvorfor modtager I ham ikke? Har jeg ikke giver jer min Helligånd? Hvorfor bruger I ham ikke som vejleder? Har jeg ikke åbnet himlens sluser over jer? Hvorfor modtager I det ikke? I er et udvalgt folk, I er et redskab i min hånd, jeg ønsker at bruge jer. Jeg vil bruge jer som mit redskab, for jeg kan ikke gøre det uden jer. Åben jeres hjerter, vær frimodige, gå ud, gå ud på mit ord, gå ud på mine løfter, jeg er her jo, og jeg har givet jer alt, hvad jeg kan give jer, jeg har givet jer alt, modtag det, åben for gaverne, som jeg har givet jer, brug dem, brug dem, at I må redde jeres sjæle. Jeg har sendt jer til denne by og dette sted, for I ER saltet her, I ER lyset her, så puds det lys, at det skinner klart, at de, som jeg har udvalgt i denne by, at de må komme til mig, at de må blive frelst for tid og evighed. Jeg elsker jer, men jeg kan ikke give jer mere, end jeg har givet jer, for jeg har givet jer alt, modtag det, modtag det, :modtag det, og jeg vil give jer en glæde, en overstrømmende glæde, som I aldrig har kendt det for. Gå ud på mine løfter, og I skal se de syge helbredt, og de som har problemer, skal få deres problemer løst, de, som er i nød, skal blive reddet. Gå ud på mine løfter, gå ud på løfterne, som er givet jer. Jeg trygler jer. Kom siger Herren, lad os gå i rette med hverandre, om jeres synder er som skarlagen, de skal blive hvide som sne. Jeg har tilgivet jer, jeg har kastet jeres synder bag min ryg, I er rene på grund af det ord, som jeg har talt til jer. Stol på mig, stol på mine løfter. I er et udvalgt .redskab i min hånd, svigt mig ikke, siger Herren. Kapitel 12:18 : 13:18. Satan er nu kastet ned til jorden, og han ser sig nu om, for at finde et legeme, som er villigt til at udføre hans gerninger og begær. Han ved, at nu gælder det at gøre et desperat sidste forsøg på at vælte Jesu kongerige. 1.Mos.22:16:18! I denne pagt, som Herren gjorde med Abraham, lad os lige lægge mærke til dette afsnit : gøre dit afkom talrigt som : sandet ved havets bred :. Her er en sammenligning, som betyder, at satan har forstået en del af dette løfte, og som er hans sædvane, så tager han noget ud at sin sammenhæng. Han står og ser ud over folkeøhavet, som jeg tror er Israel. Vi må huske på, at kapitel og versinddelingen er lavet af mennesker for at gøre det lettere at finde rundt i Bibelen. Dragen har lige besluttet at føre krig mod kvindens, Israels slægt, og nu står han og ser ud over Israel, for at se, om der ikke skulle være en, som det vor muligt for ham at bruge, som sit legeme. I Johs.13:27. har vi et billede på, hvorledes satan bærer sig ad. Uden at gå dybere ind på dette emne her, så lad os lige se udviklingen, som Jakob 1:14:15 SÅ klart sætter det op, og hvis vi forsker Judas' historie i det nye testamente, ser vi, at det er udviklingen. Som dragen nu ser ud over folkeøhavet, ser han den person, som i de foregående tre og et halvt År har formået at samle verden og også tilsyneladende bringe de politiske forvirringer i orde. Her er det rette emne for satan, en ærgerrig såmvittighedsløs person, denne person ligesom skyder op af folkehavet, men hvem er han så? Nogle mener, at det er Judas, andre mener, at han kommer ud af Dans stamme, men hvem han SÅ end er, han tillader satan, at bruge ham som sit redskab. Antikrist, som han kun kaldes i Johannes-brevene, betegnes her som dyret, men det er ikke et almindeligt dyr, der menes, det er et vildt, voldsomt, giftigt dyr. Med sine ti horn og syv hoveder har vi ham beskrevet i Dan.7:23:27. Detaljerne i denne lignelse af dyret bliver for meget at komme ind på nu, kun nogle få af dem vil vi betragte. Tidspunktet, da satan ståir på folkehavets bred er, som Profeten forudsiger,Es.57:20, da de gudløse ingen ro har. I tresserne sagde den belgiske statsmand Henri Spåak (jeg ville gerne citere ham ordret, men kan ikke finde hans udtalelse og må derfor citere fra hukommelsen) "Hvad vi behøver er en stærk mand, som kan bringe orden i vort politiske liv. Jeg er lige glad med om han er militær eller civil ja den onde selv, blot det er en mand, som diktatorisk kan og vil tage styret.11 Den mand, som satan vælger, vil allerede være på scenen. Han findes et eller andet sted i det gamle romerske rige. Vi må hellere læse hele Dan.kap.7. Dette dyr har alle de egenskaber, som de tre foregående verdensriger repræsenterede plus dette, at han er satanbesat. Læg mærke til, hvorledes scenen sættes i dag. Fællesmarkedet er i svære vanskeligheder økonomisk. Landbrugsordningerne kan ikke fungere, for der er ikke penge nok. Fisketildelingerne er utilfredsstillende. Spanien Portugal presser på for at komme ind i EU. Østrig rører også på at få en afgørelse, men man er i klemme, for der er jo allerede de ti medlemsstater, som det var meningen fra begyndelsen. Udenfor hovedkvarteret i Belgien står der ti flagstænger. Hvilke tre flag skal skiftes ud? Jeg er sikker på, at det ene er det danske. Allerede i fjor lod der røster i Europaparlamentet: Smid Danmark ud. Og ved at betragte kortet over det gamle romerske rige, ser vi, at Danmark, Skotland og Irland ligger udenfor disse grænser. I alt dette virvar er der i både kommissionen og i parlamentet stor forvirring, og mand og mand imellem længes man efter den stærke mand, som kan sætte tingene på plads. Denne mand vil blive udsat for et attentat med tilsyneladende dødelig udgang. Jeg tror, at på dette tidspunkt er det, at satan og han Indgår en aftale og underet sker, at han bliver helbredt. For en gangs skyld er mennesker i al almindelighed rede til at anerkende et mirakel. Resultatet er mennesketilbedelse, som samtidig Går over i en anerkendt satantilbedelse. Selv om dyret har været i stand til forhen at sætte tingene på plads, så sker der nu en mental forandring i ham. Han taler nu store ord, det er et af kendetegnene på ham, men det er ikke tomme ord. Han taler imod Herren, for i tilbedelsen af ham, hører han ustandseligt:"Hvem er dyrets ligemand, hvem er i stand til at kæmpe mod ham og sejre. Herren sætter imidlertid en tidsfrist på al hans brovten og pralerier. Det er i disse tre og et halvt År, at han forer en skånselsløs krig mod de hellige. Når vi læser, at han sejrer over dem, så lad os huske på, hvad Jesus siger i Matt.10:28 Frygt ikke for dem, som dræber legemet, men ikke kan dræbe sjælen; frygt snarere for ham (d.e.satan selv), som kan ødelægge både sjæl og legeme i helvede. Dyrets magt bliver verdensomspændende, og således vil der ikke være noget sted på jorden, hvor en kristen kan gemme sig. Tilbedelsen af dyret bliver også verdensomspændende. Igen har vi udtrykket:Dem, der bor på jorden i modsætning til dem, hvis navne er skrevet i Lammets Livets Bog. Vi skal senere i kapitel 17 komme mere ind på dyret, hans oprindelse og endeligt. Igen er vi opfordret til at have vore øren åbne, så vi kan lytte til, hvad Ånden har at sige til os gennem det profetiske ord. Det tiende vers giver os i en nøddeskal hvad der sker både med dem, der bor på jorden og med de hellige. I vers 11 ser Johannes et andet dyr, men det kommer op af jorden. Egentligt dette andet dyr stiger ud af landet. Hvilket land er der her tale om? Der kan ikke være tale om andet land end Israel, for det er sikkert,, at jøderne vil ikke lytte til en hedning. Jesus siger i Johs.5:43:1' Jeg er kommet i min faders navn, og I tager ikke imod mig; hvis en Ånden kommer i sit eget navn, ham vil I tage imod.11 Dette andet dyr kaldes også "den falske profet11. Ned gennem det gamle testamente hører vi meget om falske profeter, som vildledte Israels børn, her kommer den sidste af dem, at han også er satanbesat, er der ingen tvivl om, for der står, at han udøver dyrets magt. Jeg tror ikke, at vi kan se bort fra, at det er ham, som opvækker dyret fra døden. 1.Kor.1:22:11 Joden kræver tegn, og Grækere søger visdøm.11 Vi har nu her en vanhellig treenighed:dyret, den falske profet og dragen. Hele vejen gudsriget igennem ser vi efterligning a,.:Dette sidste dyr sammenlignes med et lam, som havde to horn, men dets mæle røbede det. Der er ingen tvivl, at vi her har at gøre med en person, en person, som e:: givet overnaturlige evner. Jesus nægtede de skriftkloge tegn, han sagde, at det eneste tegn, de ville få, var, at han ville tilbringe tre dage og nætter i graven. Den falske profet sparede ikke på tegnene, han lod endog ild til at falde ned fra himlen. Han efterligner profeten Elias og derved prøver på at blive en opfyldelse af Malakias 4:5:6. Igennem alt dette får han sådan en magt over menneskehjerterne, at han får mængden til at tilbede dyret. Igen her i vers 14 har vi udtrykket: Dem, der bor på jorden.11 Mon ikke de mange gentagelser af denne sætning skal være en opfordring til alle Guds Børn, om ikke at blive bundet til materielle ting, men hele tiden betragte dem, som værende redskaber, som kun er hjælpekilder gennem dette liv. Jesus sagde jo, at han gik bort for at berede os boliger. Jeg tror, at de er møbleret. Vi har en beskrivelse af den falske profet hos Dan.11:36:45. Her ser vi, at han selv er en hersker, også her ser vi, at han må være en jøde. Det siges udtrykkeligt om ham, at sine fædres Gud ænser han ikke, ej heller æxxerxkxm ænser han kvindernes yndlingsgud. Her kommer der let en misforståelse ind. Lad mig oversætte det fra den engelske Amplified Bible: Han skal ikke tage noget hensyn til HAM (Jesus) til HVEM kvinder begærer at give fødsel. Ordet, som er oversat yndlingsgud betyder fryd, forhåbning. Den falske profets hele begær er krig, og det synes, som om han er i stand til at samle store rigdomme netop med dette formål for øje. Men hans endeligt er så kort, men klart beskrevet med disse ord:11Men han går sin bane i mode, og ingen kommer ham til hjælp. 1' I Ez.21:25 : 22:31 har vi en Ånden omtale af den falske profet og de, der følger ham. Ud af disse profetiske ord ser vi, at jøderne har endnu meget svære tider at gå igennem, og ved at læse disse profetier er det ligesom ens hjerte knuges, og man spørger sig selv:1Tvorfor vender I jer ikke til jer Messias. Nu tilbage til Åbenbaringen. I vers 14 som nævnt ovenfor har vi igen udtrykket:11 :dem, der bor på jorden,11 og ikke mindre end to gange, Første gang står der at han forfører dem. Dette ord, som er oversat forfører, vil også bruges til at betegne det, som en tryllekunstner gør, Når han udforer sine tricks. Derigennem opfordrer han folk til at begære, at en statue af antikrist bliver lavet. Han er jo blevet umådelig popul.3er efter efterligningen af Jesu opstandelse. Der er ingen tvivl om, at folk giver store summer af penge for at få denne statue lavet. Den falske profet bliver endog i stand til at tale gennem statuen. 1 vore dage, ved vi jo, at en sådan ting er ikke umuligt mere; heller ikke, at hvis der er en mængde foran statuen og knæler i tilbedelse, så vil det være muligt at ramme dem, der bliver stående og ikke vil knæle, med dødsstråler (laserstråler af en ellen Ånden art). Det er i dette øjeblik, da statuen stilles op i det genopbyggede tempel, at Jesus siger til de, som forventer hans komme og er i Jerusalem (Matt.24:15:20), at de skal flygte ud til bjergene, og det skal gå hurtigt, men de har jo løftet i det foregående kapitel i Åbenbaringen 12:14, at der skal sørges for dem i tre og et halvt hr. Jerusalem bliver nu centrum for denne jords tilbedelse. Alle folkeslagene vil her tilbede antikrists billede. Der bliver sikkert stillet mange statuer af ham op rundt i verden, så det bliver muligt at drage alle hen til et sådant sted for at tilbede, men de, der na3gter, bliver slagtet på stedet. Der bliver et frygteligt blodbad i de dage. I vers 16 står der, at den falske profet får alle til at give dem selv et mærke på højre hånd eller på deres pande. Først er jeg klar over, at det er mere eller mindre frivilligt, men realistisk set, er det ikke mange, som kan gøre det selv, hvad enten det sker med laserstråler eller et magnetisk bånd skydes ind under huden. Det er heller ikke meningen med den ganske tekst. Ordet, som bruges : får : er det samme ord, som i vers 14 er oversat opfordrer. Den nærmeste oversættelse er Forårsåger med en magt trussel bag og det fremgår jo også af det følgende vers, hvor al handel afhænger af, om deltagerne i handelen har dette mærke og det vil gælde både køber og sælger. Med hensyn til vers 18 har der jo været mange spekulationer, den ene mere fantastisk end den Ånden, men disse ting kommer ikke som bomber eller lyn fra klar himmel, men scenen sættes. For at tage som eksempel Dankortet; man har så travlt med at få det op at stå, selv om det f.eks. i Amerika allerede har været forældet i mange hr. Jeg har spurgt to EDB eksperter, hvorfor man er så 1vrig efter at indføre noget, som allerede er formeldt og svaret var i begge tilfælde enslydende: Det danske folk skal vendes til det pengeløse samfund.11 Det samme vil være tilfældet med dyrets mærke, det kommer ind af bagdøren. Derfor begynder vers 18 også med, at her gælder det visdom, med andre ord at vi kender skrifterne, og også, at vi Lægger mærke til tidens tegn. Jesus siger, Matt.16:3b, at himlens udseende FørstÅr I at tyde, tidernes tegn derimod ikke . 1.Tess.5:1:5 understreger, at vi ikke lever i morke, så at dagen kan overraske os. At 666 er et menneskes tal ved vi i dag til fulde, at det er indgangskøen til den store computer i Bryssels, den har personalet også givet kælenavnet "The Beast" på dansk dyret. Kapitel 14. Kapitel 14 er en skarp inods,3etning til kapitel 13, hvor vi så antikrist og den falske profet stige frem og tage magten på denne jord. Kapitel 14 indeholder 7 visioner, som giver os et forfriskende syn efter alt det morke, som vi så sidste gang. Sidste gang så vi ligesom et lam, men her ser vi ikke efterligningen, men det virkelige LAM. Læg mærke til, at Når det synes allermest mørkt, da er morgenroden na2rmest.Den egentlige rækkefølge af begivenhedernes gang følger i kapitlerne efter det fjorten de, men her er det, som læseren behøver at få sit syn løftet op over det, som ligger lige foran, for ikke at fortvivle over al ondskaben. Vi har lige set den megtige tilbedelse af antikrist og dragen, her ser vi modsætningen, nemlig tilbedelsen af Lammet. Her ser vi lammet stående på Zions bjerg, det er Jerusalem. Det er den dag, da Han sætter sin fod på Oliebjerget, som profeten Zakarias skriver om. Det ser ud, SOM OM de 144000 beseglede moder Ham der. Vi modte dem i kap.7:3. Deres gerning som budbringere af frelsestilbudet til alle nationer er nu til ende, og de såmles nu her for at hylde deres Mester og Herre med en sang, som vi ikke har fået ordene til. De akkompagneres af et himmelsk orkester. Læg her mærke til, at Jesus er ikke alene, da han modtager denne hyldest, men de fire væsener og de ældste er der også. Profeten Zakarias skriver jo også, at Herren min Gud kommer og ALLE DE HELLIGE med Ham. Vi har jo tidligere set, at de fire væsener og de ældste repræsenterer den frelste skare ned gennem tiderne. De 144000 er løskøbte fra jorden. Igen har vi denne understregning af jorden og selve udtrykket: de, der bor på jorden, møder vi igen nede i vers 6. Men tilbage til vers 3. Ordet løskøbt betyder, at det er et køb, som Foregår p Kapitel 19. SÅ skal vi til bryllup, ja endda vort eget. Det bliver ikke så mørkt et billede, som vi har haft i det foregående, i hvert fald i de ti Første vers. Johannes hører et mægtigt kor, som synger Herrens pris. Fire gange har vi et Halleluja, og opfordringen til lovsang lyder fra selve tronen. Retfærdigheden har nu vundet sejr. Det Første Halleluja kan vi kalde Forløsningens Halleluja, for det begynder med frelsen, for Jesus er nu lige foran fuldendelsen af det frelserværk, som han begyndte på Golgata, der er nu kun opgøret ved armageddon tilbage, og derefter kan sværdet smedes om til plovskær, jorden vil blive forløst og freden genskabes i dyrenes verden. Det andet Halleluja er den retfærdige strafudmålings Halleluja som David synger i Salme 104:35 Halleluja = priset være Herrens navn. Det tredje Halleluja er Forståelsens Halleluja Forståelsen af Herrens storhed, den Forståelse, som kommer gennem studiet, dette studium, som daglig er den kristnes føde for sjælen, i hvilken han/hun søger ind i hans kærligheds favn. Det fjerde og sidste Halleluja er Lovprisningens Halleluja, det Halleluja, som spontant bryder frem: JESUS ER NU KONGERNES KONGE OG HERRERNES HERRE. Gennem Århundreder er bønnen: Komme dit rige gået op til nådens trone, nu er den blevet opfyldt. Nu er vi kommet til Lammets bryllup. Den bortrykkede menighed har nu, mens trængselen har stået på jorden, forberedt sig til brylluppet. Bruden kan ikke være Israel, fordi Jesus er vor ypperstepræst og ifølge loven kan ypperstepræsten ikke ægte en frafalden kvinde. 3.Mos.21:10:1 5. 1 Jer.3:8 kaldes Israel troløs, en skøge. I Klagesangen 1:1 kaldes Israel en enke. Jesus kom ikke for at nedbryde loven, men for at fuldbyrde den. Man vil derimod ikke finde noget sted, at menigheden er kaldt en skøge eller en enke. 2.Kor.11:2viser os menigheden som en jomfru, derfor synes det klart, at bruden er menigheden for at loven også på det punkt må blive fuldbyrdet. Det kunne se ud, som om der bliver endnu et bryllup nemlig mellem Herren og Israel. Hos.2:14:23. Brudedragten Består af linned, hvilket er de retfærdiges gerninger. Med andre ord så laver vi selv brudedragten. Engelen, som viser Johannes disse visioner, siger så til ham, at de, der er indbudt til bryllupsfesten er salige. Det får Johannes til at falde på sit ansigt i tilbedelse, men det må han ikke, for det er Herren, som tilkommer tilbedelsen. Denne indbydelse gælder jo gæsterne, menigheden er jo ikke gæst. Een af gæsterne vil være Johannes Døberen:Johs.3:29. Vi berørte for nogle lektioner tilbage lignelsen om de ti brudejomfruer fra Matt.25:1:10, det er sikkert her efter selve bryllupsceremonien, at vi skal placere lignelsen om de ti jomfruer. for festmiddagen er en særskilt begivenhed. Nogle af de gamle manuskripter har det således: Da skal det være med himmeriget som med ti jomfruer, der tog deres lamper og gik ud for at gå brudgommen OG BRUDEN i mode. I vers 10 læser man således: ::: de, som var rede, gik ind til bryllupsfesten med dem. Matt.22:1:14 er lignelsen om kongesønnens bryllup, som beskriver forberedelserne til brylluppet, og som sikkert også skal indføjes her for at give den rette Forståelse. Denne fest synes at finde sted her på jorden. Et er sikkert, at vor deltagelse i denne begivenhed må og skal forberedes her på jorden. Vi kan ikke udsætte vor stillingtagen til Jesus til hinsides død og grav, den må tages her og nu. Og så kommer vi til det sidste og afgørende slag, hvor satan endeligt bliver slæt og sendt ned i afgrunden i et tusinde År. Og Johannes så himlen Aben. I kapitel 4, hvor vi har borttykkelsen i billedet af Johannes hørende kaldet:" Kom her op der er det en åben dør, men her er selve den store portal åben, for nu skal ikke alene de bortrykkede, men også selve hærføreren med sine store hære rykke ud til den sidste store kamp. Først får vi en beskrivelse af HAM siddende på en hvid hest. Hans navn er Troværdig og Sanddru. I kapitel 6 var der en Ånden, som kom på en hvid hest, hans navn er ikke givet, men Underforstået troløs og usand . Når vi nu betragter ham, er det ikke, som den, der kommer med frelsestilbudet, men som den, der kommer for at tilintetgøre satan og dem, der har valgt at følge ham. Hans navn er GUDS ORD. Ord er jo ikke bare de lyde, som kommer ud fra munden, men i Johs. Evangeliet ser vi, at det blev kød og tog bolig imellem os. De himmelske hærskarer følger ham på hvide heste, igen har vi her sejrherrens symbol. Der er dem, som antyder, at disse himmelske hærskarer Består både af engle og af de frelste, fordi de er klædte i hvide, rene linnedklæder. Man henviser også til Enoks profeti i Judas Brev vers 14:15, hvor profeten taler om, Herren kommer med sine hellige ti tusinder for at holde døm, ligeledes henviser man til 2.Tess.1:7:10, men jeg tror, at her er tale om selve dommen, som skal afsiges over de ugudelige. Jesus siger jo selv til sine disciple:Matt.26:53:11 : mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, så han MED DET SAMME sender mig mere end 12 legioner engle?" Og profeten Elisa bad Herren om at åbne hans tjeners øjne 2.Kongebog 6:16:17. Jeg tror, at kampen, som vi har her, er den endelige kamp som Paulus nævner i Ef.6:12. I Hebræerbrevet kap. fire er der tale om en sabbatshvile for Guds folk, og ligeledes står der også om de martyrer fra selve trængselssiden, at de sejrede ved blodet og deres vidnesbyrd. Derfor tror jeg, at menighedens og alle de helliges kamp er forbi, og de himmelske hærskarer overtager oprensningen, som nu Forestår. Hos profeten Daniel 10:10:14 læser vi om, at den bundbringende engel kæmpede i 21 dage mod Perserrigets onde skytsengel og måtte have hja3lp af Mikæl. Her ser vi ondskabens Andehærs store kraft, og vær forsikret om, at satan holder ikke denne hær tilbage her i det afgørende slag, derfor tror jeg, at det er den himmelske hær, som Jesus anfører. Johannes ser nu også en engel stå på solen og kalde på rovfuglene til at komme og gøre sig til gode med de faldne. Det siges, at allerede nu i flere År har gribbene i mellemøsten formeret sig flere gange stærkere end tidligere, at de nu udk189kker 3:4 unger hvert År mod tidligere kun en. I henhold til de sidste vers i dette kapitel kan det se ud, som denne kamp er meget kort. Det samme ord, som sagde:" BLIV LYS11, dræbte fjendens hær. ORDETS MAGT! Detaljerne i denne beskrevet hos profeten Ezekiel kap.38 og 39. Herren taler her gennem sin profet til lederen af Rusland og fortæller ham, at han må udfore den gerning, som Herren har bestemt for ham. Men som vi ser i vers 10, så tror han, at det er ham selv, der får den storslåede tanke at drage op mod Israel. I vers tre ser vi, at her er tale om både det europæiske Rusland såvel som det asia tiske. Rush er det gamle navn for Rusland, Mesjek er navnet på Moskva og Tubal er Tobolsk. Lederen af Sovjet samler sig støtte fra mange andre steder. Han allierer sig med To,7årmå kan også være det nuværende Tyrkiet) AÅBENBÅRINGen side 81perserne, ethioperne og Libyens folk, og fra Europa i hvert fald en del af Warsawpagtens lande som Østtyskland (måske hele Tyskland), Finland (Togarma) det yderste nord, muligvis er de mange folkeslag resten af østpagtens lande. Det ser ikke direkte ud til at det, som vi kalder Nordener med, men det kan være inkluderet i det yderste nord. I vers 7 får Gog besked om at ruste sig, men ved at læse vers 8 ser vi, at han får masser af tid til at gøre det. Er det ikke situationen, som vi ser den i dag? Langtid herefter sender Herren bud efter ham, at han skal overfalde et folk, som bor trygt og fredeligt. Det må være på det tidspunkt, da Israel bor under, hvad de tror, er antikrists traktatbeskyttelse. Israel er kommet tilbage til deres land, det er jo denne tilbagekomst, vi venter, vil begynde nær som helst. Gog får ydermere besked, hvorledes han skal komme, det begynder med noget der ligner et tordenvejr, som en tordensky kommer bombemaskinerne og faldskærmssoldaterne ind over landet. Dette angreb følges af de fremtrængende hære. I vers 10 ser vi, at Gog tror, at det er ham selv, som har fået denne tanke, og at han selv har fået de geniale planer, som han så bringer til live ved at begynde hærenes , fremmarch. Når der står, at de alle kommer til hest, da må vi være klar over, at Rusland har et mægtigt kavaleri. Forfatteren Milten B. Lindberg talte ved et mode i 1939 og fastslog, at Rusland har 70% af hele verdens hestebestand. Efter modet kom en :mand op til ham og sagde, at han vidste, at denne påstand var sand. Denne mand var hesteopkøber, og han fortalte, at ved hvert eneste hestemarked i USÅ var der repræsentanter for Sovjetregeringen. De op købte lette og hurtige heste, som de hævdede skulle være plovheste, men det var de for kerte heste for det brug. ved en Ånden lejlighed talte forfatteren med en missionær fra Sydamerika, som fortalte ham om en hændelse på et hotel i Uruguay, hvor han modte en russer. Han spurgte ham, om hvad han var i Sydamerika for. Denne russer svarede, at han var der for at købe heste til Sovjetregeringen. MissionaBren spurgte om det var heste til landbruget, men opkøberen svarede, at det var lette, hurtige heste til militæret. Det er også en kendsgerning, at det tyske nederlag i Rusland under den Ånden verdens krig skyldtes foruden den hårde russiske vinter også kosakkavaleriet.
Vers 16 gør det ganske klart, at Gogs overfald på Israel skal ske i de sidste dage. I vers 21 ser det ud, som om de forskellige hære kommer i indbyrdes kamp, for vi må her regne med, at Ostens konger er kommet ind på slagmarken. Kapitel 39 forklarer jo sig selv. Kun dette måske, at Israel skal ikke hente brændsel i skovene i syv År, men bruge våbnene til br:,3endsel. Det lyder jo sær', at skulle bruge stål, men også her kan vi se Bibelens pålidelighed. I sin bog World War III udgivet i 1979 skriver Charles R.Taylor, som er en velkendt profetisk bibelfortolker i USÅ, følgende:11 Det vides, at Rusland har lavet meget af sit krigsmateriale af et specielt produkt, som er udviklet i Holland. Det kaldes lignostone. Oprindeligt var dette meget anvendelige materiale ikke beregnet til krigsmateriale, men som. en br,:,2ndselserstatning. Uden olie og naturgas i Holland var der brug for et godt brændstof til opvarmning i deres kraftcentraler til fremstilling af gas. En opfinder i Ter Apel fandt ud af, at ved at presse dette materiale sammen, omtrent på sammen måde, som man fremstiller krydsfiner eller spånplader, brændte det endog bedre end kul, for det er et træprodukt. Man fandt imidlertid ud af, at det kunne også bruges til andre ting. I sammenpresset tilstand var det stadigt bøjeligt, men meget stærkere end stål. Det har mange egenskaber, som er ønskelige i våbenindustrien. Da det ikke er et metal, viser det sig ikke på radarskærmene. Nu bruger Russerne det til mange ting. og vil sikkert bruge det til mange flere." Der er de bibelfortolkere, som tror, at opfyldelsen af disse to kapitler sker i begyndelsen af trængselsperioden, men det synes, som om der så mange ting her, som peger på afslutningen af trængselsperioden, som f.eks. Ez.39:4, på Israels bjerge skal du falde, du og alle dine hobe og folkeslagene, der følger dig! jeg vil give dig til føde for alle hånde rovfugle og markens vilde dyr." og AÅb.19:17:18 11 Og jeg så en engel stå i solen, og han råbte med høj røst og sagde til alle fugle, som fløj midt oppe under himlen: "Kom hid, og saml jer til Guds store gæstebud for at æde kød af konger og kød af hærførere og kød af helte og kød af heste og deres ryttere, ja, kød af alle både frie og trælle, store og små.11 Jeg Går også tilbage til kap.38:18:23, hvor det for mig ser ud som Herrens direkte indgriben i kampen, som i vers 19, Når Jesus sætter sin fod på Oliebjerget, og det splittes i to dele, det .,nå være et jordskælv. Dommen over antikrist og den falske profet falder omgærde, og straffen bliver ikke udsat bare et eneste minut. Det sidste vers i AÅb.19 lyder således:110g de andre blev af ham, som red på hesten, dræbt med sværdet, som udgik af hans mund, og alle fuglene blev mættet af deres kød." I AÅb.11:3:14 har vi beretningen om de to vidner, som er udødelige i 3 1/2 År. Til dem blev givet magt at dræbe med ild ud af munden, Når de således kunne dræbe med deres munds ild, hvor meget mere så ikke Kongernes Konge. Tusindårsriget kap.20! Kampen på Megiddøsletten er nu oversæt. Da slaget er endt, ser Johannes en engel komme ned fra himlen. Denne engel har nøglen til afgrunden tillige med en lænke. Han griber dragen og binder ham for tusinde År, for at han i den tid ikke skal forføre menneskene, og kaster ham ned i afgrunden, som lukkes og forsegles. At tusinde År er en bogstavelig virkelighed, kan der ikke være tvivl om, dette antal nævnes 6 gange i dette kapitel. Når Salme 90:4 siger, at tusinde År er som dagen i Går i dine øjne eller Peter i 3:8 i sit andet brev siger:11 Dette ene må I ikke glemme, I elskede, at ~n dag er for Herren som tusinde År og tusinde År som. ~n dag,11 da må vi Lægge mærke til at i det Første tilfælde er det i Herrens øjne og i det andet tilfælde er det "for Herren", men sådant er det ikke for os, og Bibelen var skrevet for os for hvem tusinde År er tusinde År. Ligeledes hos Hoseas 6:2, der taler profeten om Herren, Om to dage gør han os levende, rejser os op på den tredje, da lever vi for hans åsyn. Dette er en direkte profeti om længden af den tidsalder, i hvilken vi lever. Matt.24:29:31, STRAKS EFTER, her ser vi reaktionen, da Jesus kommer i skyen, og straks opretter han det teokratiske styre) d.v.s. den af Gud ledede regering. Den naturlige styreform er IKKE demokrati eller diktatur. Begge dele er til fulde gennemprøvet gennem jordens historie og har vist sig at fejle. Fej1en er den, at mennesket er på bunden under den ondes ledelse. Israel skulle være Herrens eksempel på teokratisk styre, men Israel fejlede netop af denne grund. Hensigten er klart fremsat i 5.Mo:s.28:1:14. At Jesus er regenten eller KONGEN, ser vi i Salme 2:6:9, Jer.23:5:6,og her ser vi tillige, at både Juda og Israel er samlede i en enhed, samt i Lukas 1:30:33, hvilket budskab for en ung pige at f,~. Hovedstaden for Jesu Kongedømme er Jerusalem Es.2:2:4 og underforstået i Matt.19:28. Som vi så hos profeten Jeremias, er det jødiske folk samlet som en enhed. Det er flere gange lovet jøderne ved profeterne: Es.11:11:16, Jer.16:14:16 og Ez.34:11:16, og Israel skal være den ledende nation 5.Mos.28:13. Dette er tiden, hvor sværdet smedes om til plovskær, for der kommer nu 1000 År, hvor der ingen krig er, der bliver også fred i dyreverdenen Es.11:6:9, den forbandelse, som var en del af Adams straf (1.Mos.3:17:18) bliver ophævet. Ja det kan endog se ud, som om vi får et sprog Es.19:18 og Zef.3:9. Slutningen af vers 3 i teksten siger, at efter de 1000 År er forløbet, skal satan løslades et kort stykke tid. Blandt andet vil vi se, at det er ikke miljøet, som skaber ondskaben eller de Dårlige sociale tilstande. Lige fra menneskehedens begyndelse ser vi, at der er ~n, som har været både menneskets og Guds fjende. I 1.Mos.3:1 er han kaldt slangen og i AÅb.12:9 den store drage : djævelen, satan, hele verdens forfører. Jesus siger i Johs.8:48 ::: _at han en morder, en løgner og løgnens fader. Ordet djævel betyder for resten en bagvasker. For at retfærdighed og fred skal kunne herske på jorden, må han derfor lænkes og indespærres. At engelen har en stor lænke, er nødvendig for at lænke den store drage, og han skal så dele skæbne med dem, som Judas skriver OM i sit brev vers 6. Det skal være ualmindelige st2erke lænker, for hos Markus 5:1:5 ser vi, at de onde Ånder er meget stærke. Det kan jo også ses på sindssygehospitalerne, at ofte skal der flere m8end til at holde en voldsom sindssyg. Den dybe afgrund med i hvilken satan styrtes nævnes ikke mindre end 6 gange i åbenbåringen, men den må ikke forveksles med ildsøen, den er en slags fængsel for de onde ånder. Indtil nu er det kun antikrist og den falske profet, som er kastet i helvede. Men endnu må vi huske på, at Peter advarer os imod satan.:1.Peter 5:8 Vær ædru og våg; jeres modstander, djævelen, Går omkring som en brølende love og søger, hvem han kan opsluge.11 Men Læg vel mærke til, at der står: som en brølende love. Han er ikke en love. Loven er Loven af Judah. Esajas har en profeti angående satans tilfangetagelse her efter den gamle oversættelse Es.24:21:22:11 Det skal ske på den dag, at Herren skal hjemsøge de højes hær i det høje ( det er den atmosfæriske himmel) og jordens konger på jorden. De skal såmles til hobe, som fanger såmles i en hule, og blive indelukkede i fængsel; og efter mange dage skal de blive hjemsøgte d.e. straffes.11 Se også kap.27:1. Ved også at læse vers 23 i kap.24 ser vi, at det er stadigt en fremtidig profeti. Da Jesus nu har overtaget regeringen læser vi videre i tekstens vers 4:6, at der opstilles troner, det er dommersæder for dem, der skal regere sammen med Kristus i tusinde År, men hvem er de så? De er de gammeltestamentlige hellige, den bortrykkede menighed og de hellige fra trængselssiden. De er det kongelige præsteskab, som Peter taler om 1.Peter 2:9. Disse er givet autoritet til at dømme. Det er, hvad Paulus minder os om i 1.Kor.6:2 Ved I da ikke, at de hellige engang skal dømme verden?" I vers 5 læser vi, at de andre døde blev ikke levende, for de tusinde År var til ende. Dette er den Første opstandelse. Her er der mange kristne, som har den opfattelse, at der er kun disse to opstandelser, men ser ikke, at den Første opstandelse har flere hold. 1.Kor.15:20~23 kaster lys over dette. Først har vi Jesu opstandelse, det kan der ikke være nogen tvivl om, der har vi opstandelsen af hellige. 1.Tess. 4:13:17. SÅ her i tekstens vers 4 har vi trængselstidens helliges opstandelse. De gammeltestamentelige helliges opstandelse er ikke klart angivet', men det kan være, hvad vi ser i Matt.27:52:53 "Gravene åbnede sig, og mange af de hensovede helliges legemer opstod, og de gik ud af gravene og kom EFFER hans opstandelse ind i den hellige stad_ og viste sig for mange."Salig og hellig er den, som har del i den Første opstandelse! Dem har den Ånden død in gen magt over. I Daniel kap.12 ser vi, at fra det øjeblik antikrist sætter sig selv op som gud i templet og til hans fald Går der 1260 dage. Da de hellige har sat sig på dommersæderne, skal de Først dømme Israels tolv stammer Matt.19:28. 30 dage efter antikrists fald kan så offertjenesten genoptages. Efter at de tolv stammer er dømt, er det hedninge nationernes tur. Drømmen over de tolv stammer finder sted i nærheden af Kadesh:Bårnea. Ez.20:34:37. Drømmen over nationerne finder så sted i de næste 45 dage, og stedet er i Jehoshafats dal, som er Kedrondalen Joel:,77:æn danske oversættelse er den kaldt Josafats dal. Joel 3:6:8. Selve enkelthederne i denne domshandling er beskrevet i Matt.25:31:46. PÅ den baggrund får vi forståelsen af Dan.12:12 for de salige er de, der står på dommersædets højre side og hører:11 Kom hid, min faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt fra verdens grundvold blev lagt." . Den Ånden død, som omtales i vers 6)betyder den endelige adskillelse fra Gud, idet vi altid må huske på, at død ikke betyder tilintetgørelse eller udslettelse, men derimod adskillelse. Den Ånden død som udtryk forekommer tre gange i AÅBENBÅRINGen, og i kap. 21 :8 er den~ betegnet som ildsøen, som brænder med ild og svovl. Tusindårsriget bliver en tid, da ro og fred og tilfredshed råder. Efter den Første verdenskrig var der mange, som forventede at livet igen ville blive som for krigen med ro til at udfore de daglige gerninger, men ak, de tider forsvandt og vender ikke tilbage, for vi Når frem til Tusindårsriget. Mika 4:1:7 beskriver tilstanden på den tid. Løftet hos Es.2:4 gentages her, det som var krigsvåben, bliver lavet om til landbrugsredskaber. og ejendomsretten bliver ikke taget fra nogen man sidder trygt på sit eget. Jøderne bliver de store lærere i guddommelig visdom, nationerne kommer netop for at lære Herrens veje og Åbenbaringer at kende. Det bliver en tid, hvor bibelkundskaben bliver mangfoldig, og hvor profetens ord hos Hoseas 4:6 ikke 1,3engere er gyldige eller Ordsprogenes bog 29:18 ordret: uden visioner omkommer nationen. Når så de tusinde År er til ende)10sla des satan, men kun i et kort tidsrum. Hvorfor skal han løslades? Simpelt så er der født mange børn i dette tidsrum, disse børn er opdraget i hjem, hvor de hele tiden har været under hellig indflydelse og har i virkeligheden ikke haft en mulighed for at tage deres eget standpunkt. De skal have mulighed for selv at vælge. Herren ønsker ikke nikkedukker. Satan forfører igen nationerne. For allersidste gang prøver han på at oprette sit eget kongedømme og tilrane sig tilbedelse. Når antallet af hans tilhængere er som havets sand, da har der jo været en befolkningseksplosion. Es.65:20:25 beskriver også tusindårsrigets tid, og vers 20:22 fortæller os, at alderdommen begynder ikke mere, Når maner skredet over de 60 eller 70 År. I sit forsøg på at vinde den endelige sejr samler satan så sin hær og drager op mod Jerusalem, som er hovedstaden)og der står Jesu trone. Da han står der, kommer der ild ned fra himlen og fort2erer denne hær, og nu kastes satan i ildsøen, Hvor han som selskab har antikrist og den falske profet. Der skal de pines i al evighed. SÅ ser Johannes en stor hvid trone, det er det store hvide dommersæde, hvor så de, der ikke havde del i den Første opstandelse, bliver dømt. Hvor deres dommersæde står siges ikke nøjagtigt, men det ser ud, som jorden og den atmosfæriske himmel Gennemgår ses sin renselses:proses,mens denne domshandling finder sted.2.Peter 3:7. De anklagede står foran dommersædet, og på skranken ligger der en stabel boger. I disse boger er der en konto for hver eneste af de anklagede, hvori deres gerninger er optegnede og efter, hvad der er optegnet, dømmes den enkelte. Der synes at være grader i straffeudmålingen. Lukas:12:47:48; Matt.11:22:24. Malakias 4:16 omtaler nogle andre boger, som har med de hellige at gøre. Måske skal det sammenholdes med 1.Kor.3:10:15; og også 2.Kor.5:10. Både her ved Kristi dommersæde og det hvide dommersæde ligger der en Ånden bog, og den har det afgørende ord for hvert eneste menneske, som har levet eller vil leve. Denne bog er livets bog. I Åb.3:5 kan det se ud, som vore navne fra for verdens grundlæggelse var indskrevet i Livets Bog, men at vi selv er herrer over, om vore navne skal blive stående eller slettes ud. Ansvaret hviler hos mig, selv den enkelte, derfor er profetens formaning Es.55:6 så alvorlig. Det er jo også advarselen, som Johannes giver i de sidste vers i denne bog. Der er ikke 6n eneste af de, der Når frem til den Ånden opstandelse, som Undgår at blive stillet for domstolen, hverken små eller store. Alle de, som druknede i havet, skal gives tilbage derfra. Døden og dødsriget skal afgive deres bytte. Døden og dødsriget kastes derefter i ildsøen, og de, hvis navne IKKE var skrevet i Livets Bog kastes i ildsoen. Her er en oplevelse, som en savværksarbejder i nærheden af Portland Oregon havde i forbindelse med sit arbejde på savværker. Mens Thomas Welch arbejdede på Bridal Veil Tømmerkompagnis savværk 45km ost for Portland, som lokomotivfyrbøder, skulle han en dag gå over et gangbræt ca. 20m over en mølledam og han beskriver det således: Jeg gik ud på gangbrættet for at rette på nogle træstammer, som havde lagt sig på tværs af transportbåndet og blokerede. Pludseligt falder jeg ned fra gangbrættet og ned mellem træstammerne i mølledrammen, som var 3:4m dyb. En lokomotivfører, som sæd i førerhuset af sit lokomotiv, og var ved at læsse træstammer af, så mig falde i dammen. Jeg gik på hovedet ned, og 10m nede ramte jeg en bjælke og faldt derfra ned på den ene bjælke efter den Ånden, til jeg faldt i vandet og forsvandt ud af syne. Der arbejdede 70månd på savværket på det tidspunkt. Savværket standsede og hver eneste mand blev kaldt ud for at lede efter et legeme. i henhold til disse mænds vidnesbyrd. Eftersøgningen varede mellem tre kvarter og ~n time, da jeg endeligt blev fundet. SÅ vidt som denne verden Angår, var jeg død. Men jeg levede i en Ånden verden.. Der var ingen tabt tid.. Jeg lærte mere i den time borte fra mit legeme, end jeg nogensinde kunne lære i hele min livstid i dette legeme.. Alt, jeg kan huske, er, at jeg faldt af gangbrættet. Lokomotivføreren så :mig falde hele vejen ned i vandet. Det næste, som jeg husker, er, at jeg stod på bredden af et mægtigt ocean. Det var, hvad Bibelen siger, det er i AÅBENBÅRINGen 21:8:11 Soen, der brænder med ild og svov1. Det er det frygteligste syn, nogen kan se på denne side den sidste _endelige dom. Jeg husker tydeligere end noget andet, der er sket i mit liv, hver detalje i hvert øjeblik af, hvad jeg så, og hvad der skete i løbet af den time, jeg var borte fra denne verden. Jeg stod i nogen afstand fra denne brændende, stormende, rullende masse b1A ild, der strakte sig så langt, som øjet kunne skue. Et hav af ild og svovl. Jeg så andre da leg var tretten År Rammel, mennesker, som jeg havde kendt, men som. var dødetimen jeg så ikke nogen i selve havet. En, var en dreng, som jeg havde Gæt i skole med, som var død af kræft i kæben, den begyndte med en ????? i hans tidlige barndom. Han var to ældre end jeg. Vi genkendte hinanden, selv om vi ikke talte sammen. Disse, som jeg genkendte, stirrede også og så ud til at være forvirrede og i dybe tanker, ligesom de ikke kunne tro, det som de så. Deres ansigtsudtryk afspejlede absolut forvirring. Scenen var simpelt hen så frygtelig, at ord til at beskrive den, mangler. Der er ingen mulighed for at beskrive dette undtagen at sige, at vi var vidner til den endelige dom. Det var ikke muligt at undslippe, der var ingen Aben udvej. Man prøvede ikke engang at se efter 6n. Dette er fængselet, ud fra hvilket ingen kan undslippe uden guddommelig indgriben.. Jeg sagde til mig selv hoj1ydt:11Hvis jeg havde vidst om dette, ville jeg have gjort alt, hvad der ville blive krævet af mig, Lær at undgå at kommer til et sted som dette. Men jeg havde ikke vidst det. Som disse tanker besatte mig, så jeg en mand komme ind foran os. Jeg vidste øjeblikkelig, hvad han var. Han havde et stærkt, venligt og medfolende ansigt, rolig og frygtløs, Herre over alt, hvad han så. Det var Jesus selv. Jeg blev besat af et stort håb og vidste, at svaret på mit problem var denne store, underfulde personlighed, som nu passerede mig her i dette de fortabtes fængsel. Jeg gjorde ikke noget for at tiltrække hans opmærksomhed. Jeg sagde kun til mig selv:11Hvis han dog bare ville se denne vej og se mig, så kunne han redde mig ud af dette sted, for han ved hvorledes det skal gøres." Han gik forbi, og det syntes som om han ikke så mig, men blot forsvandt ud af syne, men i det øjeblik vendte han hovedet og så direkte på i mig. Det var alt, der behøvedes. Hans blik var nok. I løbet af sekunder var jeg tilbage i legemet igen. Det var som at gå gennem døren ind i et hus. Jeg kunne høre de mennesker, som jeg logerede hos, bede nogle minutter, for jeg kunne åbne mine øjne eller sige noget. Jeg kunne høre og Forstå, hvad der skete. SÅ pludseligt vendte livet tilbage i mit legeme, og jeg åbnede mine øjne og talte til dem. Det er let at tale og beskrive noget, som man har set.. Jeg ved at der er en ildsø, for jeg har set den. Jeg ved, at Jesus lever i evigheden, for jeg har set ham. Jeg takker Gud for mennesker, som kan bede. Det var Fru Brocke, jeg hørte bede for mig. Hun sagde:110h Gud! tag ikke Tom bort, for hen er ikke frelst.11 Netop da åbnede jeg mine øjne og spurgte dem:11Hvad skete der,11 Jeg havde ikke spildt tiden, jeg havde været et eller andet sted, og nu var jeg vendt tilbage. Snart efter ankom en ambulance, og jeg blev bragt til Den Barmhjertige Samaritans Hospital i Portland. Jeg ankom der kl.18 og blev straks bragt til operationsstuen, hvor min skalp blev syet sammen, derfra blev jeg bragt til den intensive afdeling. Der var intet mere Lægerne kunne gøre. Det var simpelt hen vente og se. I løbet af de næste fire døgn syntes det, at jeg var i stadig forbindelse med Helligånden. Jeg gennemlevede, hvad der var sket i mit liv, og det, som jeg havde set, sådan som ildsøen, og Jesus mode mig der,, mit mode med min onkel og min skolekammerat, og derefter mit kommen tilbage til livet. Guds Ands nærværelse følte jeg til stadighed, og mange gange talte jeg højlydt med Herren. SÅ begyndte jeg at spørge Gud, hvad Han ønskede af mit liv, hvad Hans vilje var med mig. Da omkring kl.9ko:m Guds kald. Åndens stemme var ganske tydelig og virkelig. Han sagde:" Jeg ønsker, at du skal fortælle verden, hvad du så, og hvordan du vendte tilbage til livet.11 Denne hændelse er oversat fra bogen Beyond Death's Dør skrevet af hjertespecialisten Dr. Maurice Rawlings Chattanooga, Tennessee. Kapitel 21 og 22! Disse to kapitler kunne lige så vel have været ~t, da de hænger meget nær sammen.Vi er nu på den anden side dom og død. Man har sagt, at Bibelen taler ikke meget om evigheden, men her får vi da så meget indsigt til det hinsidige, at det får os til at længes efter den dag, da vi skal være sammen med Herren. Da vi Når til den tid, da tiden er forbi, Det er egentligt, hvad der står i AÅb.10:6,ordret står der, at tiden er forbi, den eksisterer ikke mere. Kampen mellem godt og ondt er oversæt, nu er alle ting blevet nye. Når vi her læser, en ny himmel og en ny jord, så er det ny i samme betydning, som vi har det i 2.Ko.5:17, og her bor vi læse :: alt er blevet nyt. Det er en fornyelse ikke en forbedring. Ved at læse 2.Peter 3:5:7 ser det ud til, at det er den gamle jord, som underkastes en gennemgribende renselse, akkurat som vi Læser i 1.Kor.3:11:15. De mennesker, som her er tale om, bliver jo ikke udslettede, men de Gennemgår en gennemgribende renselse. Og jeg tror, at dette Foregår, mens dommen foran den hvide trone finder sted. Jorden har jo været (og er stadigt på dette tidspunkt) un,de2 forbandelse lige siden syndefald deb i 1.Mos.3:17. Es.24:5, ingen steder i Bibelen finder vi en mere moderne beskrivelse end her, Når vi forlader den "fromme" sprogbrug og bruger ordene, som de i virkeligheden står:" Forurenet pollutet) blev jorden under dem, som bor der, thi loven krænkede, overtrådte budet, brod den hellige pagt. Derfor fortærer forbandelsen jorden, og bøde må de, der bor der. Derfor svides jordens beboere bort, kun få af de dødelige levnes." To gange bruges udtrykket de, der bor der = jordens beboere. Jeg kan ikke se andet, end her Lægges ansvaret for den stærkt tiltagende forurening PÅ dem, der bor på jorden Første gang Herren rensede jorden, var det ved vand, men denne gang er det gennem ild. 3. Mos.13:47:59, her giver Herren os et billede af jordens forurening og behandlingen af den. Igen har vi tallet syv dage, da det er Herren, som taler her, ja så har vi igen denne jords tidsalder 7000 År foran os igen, for ~n dag er for Herren som tusinde År og tusinde År som ~n dag. I det sidste vers står der, at dette er loven om spedalskhed på klæder af uld og lærred.. eller knyttet stof(vævning eller strikket) eller al slags L2derting, det betyder det materielle. Jesus siger, at han er ikke kommet for at nedbryde loven, men Ifør at fuldbyrde den. SÅ endog her, ser vi, hvorledes Herren allerede tidligt har åbenbåret sin plan for os mennesker. De sidste ord i det citerede vers siger, at efter den rensende, fortærende ild skal de erklæres rene eller urene, 'ned andre ord det fortærede, urene er ikke mere, og det rensede er det, der Består for evigt. I Matt.19:28 bruger Jesus ordet "verdensgenfødelsen" og taler her om den fysiske verden. I Titus 3:5 bruger Paulus det samme ord, på dansk gengivet "genfødelsen". Vi kan sammenligne dette med 2.Kor.5:17, som siger, at det gamle er forbi, se alt er blevet nyt. Altså ligesom vi ved genfødelsen bliver nye mennesker, således skal jorden ved genfødelsen blive ny. Salme 102:26:28 giver os et ganske forståeligt og dagligdags billede. Når vi skal ud klæder vi os jo også gerne om. Hebr.1:8:10 er jo et direkte citat af salmen. Es.65:17 og 66:22 giver os i en nøddeskal denne omvæltning i de frelstes liv. I det først citerede vers ser vi, at alt, hvad der er sket op til da bliver udslettet af hukommelsen. Har I ikke af og til hørt dette, at Når jeg kommer hjem til Jesus, vil jeg spørge ham om dette eller hint. DET GAMLE HUSKES IKKE :MERE, RINDER INGEN I HU. Priset være Jesus, han bliver vort centrum. Een af de syv engle viser så Johannes Lammets brud, det nye Jerusalem. Der er jo to byer Jerusalem. Det, som er hovedstaden i tusindårsriget og så det nye Jerusalem, som kommer ned fra himlen med Guds herlighed i eje. Som tidligere henvist til,, er vi Guds herlighed, se Es.43:7 og Ef.1:11:12. Når der står, at Jerusalem kom ned med Guds Herlighed i Eje, må det vel mene, at Guds Herlighed eller med andre ord vi bor i denne by, og byens lys er stråblendeblændende som, glansen fra de flotteste ædelstene. Byen har tolv porte med navne efter de tolv Israels stammer ganske som profeten Ezekiel profeterede i ka2.48:30:34. Byens grundvold er opkaldt efter de tolv apostle. Ef.2:19:22, her sammenføjes så alle de hellige, idet grundvolden Består af både, hvad profeterne og apostlene lærte og underviste. i 1.Kor.3:11:15 ser vi betydningen af at bygge på den rette grundvold. Det er jo også det, som Jesus selv siger i Matt.7:24:27. Romerbrevet er bogen som indeholder udtrykket I 'meget mere", det forekommer 8 gange. AÅBENBÅRINGen er bogen med ikke eller intet mere". Udtrykket forekommer 10 gange. Intet hav, ingen død, ingen sorg, ingen gråd, ingen smerte, intet tempel, ingen sol, ingen måne, ingen nat, ingen forbandelse. n/ I række/ai de, der ikke kommer ind i det nye Jerusalem, begynder det med de feje. Ordet på græsk er de frygtfulde. Frygt er en af såtens mægtigste Ånder. Rom.8:15 siger ordret, at I modtog jo ikke en frygtens Ånd, som binder jer i trældommens lænker. Når denne Ånd er nævnet Først, er det j6 ikke uden grund, for vi er opdraget til, at. frygt er en følelse, men det er meget mere, det er direkte ~n' af satans stærkeste Ander, som angriber os alle. Vi kan nævne måne af dens afskygninger, frygt for dagligt brod, frygt for morke, for sygdom, for alderdommen, frygt for at flyve eller køre med toget eller i bil o.s.v. Lad os være vagtsomme for angrebene af denne Ånd og jage den bort. Dens ncTre broderAnd og hjælper er depressionens Ånd. mismodets Ånd. Floden med Livets Vand flyder gennem gaderne af byen. Da Mormonerne anlagde Salt Lake City ude i ørkenen, havde de det nye Jerusalem for øje. De ledte smeltevandet fra de omgivende bjerge ned til byen, som har brede gader. Dette kolde vand løber ustandseligt i rendestenene og gør, at byen er meget behagelig at spadsere i, og byens parker er dejlige forfriskende at færdes i eller endog ligge på de store gr,3esplæner. Det er en by uden et slumkvarter. Vandet i det nye Jerusalem kommer ud fra Guds trone, ligesom vandet beskrevet hos Ez.47:1:12, det strømmer ud fra under alteret i templet, da satan er besejret og så gennem de 1000 År. Mon det ikke er det nye Jerusalem, David skildrer i Salme 46:5:8?Lyset i byen og i det hele taget i den nye verden bliver ikke fra sol eller måne, men fra Herren selv. Solen og månen med alle stjernerne giver bare et genskin af ha. En som sagde: Jeg er verdens lys; den som følger mig, skal ALDRIG vandre i mørket, men have livets LYS.1' Som afslutning på beskrivelsen af det nye Jerusalem citerer jeg igen fra bogen :Beyond Deaths Døor af Dr. Måurice Rawlings: Jeg var i stand til at optage følgende rapport af en 70:År gammel bogholder hurtigt,~ efter han genvandt sin bevidsthed:11 De bragte mig skyndsomt fra skadestuen til den intensive afdeling på grund af mine brystsmerter. Man fortalte mig at det var et hjerteanfald. I elevatoren mærkede jeg, at mit hjerte standsede og jeg holdt op med at ånde, og jeg tænkte: "Nu er det sket." Det næste, jeg husker, er, at jeg kikkede ned på mit legeme der på den intensive afdeling. Jeg ved ikke, hvorledes jeg kom der, men man arbejde med mig. Der var denne unge læge i sin hvide kittel og to sygeplejersker tillige med en sort fyr i hvid kittel. Han var den, der arbejdede mest med mig. Denne sorte fyr trykkede ned på mit bryst, mens en anden åndede for mig, og man råbte: ”Tag dette, få fat i hint” Jeg erfarede senere, at denne sorte fyr var en månedlig sygeplejer på den afdeling. Jeg husker endog, at han brugte et sort bindeslips. Jeg havde aldrig før set ham. Det næste, jeg husker, var at komme gennem denne sorte gang. Jeg turde ikke røre ved væggene. Jeg kom ud på en åben mark og vandrede hen imod en høj, lang, hvid mur. Der oven over var tre trin op til en dør i væggen. PÅ en repos oppe trappen sad en mand klædt i en blændende, strålende hvid klædning. Hans ansigt var ligeledes strålende og skinnende. Han studerede i en stor bog. Som jeg nærmede ham med stor ærbødighed, spurgte jeg ham: "Er du Jesus?" Han svarede: ”Nej, du finder Jesus og dine kære inde bag den dør.” Efter, at han havde kikket i bogen, sagde han: "Du må godt gå ind.” Så gik jeg gennem døren, og på den anden side så jeg denne smukke, strålende oplyste by som syntes at reflektere noget ligesom solens stråler. Den var ligesom bygget, af guld eller en slags skinnende metal med kupler og spir galore i en skøn sammensætning, og gaderne strålede, men ikke helt som marmor, men lavet af noget, som jeg aldrig for havde set. Der var en masse mennesker, alle klædt i skinnende hvide klæder og med strålende ansigter. De var simpelt hen smukke. Luften var så frisk. Jeg har aldrig indåndet noget så friskt som det. Baggrundsmusikken var himmelsk skøn, og jeg så to mennesker komme gående hen imod mig. jeg genkendte dem straks. Det var Far og Mor, som var døde for mange År siden. Mor havde fået det ene ben amputeret, og dog var det ben blevet genskabt. Hun gik på to ben! Jeg sagde til Mor:”Du og Far simpelt hen smukke.” Og de sagde til mig: "Du har den samme udstråling, og du er også så smuk." Som vi spadserede for sammen at møde Jesus, bemærkede jeg der en bygning, som var større end de andre. Det lignede noget i retning af et fodboldstadion med en åbning k1 og i den ene ende, skinnende, strålende lys. Jeg prøvede at se op i det lys, men det var for stærkt. En masse mennesker sås bøjet i tilbedelse og bøn foran denne bygning. Jeg spurgte forældre: "Hvad er det?" De sagde: Der inde er Gud'
Jeg glemmer det aldrig. Jeg har aldrig set noget lignende. Vi vandrede videre for at tage mig til Jesus for at møde ham, og vi mødte en masse mennesker. Alle var de så lykkelige. Jeg har aldrig følt mig så godt tilpas. Som vi nærmede os stedet, hvor Jesus var, følte jeg dette kolossale elektriske stød gennem mit legeme, ligesom en eller anden slog mig i brystet. Mit legeme spændte sig som i en bue ved sjokket. Jeg var vendt tilbage til mit tidligere liv, men jeg var ikke for glad for det. Jeg vidste imidlertid, at jeg var sendt tilbage for at fortælle andre om denne oplevelse. Jeg har planlagt at indvi resten af mit liv til at fortælle det til enhver, som vil høre det.” Vi er kommet til afslutningen af denne sidste bog i vor Bibel, hvor Herren taler direkte til dig og mig. Jesus forsikrer os om, at Han kommer !hurtigt d.v.s. ” Paulus siger det: i et nu, Han forsikrer os også om, at denne profeti er sand og at alt, Hvad vi har læst i den kommer til at ske nøjagtigt, som Han har åbenbåret det for Johannes. Endeligt er der advarselen om ikke at Lægge noget til profetien, men heller ikke trække noget fra. Jeg tror, at det sidste er den største fare i at 189se denne bog. Vi ser dog frem til den dag, da vi sammen med alle de hellige skal spise af Livets Træ for evigt være sammen med Ham, vor Frelser, Broder, Herre og Gud. Skulle disse kornmentorer nogensinde komme i bogform på den ene eller den Ånden måde, da vil de blive tilegnet denne Bibelstudiegruppe, som trofast har lyttet Torsdag efter Torsdag. De fotokopier, som er blevet lavet så trofast af Birthe Sonja må uden videres tilladelse bruges i deres helhed eller i brudstykker, så længe, som de gengives i samme tro og Ånd, som de er nedskrevet. MÅ Herren velsigne alle jer, som har lyttet, og gøre jer til velsignelse for jeres medmennesker. Amen.